Lærerstuderende Salah Zada: Muhammedtegningerne er krænkende overfor to milliarder mennesker

Eva Gregersen skriver på Facebook om en debat på Danmarks Radios P1 om Muhammedtegninger i undervisningen:



“Gårsdagens spændende P1 Debat handlede om Muhammedtegninger i undervisningen og må betegnes som pligtlytning for alle, der interesserer sig for emnet.

Debatten tog udgangspunkt i det nyligt genfremsatte beslutningsforslag om at tilføje Muhammedkrisen som det 30. punkt på den allerede eksisterende historiekanon samt udvikle undervisningsmateriale om Muhammedkrisen til den officielle undervisningsportal emu.dk, som lærerne i folkeskolen frivilligt kan vælge at bruge.

Udsendelsen har det hele:

– En lærerrepræsentant fra folkeskolen i skikkelse af formand for Religionslærerforeningen John Rydahl, som klarsynet redegør for problemet med selvcensur i undervisningen

– En lærerrepræsentant fra folkeskolen i skikkelse af næstformand for Danmarks Lærerforening Dorte Lange, som taler problemet ned og i øvrigt pointerer, at ordene “demokratisk dannelse” ikke står noget sted i folkeskolens formålsparagraf

– En lærerrepræsentant fra HHX i skikkelse af formand for Foreningen af Historielærere ved Handelsgymnasiet Lars Løbner Hansen, som blandt andet siger, at man ikke behøver vise Muhammedtegninger i undervisning om Muhammedkrisen, fordi det mere er debatten om tegningerne, der er vigtig, end det er tegningerne i sig selv

– En syrisk lærerstuderende ved navn Salah Zada, som opfatter tegningerne som krænkende over for to milliarder mennesker og aldrig kunne drømme om at vise dem i sin egen undervisning

– En lytter ved navn Mohammed, som omvendt problematiserer fundamentalisternes indflydelse og frygter for lærernes sikkerhed

– Gode indspark om problemet fra løsgænger Mette Thiesen og debattør Christian Marcussen

– Alt sammen kyndigt modereret af vært Mathias Pedersen.”

Eva Gregersens Facebookopslag.

(Illustration: Frihedens ikon – en bog om Muhammedtegneren Kurt Westergaard)


Se også Riksdagskandidat Rasmus Paludan från partiet Stram Kurs Sverige förbjuds av Polisen att hålla valmöten i Uppsala och Stockholm under Ramadan

Læs også Højhuset i Herning: Samtalesalon med Ibi-Pippi Orup Hedegaard 

Be the first to comment on "Lærerstuderende Salah Zada: Muhammedtegningerne er krænkende overfor to milliarder mennesker"

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.