Anmelder på Avisen.dk – journalist Søren Baastrup – skrev en satirisk anmeldelse af X Factor, hvor han nævnte metoo-dronningen Sofie Linde, der er vært på programmet. En sådan majestætsfornærmelse af feminismens frontfigur slipper man(d) ikke ustraffet fra. Først blev passagen med Sofie Linde bortcensureret af Avisens chefredaktør Per Kuskner efter anmodning fra Kuskners kone, og siden har Søren Baastrup været genstand for en regulær shitstorm på Twitter og i medierne.

Søren Baastrup skriver om shitstormen på sin Facebookprofil:

“OM MIN KOMMENTAR OM SOFIE LINDE OG BLOWJOB

Goddamnit, jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at bruge tid på at diskutere det. Men nu kom jeg til at svare Tinne Hjersing Knudsen fra TV Avisen i en anden tråd, og det svar dækker egentlig alle opfordringer til kommentarer, jeg har fået, så nu ophøjer jeg det lige til en selvstændig status:

Det er satire. Og så kan man selvfølgelig altid diskutere, hvad, der er sjovt, og hvor grænsen går for, hvad man kan lave satire over, men det er der jo en kvart million individuelle holdninger til.

For mig personligt ligger legitimiteten i, at satiren går ud over magtfulde personer og sparker opad, og Sofie Linde er ekstrem magtfuld. Og hun er groft sagt blevet så magtfuld, fordi nogen angiveligt engang forlangte et blowjob af hende. En historie, hun på alle måder selv har udnyttet i sin karriere, og som jeg ikke længere synes kan betragtes som et egentligt overgreb, men mere som noget, der – med Lindes egen hjælp – er blevet en fælles reference og vendt til hendes fordel.

Jeg har i øvrigt intet imod Linde personligt, jeg kender hende ikke, og mine ord om hende er kun møntet på hendes offentlige persona. Og blowjob-historien er jo i høj grad en del af hendes offentlige persona. Det har hun selv gjort den til og tjent godt på.
Hvis jeg havde set hende som et offer, eller hvis jeg følte blowjob-historien handlede om et privat traume, havde jeg selvfølgelig ikke skrevet således.

Min ellers manglende evne til at tage balladen seriøs skyldes ikke, at jeg ikke anerkender, at mine ytringer, grove humor, satire osv. må diskuteres eller kan ses fra flere vinkler. Den skyldes, at jeg synes det er grotesk på nærmeste hold at se, hvordan den slags historier opstår.

At se, hvor magten også ligger i mediebranchen, hvem, der må hvad, og hvad selv de såkaldt seriøse medier anser som vigtigt.

Det foregik således: Cecilie Beck og Sandie Westh (mon ikke den ene har set den andens opslag) linker til min kommentar og skriver, jeg er klam. Det er seks dage efter offentliggørelsen, og indtil da har ingen, ej heller på Avisen.dk eller i for eksempel deres kommentarspor brokket sig. Iben Maria Zeuthen følger trop.

De to-tre kvinder får sat gang i et par journalister hos fagbladet Journalisten og Ekstra Bladet, der begge kontakter Avisen.dk. Journalistens journalist (Fagbladet Journalistens artikel er skrevet af Sebastian Goos og Jakob Albrecht; Baastrup henviser sandsynligvis til Sebastian Goos, red.) er ham, der altid skriver om de medier, der ikke opfører sig, som Journalisten mener, de bør.

Ekstra Bladets journalist er, med deres Thomas Treo’ske historik, næppe forarget, men nok mest bare bevidst om, at der er klik i Sofie Linde og blowjob, og fred med det. Journalisten får dog spurgt redaktøren for Avisen.dk, på vegne af de “mange” forargede, om jeg stadig er ansat. Også fred med det, sådan havde jeg også selv spurgt. Men det bidrager selvfølgelig til, at alle ligesom er med på, hvor stor min forbrydelse er, og hvor vigtig sagen er.

Avisen.dk skal som gratismedie selvfølgelig ikke risikere at miste nervøse annoncører, der alt for godt ved, hvad der sker, hvis man ender på den forkerte side af metoo-historien. Så de piller min klumme af, men fortryder og sætter den på igen i en redigeret, kastreret udgave.

TV 2, DR og Berlingske fortæller historien, der ganske belejligt nu ikke kun er underholdning, men officielt har en højere relevans, da den ligesom Calypso-nisser og pailletkjoler handler om ytringsfrihed, selvcensur, krænkelser i medierne osv.

Uden det skal blive til noget whataboutism, eller hvad det hedder, så er Jonatan Spang, Frederik Cilius o.a. altså sluppet afsted med ret vildere ting.

Og jeg synes, lidt groft sagt, at det er sørgeligt at se, hvilke meningsdannere, der har lettest adgang til medierne, hvem der i virkeligheden bestemmer, hvad vi må skrive, kritisere og grine af, hvilke sager eller personer, der er hellige – og hvor utroligt mange, der lige tjekker de rigtige menneskers holdning og navnet på afsenderen, inden de selv beslutter, hvor deres “like” ligger.

Apropos det sidste, og som en mere personlig note: Man må gerne være uenig med mig, det synes jeg faktisk kun er givende. Mine bedste venner er nogle af dem, der synes mine holdninger og ytringer er allermest idiotiske. Det sørgeliste er de bekendte, i virkeligheden og på de sociale medier, med tilknytning til medie- eller underholdningsbranchen, der sædvanligvis plejer at være enige med mig, men nu glimrer ved deres fravær, fordi de frygter at blive lyst i band af dem med de korrekte holdninger.” 

Den nu bortcensurerede passage om Sofie Linde.

Læs Søren Baastrups anmeldelse af X Factor her.


Se også Rasmus Paludan vittnade i Borås tingsrätt

Læs også Der udkæmpes en kulturkrig i Poznan – islam, globohomo og venstreekstremisme på fremmarch