Eva Gregersen: Muslimer må lære at leve med blasfemi

Debattør Eva Gregersen skriver om Enhedslisten og blasfemi på Facebook:

“I mit opslag fra i går bragte jeg citater fra en tekst med overvejelser om, hvordan man kan udvide racismeparagraffen for at forbyde “skænding af religiøse symboler” og således de facto genindføre et blasfemiforbud.

Teksten stammer fra Enhedslistens årsmødehæfte fra 2019, og jeg troede, at der var tale om et referat fra diskussionen på årsmødet. Det, har Pelle Dragsted gjort mig opmærksom på, er forkert.

Det, jeg citerede, var teksten til et forslag stillet af 22 delegerede, som ikke blev vedtaget. Der var altså tale om tanker, som en gruppe delegerede gjorde sig, og som ikke afspejler konsensus i Enhedslisten. Jeg beklager fejlen.

Derudover skriver Dragsted, at Enhedslisten har en “skarp anti-islamistisk linje”.

Men når Rosa Lund siger i Deadline, at det var “rigtig, rigtig ærgerligt”, at Asmaa Abdol-Hamid ikke blev valgt ind for Enhedslisten tilbage i 2007, rejser det tvivl om den linje.

Og når Lund reagerer på pres fra selvsamme Abdol-Hamid for at genindføre blasfemiparagraffen – ikke ved principfast at forsvare retten til at begå blasfemi og forklare Abdol-Hamid, hvorfor hån af guder er noget, som muslimer må lære at leve med – men ved gentagne gange at henvise til, at Enhedslisten går ind for at styrke racismeparagraffen i, hvad, der kunne lyde som en forlængelse af netop den tænkning, som de 22 delegerede lagde for dagen, rejser det tvivl om den linje.

Det kunne jeg godt tænke mig at høre Pelle Dragsted forholde sig til.”

Eva Gregersens Facebookopslag. Dokumenterende skærmprint. Pelle Dragsted påstår, at Enhedslisten har en “skarp anti-islamistisk linje”.


Se også Succé i media för Rasmus Paludans nya valturné i juli med Stram Kurs Sverige

Læs også Den sidste svenske skatteyder på vej til arbejde 

Be the first to comment on "Eva Gregersen: Muslimer må lære at leve med blasfemi"

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.