Hvorfor vil underviseren ikke svare på mit spørgsmål i Almen Filosofi?

Til dagens undervisning i Almen Filosofi (31.10.2022) på Det Teologiske Fakultet behandlede underviseren filosoffen Hume, som bl.a. mente, at mennesket er god mod andre, fordi mennesket indser, at det gavner mennesket selv, hvis det er god mod andre. Antageligt, fordi andre mennesker så også er gode. Altså for følelsen af godhed.

Min opfattelse er, at det kræver en hel refleksion og abstraktion at nå frem til en konklusion, at det gavner en selv, hvis man er god mod andre. I øvrigt ikke nødvendigvis rigtigt, da der historisk er masser af eksempler på folk, som klarede sig godt, selvom de notorisk var onde mod andre (Stalin? Pol Pot? Kim Jong Un?)

Jeg spurgte derfor, om Hume havde overvejet, at den refleksion, at ens egen gode adfærd mod andre, gavner en selv, kræver, at man er god til at tænke?

God til at tænke eller god til at løbe?

Der er nogle lande, hvor man er god til at tænke.
Der er andre lande, hvor man er god til at løbe.

Havde Hume overvejet, at hans filosofi gav mere mening for ham, fordi han selv boede i et land, hvor man var god til at tænke?

Dette reagerede undervisningen meget oprevet over. “Det der, vil jeg slet ikke høre her! Jeg vil slet ikke svare på spørgsmålet pga. det!” sagde hun.

Så jeg forstår så nu, at man ikke i undervisningen må sige, at der er lande, hvor man god til at tænke. Er der andre åbenlyse sandheder, som heller ikke må siges i undervisningen?

Jeg ved stadig ikke, om Hume overvejede, at hans filosofi krævede refleksion og gode evner til at tænke? Hvem skal jeg spørge, når nu underviseren ikke vil svare?