Debattør Eva Gregersen skriver på Facebook om 24syv-programmet Det, muslimer taler om:
“Kære 24syv og Simon Andersen (Simon Andersen er programdirektør på 24syv, red.). Jeg har et par spørgsmål til den seneste udsendelse af Det, Muslimer Taler Om, hvor Zainab Nasrati havde Sikandar Siddique og Elif Demir Gökce i studiet til en snak om de mærkesager, som optager muslimer i valgkampen.
Det var en udsendelse, som jeg lyttede til live. Jeg hørte altså, hvad der blev sagt i æteren. Og som programmets mest trofaste lytter har jeg hørt udsendelsen igen efterfølgende som podcast. Jeg har derfor kunnet konstatere, at der mangler noget i podcasten. Det lader til, at knap to minutter er blevet klippet ud. Der mangler noget af diskussionen med Gökce om omskæring, og der mangler noget af diskussionen med Siddique om omfordelingspolitik. I denne video kan man høre, hvad der er blevet klippet ud. Den fraklippede sekvens starter 40 sekunder inde.
Først og fremmest vil jeg gerne spørge: Hvorfor?
Er det, fordi Gökce sagde ordet “penis”, hvilket øjensynligt gjorde Nasrati lidt forfjamsket?
Er det, fordi Gökce sagde, at mange muslimske drengebørn bliver omskåret af jødiske læger?
Er det, fordi Siddique sagde, at det alt for længe har været sådan, at rigtigt, rigtigt mange rige mennesker ejer rigtigt, rigtigt meget, mens mange mennesker ejer rigtigt lidt?
Hvorfor var disse to minutter så problematiske, at de måtte klippes ud?
Og er det normal praksis på 24syv, at substantielle sekvenser fra live-udsendelsen klippes ud efter programredaktionens forgodtbefindende, så det, man hører live, ikke er det, man senere får i podcasten? Hvad er begrundelsen for den politik i så fald?”
Eva Gregersen skriver på Facebook.
Islamisten Kasper Mathiesen kommenterer som sædvanlig på Eva Gregersens Facebookopslag. Kasper Mathiesen er i offentligheden mest kendt for at hylde terrorlederen Osama bin Laden.
Simon Andersen har ikke tid til at svare på, hvorfor 24syv klipper sekvenser ud af deres udsendelser.
Se også 20 000 kronor för brott mot knivlagen vid Rasmus Paludans besök
Læs også Johanne Schmidt-Nielsen sender nøgenselfie til Jonatan Spang
Be the first to comment on "24syv klipper sekvens fra live-udsendelse bort; Eva Gregersen spørger programdirektør Simon Andersen om årsagen"