De senere års udvikling har forståeligt udviklet en kynisme mod demokratiet hos mange, og man ser ikke sjældent på Facebook skribenter, der helt har opgivet det og nu vil være sofavælgere for ikke at holdes for nar mere. Ikke at stemme er rigtignok en velkendt passiv protest, men en større protest vil det dog være at stemme på en kandidat, der utrættelig aktivt og kompromisløst vil gå imod den herskende kurs.
Den værste konsekvens af teorier om en almægtig, global plan imod national selvstændighed m.m. er den afmagtsfølelse og ligegyldighed over for reelle muligheder, der opstår. Det er nødvendigt at påpege, at det stadig er muligt at skifte spor, hvis tilstrækkeligt mange gad det såre enkle at sætte krydset rette sted. Andet kræves der faktisk ikke. Og det er muligt ved det kommende valg, i hvert fald i Sjællands Storkreds.
I fravær af det gode må man så andre steder stemme på det mindst dårlige. Alle kender beretningerne om vælgere, der før i tiden endelig fik lov til at stemme, for eksempel indvandrere til Amerika. Det var en festdag, som blev taget uhyre højtideligt, og førhen var det også sådan herhjemme, for eksempel da kvinder første gang kunne stemme. Skam få den, der tænker ilde derom.
Og i mange lande står folk jo i kø for at stemme med livet som indsats. Men herhjemme vil mange hellere kværulere om forandringens umulighed på Facebook. Og vel at mærke gør de heller ikke noget andet. Bortset fra måske tilmed at være krakilske mod de få, der endelig står frem, som nu Rasmus Paludan. Der dog netop mere end andre for nylig igen har pustet liv i det levende demokrati, fremtidens håb.
Nu afdøde juraprofessor Ole Hasselbalch tænkte dybere over disse sager end de fleste. I bladet Danskeren skrev han i 1994: ”I stemmeboksen bør enhver handle i lyset af, at en stemme på et parti, der ikke besidder viljen til at gennemføre en løsning, er en stemme for Danmarks ødelæggelse. Af denne grund bør ingen af frygt for stemmespild stemme på et afmagtsparti. De bør heller ikke afstå fra at stemme, idet dette blot giver afmagtspartierne mulighed for at dele det ledigblevne rum mellem sig.”
Man kan så i dag være uenige om, hvorvidt fx i øvrigt nationalsindede partier, der har opgivet remigrationspolitik, er at tælle blandt ”afmagtspartierne”, men Paludan er i hvert fald den kandidat, som afmagten har mindst fat i. Hasselbalch skrev året efter det citerede igen i Danskeren, denne gang skarpere imod sofavælger-typerne under overskriften ”Døden i sofaen”, idet han havde erkendt, at de fleste menige tv-seere udmærket godt ved, hvor galt det står til:
”Alligevel vælger de at nøjes med at fryde sig over, at andre gør noget. Selv om meningsafpresningen og det multietniske vanvidscirkus ville være slut i morgen, hvis Den Danske Forening fik en halv million medlemmer i dag.” De fleste ved godt, at dem, Hasselbalch kaldte ”meningsmafiaen”, ikke taler sandt, men for langt de fleste fører dét kun til indigneret snak hjemme i sofaen. Derfor er de med Hasselbalchs ord ”forsvarsløse over for mafiaen, hvis højeste ønske er at få dem til at nøjes med sofahjørnesnak.” Men på tirsdag er der altså endelig nem mulighed for at gøre bare lidt mere og opnå en enorm genlyd!
Vælgeroprør er jo rent faktisk set før, med forholdsvis stor succes i Danmark. Glistrups første folketingsvalg med Fremskridtspartiet var et godt eksempel på hvordan et ulmende opgør med det altfortærende socialistiske formyndersamfund kan lykkes delvist.
Nu fik Fremskridtspartiet jo desværre ikke hverken flertal eller statsministerposten dengang og alle Folketingets øvrige partier iværksatte øjeblikkeligt en organiseret løgnekampagne og voldsom hetz mod partistifter Glistrup. En hetz, der aldrig nogensinde sluttede og som endte med at man efter mange årtiers ihærdigt arbejde fuldstændig fik chikaneret og udelukket Glistrup fra samfundet.
Det er den slags, man kan forvente, når man stiller op på en platform, der går imod det nuværende fremherskende, racistiske og antidanske/antikristne/antihvide/antivestlige/antifrihedscivilisationsdestruktions-mantra.
Nutidens medielandskab er stærkt medvirkende og stærkt medskyldig i at det idag er langt sværere at gennemføre nogen form for positiv forandring i det danske samfund. Medierne er overbefolket med personer, der deler det antivestlige samfundsdestruktionsønske med de kræfter, der konstant og uden ophør arbejder på dette mål, og den nuværende presse er langt mere statskontrolleret end før i tiden og styres dybest set totalt fra de politiske magthaveres side. Så enhver form for bare neutral omtale af fædrelandskærlige, patriotiske og frihedsorienterede politiske kandidater er på forhånd en umulighed. Der er nærmest garanti for negativ særbehandling og ligefrem hetz, når en sådan kandidat stiller op. Den samme metode, der blev brugt for at få fjernet Glistrup, bruges idag mod Paludan og mod alle, der støtter ham, i form af åbenlys hjemmel fra politiske magthavere, offentlige myndigheder og alle mulige andre dele af samfundet til både politisk og fysisk forfølgelse, i alle mulige former, inklusive et hav af falske beskyldninger, løgne, lawfare, censur, negativ vinkling af disse personers udtalelser og handlinger og tilmed direkte fysiske angreb, som hjemles i hele samfundet.
På en baggrund af massiv hadekampagne, hetz, løgne og forfølgelse af Rasmus Paludan og hans ligesindede og vælgere, vil det være en ufattelig formidabel præstation og triumf, hvis han igen formår at blive en stemmesluger ved folketingsvalget- især også i betragtning af at Danmark har samme valgsoftwaresystem som USA og Venezuela og at man derfor på forhånd må formode at systemets kandidater allerede er garanteret en sejr, ligesom ved sidste valg, hvor Stram Kurs meget belejligt endte med lige akkurat ikke at få stemmer nok til at blive repræsenteret i Folketinget, efter et krisemøde på Christiansborg, indkaldt af Uffe Elbæk før valget. Dette til trods for at opinionstallene hele vejen op til valget havde givet partiet klart mere end de 2%, der kræves for repræsentation i parlamentet.
Men lad os slutte på en positiv tone og håbe på det bedste og på et godt valg for Rasmus Paludan og dermed en reelt moderat stemme i Folketinget, så de virkelige ekstremister, nemlig alle de nuværende repræsentanter i Folketinget, som jo ønsker at øge islamiseringen af Danmark, kan “blive udsat for” at høre på den ubehagelige sandhed om virkeligheden i det danske samfund, masseindvandringens realiteter og fremtidsudsigter, og reelle moderate løsningsforslag til den kolossale eksistentielle krise, de nuværende politikere har sendt Danmark ud i..
Sofavælgere skal Sparkes ud og stemme, deres mor gør det ikke for dem.
Sidde hjemme i sofaen og tude, jammen hva be har.
Kan man ikke komme til at stemme på Stram Kurs, så skal man tage det næstbedste.
Som det er NU tyder det på at det er Paludan eller kaos, med muligvis følge af at Politi godt kan pakke sammen.
Kommer Paludan til at stå på stemmesedlen, eller er det kun som brevstemmer, det er muligt?
Rasmus Paludan kommer på stemmesedlen i Sjællands Storkreds.
Øv.
Ok, så har jeg (desværre) ikke nogen mulighed for at afgive min stemme på Hr. Paludan.