Morten Messerschmidt er tilsyneladende den aktuelle, ledende politiker, som kommer nærmest Rasmus Paludan i principiel afvisning af befolkningsudskiftningen. Hvad er så forskellen? For nylig udtalte Messerschmidt: ”Jeg skal ikke brænde koraner af, eller på anden måde være vulgær, fordi jeg skal vise, at jeg er stram.” Det er jo et direkte polemisk udfald mod Paludan, som fortjener svar.
Først og fremmest antager Messerschmidt altså, at rationalet for Paludans demonstrationer er at vise noget om Paludan selv. Men tværtimod går de jo ud på at vise noget om muslimsk tolerance. Det er derimod Messerschmidt, som vil fremtræde på en bestemt måde, nemlig ikke ”vulgær”, og derfor viger han tilbage for en anskuelsesundervisning som Paludans.
Hensynet bør dog vel være, hvad der gavner sagen. Messerschmidts ambition er tydeligvis at opbygge et fornemt og akademisk nationalt parti, der appellerer til segmentet af nationalsindede intellektuelle eller dem, der ser sig som ”dannede”, og derfor ikke vil gå til Støjberg endsige Paludan, og heller ikke bevæges af Nye Borgerliges økonomiske rationaler.
En sikkert pæn tro på, at stemningen kan vendes af ren intellektuel argumentation. Jeg kender alt for godt dette segment fra ”nationalkonservative” feinschmeckere, der krummer tæer over Paludans stil og tilsyneladende egentlig hellere vil gå under sammen med nationen end bevæge sig ned på det ”niveau”. De taler hellere moralsk oprustning og integration end remigration, osv.
Jamen tænk denne mentalitet konsekvent: Det mest vulgære er vel nok at slå fjenden ihjel, og dog går mainstream ind for militær støtte til Ukraine. Den slags er her det eneste, der batter, men skulle man følge den hjemlige logik hos de pæne nationalkonservative, burde man snarere sende Ukraine bøger om national identitet. Også i den hjemlige agitation bør mål og midler dog afstemmes.
Det er svært at finde noget, der har vakt mere bevidsthed om islams mentalitet herhjemme end Paludans demonstrationer. Messerschmidt vil imidlertid af hensyn til eget ry ikke have beskidte hænder og fortsætter den velprøvede kedsommelige snakkesalighed, uanset om den virker eller ej. Paludan vurderer, til egen fare og ulempe, metoderne efter deres gavn for Danmark.
Denne forskel i frimodighed vil jo nok også afspejles i deres indsats i Folketinget.
Det er nogle fremragende pointer, Neerup Buhl her fremdrager.
“Pænheden” er nemlig nutidens største forhindring for at kunne fortælle den danske befolkning den ubehagelige (for nu at bruge et mildt ord) sandhed om den muslimske masseindvandrings nutidige og fremtidige konsekvenser, som jo logisk er en forvandling af Danmark fra et fortrinsvist hvidt, kristent land til (endnu) et broget og konfliktfyldt islamisk land.
Der er ikke rigtig nogen måde at “sugarcoate” sandheden på, for hvis man ikke kan fortælle sandheden eller lægge fakta på bordet, så kommer man ikke langt med at prøve at beskrive den reelle situation. Og det er lige det, der sker. Emnet er tabubelagt og “giftigt”. Ingen tør sige noget af frygt for konsekvenserne, efter mange årtiers total islamofil hjernevask.
Befolkningen er igennem årtier blevet hjernevasket med propaganda om hvordan vi skal fylde landet op med muslimer fordi de er såååå forfulgte rundt omkring, selvom dette er en kæmpemæssig propagandaløgn, som intet hold har i virkeligheden- tværtimod er sandheden at generelt set så forfølges alle andre trosretninger faktisk voldsomt rundt omkring i Verden- af muslimer! Og også i de såkaldt “moderate” muslimske lande!- som metodisk og sikkert tømmes fuldstændig for anderledes troende, fordi livet under islamisk styre ikke er til at hilse ud for ikke-muslimer.
Og Neerup Buhl kommer med en anden fremragende pointe- at vi jo er åh så fredselskende i Danmark, når det kommer til islam. Islam vil vi ikke kæmpe mod, under nogen omstændigheder.
Til gengæld er vi fyr og flamme, når vi får chancen for at øge spliden i det kristne Europa endnu mere end den er i forvejen.
Jeg siger ikke at jeg synes, Putin er en fin fyr, som vi bør søge venskab med, for jeg synes helt ærligt at han har “tabt småkagerne”, når han angriber sine kristne brødre og søstre i Ukraine.
Problemet er bare at vi her i Vesten også i dén grad har tabt småkagerne- vi er i lige så stor grad som i de lande, vi kritiserer mest, nu afkristnede, gennemsyrede af perverse ideologier, gennemsyrede af korruption og mangel på basale borger- og frihedsrettigheder og nu også ofre for direkte autoritært tyranni, som vi har bevidnet fra første parket med de seneste to et halvt års coronastats-diktatur og nu “grøn omstillings”-tyveri af borgernes skattepenge og planer om voldsom decimering af livsnødvendige industrier (landbruget)- og alt muligt andet vanvid og bureaukratisk tyranni af værste skuffe, i en grad så George Orwell må tænke at nogle har læst hans bog og videreudviklet på den i årtier før de kom frem til ideerne om det maereridts-fremtidssamfund, vi nu ser ind i!
Og alligevel vil vores “ledere” nu have det til at se ud som om vi her i Vesten stadig er frihedens, borgerrettighedernes og “demokratiets” beskyttere, sammen med den nye store frihedshelt, Ukraines præsident Zelensky??! Seriøst?!
Manden, der repræsenterer et af Europas i særklasse mest ineffektive og korrupte samfund (Ukraine har et lavere BNP end Danmark på trods af at landet har 42 millioner indbyggere- førkrigstal) og som har benyttet sig af krigstilstanden til at forbyde samtlige Ukraines oppositionspartier??
Det holder ikke engang i byretten..
Vi skal genfinde vores europæiske kristne sjæl og vende tilbage til de gamle ideer om borger- og frihedsrettigheder, som vi i mellemtiden er gået helt væk fra! Og det kan kun gå for langsomt! Og i første omgang skal vi finde en løsning på Rusland-Ukraine konflikten. Der er brug for en mægler eller flere; Viktor Orban, og så vidt jeg kan huske, Benjamin Netanyahu har vistnok begge tilbudt sig, selvom Orbans seneste udmelding var at han mente, Donald Trump ville være den bedste mægler. Uanset hvad så er der brug for en løsning- og meget snart! Ellers trækker krigen ud i det uendelige og vi vil formentlig om et år kunne konstatere at Europa ligger hen i depression. Om måske ikke økonomisk (selvom det er højst sandsynligt), så mentalt!
“Messerschmidt vil imidlertid af hensyn til eget ry ikke have beskidte hænder og fortsætter den velprøvede kedsommelige snakkesalighed”
Helt enig. Messerschmidt i eller udenfor folketinget gør ingen forskel for andre end Messerschmidt selv.