Lektor i retsfilosofi – Jakob V. H. Holtermann – skriver på sin Facebookprofil om undervisning i Muhammedtegninger i folkeskolen:

“LOKALT ER GODT, NO? – HVORFOR TRUSLER IMOD UNDERVISNING I MUHAMMEDTEGNINGER IKKE (KUN) SKAL LØSES LOKALT

Folkeskoleundervisning i Muhammedkrisen og -tegningerne er atter på tapetet, med truslen fra de borgerlige og SF om at bringe regeringen i mindretal, hvis ikke emnet ryger på kanon, og der udvikles undervisningsmateriale med tegningerne som tilbud til bange lærere.

Lærer- og skolelederforeningerne har prompte svaret, at staten skal blande sig udenom; problemet ”skal løses lokalt” – i samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentanter. Dermed mimer de svaret fra resten af undervisningsverdenen på voldsmanden nye veto.

Gymnasieforeningerne bakkede prompte op med et åbent brev: ”løsningerne skal findes lokalt – med udgangspunkt i den konkrete kontekst, kultur og værdier og inden for den lokale samarbejdsstruktur og det demokratiske miljø.”

Det samme svar hører man på universitetsområdet, hvor mantraet har været, at man endelig ikke må ændre universitetsloven. Man skal i stedet lave lokale ”principper for akademisk frihed” ude på de enkelte universiteter.

Og det lyder jo også blødt og godt og rundt. Lokalt er som bekendt godt. Og staten er som bekendt ond.

Eller også er det ikke så simpelt. Overhovedet ikke, faktisk. For det, der er ekstremt trættende ved foreningernes påstand om, at det vupti skal løses lokalt, er, at visning af tegningerne kollegialt helt tydeligt er ekstremt kontroversielt; at der er al grund til at forvente, at der lokalt netop ikke kan etableres tilstrækkeligt entydig støtte og opbakning til den truede lærer.

Tværtimod. Fordi:

• i) dels er der faktisk mange undervisere og ledere, der mener, at der ikke kan ligge lødige pædagogiske, men kun racistiske motiver til grund for at vise tegningerne i undervisningen (ytringsfrihed, men ikke ytringspligt-segmentet); og
• ii) dels kan der oven i købet være lærere, der kan mene, at én lærers beslutning om at vise tegningerne ikke blot er racistisk, men faktisk også kan bringe andre læreres sikkerhed i fare.

Den lokale historie med voldsmandens veto er kort sagt historien om, hvordan angst æder sjæle op; hvordan folk vendes mod hinanden – som vi blandt andet så med Jannie Bøghs historie, men som også er kendt fra andre skoler.

Der er med andre ord al mulig grund til at tro, at problemet ikke fuldt kan løses lokalt. At det tværtimod IKKE skal løses dér alene, men at staten skal ind over – med sine voldsmonopolmuskler og sin evne til, som en tydelig voksen, at definere spillereglerne og værdierne for hele staten og uden skelen til lokale magtforhold eller uenigheder.

Og så kan det lokale kollegiale fællesskab i samarbejde med ledelsen fylde disse fælles rammer ud. Lokalt.”

Den franske lærer Samuel Paty blev dræbt af en islamist efter at have vist Charlie Hebdo’s Muhammedtegninger i sin undervisning. Patys skæbne har forståeligt nok gjort mange danske lærere bange.

En af Charlie Hebdos Muhammedtegninger.

Se også Bonniers tidning Sydsvenskan ljuger om Partiet Nyans – Historielärarföreningen mejlar lögnarblaskan och begär rättelse

Læs også De grønne er socialister i forklædning

Læs desuden The Learning Garden of Freedom: Retrospektiv Yoko Ono-udstilling i Kaunas