Poya Pakzad håner den kvindelige finske statsminister Sanna Marin, fordi hun danser og er glad. Poya Pakzad er født i Iran, taler flydende farsi, er ansat i Enhedslisten og har forsøgt at blive folketingskandidat for Liste Ø.
Kim Møller – ekspert i venstreekstremisme – skriver om Poya Pakzad på Document:
“Jeg (Kim Møller, red.) har tidligere blogget om Poya Pakzad, der typisk forsøger at dække sit venstreekstreme udgangspunkt med akademisk udenomssnak. Han mente dennegang at Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox formentligt har ‘ærbare hensigter’, og tog kun afstand fra hærværket mod The Barn af taktiske årsager. Det var en tabersag for anti-racismen, men kunne i princippet forsvares etisk og moralsk. Flere tvetydige formuleringer, der nu diskuteres på sociale medier, men ikke af Pakzak selv – han lukkede sine profiler onsdag aften. Hør med her.”
Poya Pakzad, Enhedslisten mv.: … jeg ser ikke nogen dyd i at underkende de her problemer, som der bør gøres noget ved. Hvis vi går tilbage til de midler der bliver taget i brug, de udemokratiske midler såsom at kaste med – hærværk og den slags der, så sagde Søren før, at han ikke så meget var optaget af det taktiske, men det moralske, det etiske spørgsmål her. Og jeg mener ikke, at man så nydeligt kan inddele de to ting, jeg mener de hænger sammen. Det perspektiv jeg kommer – mange af de her ofte unge mennesker, som er en del af de her bevægelser, eller identificerer sig med dem på sociale medier, det er nogen som blandt andet AFA eller Redox eller andre venstrebevægelser, har formået at opsuge og omsætte deres aktivisme i hvad de selv formentligt, de har formentligt ærbare hensigter. Jeg mener det er et vigtigt motiv, at bekæmpe racisme. Og hvis det er den opfattelse de har, hvis de mener at de skal bekæmpe racisme, så skal de også forklare sig. De har ansvaret for at anskueliggøre hvad de mener, at sådan en hærværksaktion ville afstedkomme. Og så er det venstrefløjens opgave, for venstrefløjens formål er jo også at bekæmpe racisme, det er at være bedre til at opsuge nogle af de kræfter her og lave opbyggelige aktioner i stedet for.
Søren K. Villemoes, Weekendavisen: – Det er jo ikke et taktisk spørgsmål. Grundprincippet er etisk og principielt. Det handler om at man mener der gælder særlige regler for en selv, og nogle helt andre regler for andre. Det handler om at vold er okay mod dem, men ikke mod os. Det handler om at vi godt må bestemme hvor de bor. De må ikke bestemme hvor vi bor. Om det virker eller ej i kampen mod racismen er sekundært. Det her handler om at der er noget helt grundlæggende moralsk forkert. Det kan godt være at de har gode hensigter, og ikke er onde mennesker, men etisk er det simpelthen bare forkert.
Poya Pakzad: Indvendingen er der jo, at hvis det nu var tilfældet – hvad det selvfølgelig ikke er – at det at kaste en sten gennem en rude på en tidligere Nye Borgerlige-politikers private arbejdsplads, hvis det rent faktisk bevirkede, at man fik kæmpet racismen tilbage og støttede en masse af de mennesker, som var genstand for racisme i vores samfund, jamen så mener jeg at det at kaste en sten ind gennem en rude, falder langt under bagatelgrænsen. … altså vi går i krig i Irak.
Se også 22 augusti 2022 valtalar Rasmus Paludan med Stram Kurs Sverige i Umeå och Sundsvall
Læs også Hykleriske journalister blokerer kritiske røster på Twitter
Læs desuden “Antifascister” generer familiefar
En af de mange regeringsledere, der bare fester løs, medens Ukraine-krigen skaber voldsomme problemer og mens deres landsmænd udsættes for voldsom inflation, masseindvandring af muslimer, angreb på deres borgerrettigheder, angreb mod deres frihedsrettigheder osv osv osv..
Efter min mening er (også) Sanna Marin, ligesom 98-99% af sine europæiske kolleger, en skændsel for sin stilling og en del af det autoritære og magtfuldkomne segment. Min sympati for hende kan ligge på et meget lille sted.
Den omtalte muslims modvilje mod Marin skyldes åbenlyst andre årsager- Marin er jo kvinde og i islams verden derfor et laverestående væsen. Men hans kritik, som den er formuleret i opslaget på et socialt medie, har faktisk også en del fornuft i sig; er det en værdig opførsel for en statsleder? Så kan man være enig eller uenig i kritikken og især hans bevæggrunde, men jeg synes han har en pointe.
Tænk hvis man havde haft en mandlig finsk statsminister midt i trediverne, der bare festede igennem og derfor fremstod som en person, der ikke gad beskæftige sig med samfundets store problemer.. tør slet ikke tænke på kvindernes reaktion. Nu har vi i stedet fået en trend, hvor alle mulige kvinder laver uhæmmede dansevideooptagelser af sig selv, i sympati med Marin. Så kan man spekulere over hvilket budskab de prøver at sende med det. Jeg synes måske, det handler lidt om at folk gerne vil være ligeglade og ikke tænke over politik- de synes nemlig alligevel ikke, de har nogensomhelst indflydelse, hverken på politik eller på deres eget liv, hvis betingelser og muligheder (eller mangel på samme) efterhånden udelukkende dikteres oppefra. De kan se statsledernes totale mangel på moral og situationsfornemmelse og har derfor også selv mistet dem.
Andre igen ville nok betragte højt placerede offentlige personligheders uhæmmede opførsel og indifferens/arrogance overfor befolkningen som en påmindelse om hvad man (måske) kunne lære af Romerrigets fald. Nu er det så bare Vestens fald, vi er ude i; økonomisk, moralsk, socialt, kulturelt. Alt forsvinder. Alt går i opløsning. Mens Marin og andre fester.