Inger Støjberg er de ”danske værdiers” selvudnævnte bannerfører, men hvor lidt den slags reelt betyder, antydes af hosstående uddrag af en af de mange og lange indfødsretslove, hun som minister var ansvarlig for. Demografi er skæbne, ikke demokrati, den første bestemmer nemlig det sidste.
Svaghederne ved indfaldsvinklen med at gøre ”danske værdier” til lakmusprøve for danskhed fremgår grelt af interviewet med Støjberg fra 2016, hvor hun hopper på limpinden og svarer på, hvorvidt man er dansk, når man mener eller gør dit og dat. Eller rettere tænker hun selv sådan og protesterer derfor ikke, men den slags udvikler sig notorisk til et absurd show.
Thi man er jo ikke dansk, blot man erklærer troskab til et sæt af liberale eller socialdemokratiske kerneværdier, eller til Det Radikale Venstres principprogram. Så kunne Danmark hurtigt blive fyldt med alverden. Omvendt kan også danskere mene alt. Men Støjberg afviser, at man kan være dansk, hvis man fx nægter at give hånd til kvinder. Det sætter en del kristne fundamentalister uden for danskheden. Men ekstremister af alle afskygninger (herunder midtens) kan også være danske. Andet bliver virkelighedsfjern håndplukning.
Men det er det liberale demokratis og menneskerettighedernes aktuelle kerne, at man trækker enkeltpersoner frem, én for én, og skal vurdere, om de kan være danske eller ej. Samtidig pukkes der paradoksalt på, at danskhed primært er en hjertesag, hvor jo ingen andre end den relevante dansker-kandidat selv har mulighed for at bedømme oprigtigheden. Det kan kun gå galt.
I det linkede interview kan Støjberg ikke få sig selv til at sige, at nogen med dansk statsborgerskab ikke er dansker. Det er dog for hende et ”kæmpestort problem”, at så mange papirdanskere står uden for samfundet. Et større problem er det dog, at alle de politikere, den ene efter den anden, som danskerne sætter lid til som bekæmper af befolkningsudskiftningen, bøjer af over for menneskerets-vetoer og den af juristerne bestemte dødemandskurs. Fokus forbliver på symbolpolitikkens overspringshandlinger, og Rune Selsings karakteristisk af Støjberg er præcis. (Dog kan jeg ikke med ham begræde, at politikerne har ”forsømt” Udkantsdanmark, idet dette dermed er blevet et muhamedanerfrit dansker-refugium).
Den individualistiske tilgang, som Støjberg ikke kan slippe, har ikke mindst som forudsigelig konsekvens, at selv om en ”nydansker” måtte bestå alle politiske pænhedstests, tilsiger erfaringen, at de stadig flere efterkommere tit ikke vil gøre det, og så sidder vi endnu fastere på limpinden. Overtager man ikke principperne fra Mogens Glistrups Lovforslag om Muhamedanerfrit Danmark, hvor der tænkes i hele uønskede grupper baseret på oprindelse, men følger Støjbergs paradigme, der i praksis ikke adskiller sig fra Ritt Bjerregaards (”En dansker er en person med dansk statsborgerskab, og that’s it!”), vil befolkningsudskiftningen blot fortsætte, og dermed også islamiseringen, da bekæmpelse af denne vil være ørkesløs med fortsættelsen af hin.
Statsborgerskaber bliver mere og mere bare et stykke indrammet papir rent formelt hvorpå du som modtager af dette sværger evigt troskab til den for en given tid regerende politisk elite, som via deres egne selvdefinerede etiske værdisæt tilgodeser udstedelsen til personer med andre etniciteter som synes at ‘opfylde’ disse af dem udstukne ‘kravspecifikationer’.
Symbolpolitikken er og bliver symboler og forholder sig ikke til realiteternes verden hvori tingene udspiller sig.
Jeg er personligt efterhånden kommet til den overbevisning at statsborgerskabet ikke er det papir værd det er skrevet på (selvf. nok for dem som lykkeligvis er modtager af disse)
Jeg er begyndt at gradbøje statsborgerskaber i rangordener.
For at blive en første-rangs statsborger skal man som minimum have mindst to etniske hvide danskere som forfædre – på hver side.
Anden-rangs statsborger hvoraf mindst en af forfædrene er af skandinavisk eller nord-/-vest/østeuropæisk afstamning.
Statsborgere af 3, – 4. – 5. rang er dem som fjerner sig længere og længere væk fra det etniske danske ophav – etnisk, kulturelt, tros – og – civilisationsmæssigt. Man kan rent ud sagt kalde en skovl for en skovl ligeså vel man kan kalde fremmede etniske der får tildelt det fornemste man kan opnå, et statsborgerskab ca. to gange årligt, for ‘pap-danskere’.
Nej, der findes dog heldigvis stadigvæk områder i Udkantsdanmark som ikke er blevet kulturberiget endnu, da disse ikke indeholder muligheden for store ghettodannelser. Lad dog endelig det forblive sådan. De sidste rene hvide etniske områder i Udk.DK skal forhåbentlig ikke også ødelægges med den af regeringen foreslåede store og forbedrede sammenhængsplan for boligudvikling.
Jeg tror at Danmarksdemokraterne mede Inger Støjberg i spidsen tegner sig til at blive et ekko af DF’s udlændinge-/migrationspolitik og intet omkring hele Endlösung-paradigmet med remigration af hele segmenter af uønskede fremmede etniciteter.
Jeg har tidligere givet udtryk for at jeg synes at Støjberg er endnu en af disse politikertyper, der stikker folk blår i øjnene med sine indbildte indvandringsstop-sejre og bilder dem ind at hun gør noget ved tingene, mens udviklingen og islamiseringen i virkeligheden bare får lov til at køre videre under dække af “en stram udlændingepolitik”. Det mener jeg stadig. Måske har hun ikke lyst til at fortælle folk sandheden om indvandringens reelle massive konsekvenser, af frygt for at blive helt udstødt af politikersamfundet? Måske. Men der er lige netop brug for mennesker, der vil fortælle folk sandheden- ellers kører vi bare videre, med bind for øjnene, mod afgrunden. Så hvis hun får stemmer nok og opnår en vis indflydelse, så vil det INTET betyde i det store regnskab. Ikke andet end at hun får nogle penge fra skatteborgerne som leder af et parti og som medlem af Folketinget og bliver en accepteret del af politikerklassen efter nu at være blevet sat på plads af indvandringslobbyen én gang for alle, som en uartig slavetøs, i form af rigsretsdommen.
Der bliver ingensomhelst ændringer i politikken og den katastrofale demografiske udvikling fortsætter uhindret. Et stort flertal af den danske befolkning lader jo rent faktisk til at have et ønske om at forære deres land væk til islam og muslimerne. Danske kvinder opfordres stadigvæk til at abortere samtidig med at ikke-vestlige muslimske indvandrerkvinder kraftigt opfordres til at føde så mange børn som muligt, så islam kan overtage Vesteuropa hurtigere (jævnfør Erdogans opfordring (=ordre) til de tyrkiske kvinder i Europa).
Der er brug for helt andre og mere kontante initiativer i Vesteuropa for at stoppe den muslimske masseindvandring. Men da vi lever under demokratiets svøbe, så bliver der ikke gjort noget ved det, før resterne af de frie vestlige samfunds civilisation er brudt sammen under vægten fra de totalitæres pres og de humanistiske utopiers tankegang, som har været stærkt medvirkende til denne katastrofe.
Man må indrømme at demokratiet har spillet fallit. Problemet er at demokratiets repræsentanter kan købes.. demokratiet er ikke længere løsningen eller den bedste blandt dårligere regeringsmåder. Ledende kredse har fundet en måde at undergrave demokratiet på, så vi nu har et elitært anti-rettigheds styre i hele den vestlige Verden. Demokratiet er blevet undergravet fordi det, som virkelig kan sikre borgerne mod alle de overgreb, de er blevet udsat for igennem mange årtier, ikke er selve demokratiet, men en stærk borgerrettighedsbaseret Grundlov/forfatning! Og det er der faktisk meget få lande, der har, inklusive Danmark. Se bare på hvordan politikerne har undergravet Grundloven igennem årti efter årti. En Grundlov, der i forvejen efter min mening er temmelig svag på de områder, der handler om borger- og frihedsrettigheder! Derudover er forfatningsbrud, korruption og landsforræderi blevet en så dagligdags, nærmest samlebåndsagtig, foreteelse blandt politikerne overalt i Vesten at man på nuværende tidspunkt nærmest, og især i Danmark, må betragte ALLE rettigheder som de facto afskaffet og nu i stedet som privilegier, der allernådigst tildeles befolkningen på midlertidig basis, afhængig af korrupte og totalitære magthaveres forgodtbefindende.
Vi skal finde os selv igen- for det er trods alt ikke så længe siden at samfundet stadig fungerede ganske okay. Det er overhovedet ikke tilfældet mere. Magthaverne har hverken respekt for friheds- eller borgerrettighederne mere. Jeg tror helt ærligt ikke, med den nuværende autoritært indstillede politikergeneration ved magten, og en ny ung, i skolen hjernevasket og særdeles totalitært indstillet generation på vej, at det er særlig sandsynligt at man kan vende denne udvikling på normal eller fredelig vis, dvs ved dialog, oplysning og debat.
Vi har brug for noget, der minder om et mirakel, for at hive os op fra den totalitære glidebaneslidske, som vi stadig rutsjer ned ad i forrygende fart.
Og da jeg har svært ved at tro på mirakler i øjeblikket, så mener jeg at det er mest sandsynligt at vi i de kommende år- og måske årtier, kommer til at blive udsat for et endnu mere voldsomt pres, hvor man vil forsøge at fjerne alle resterne af de rettigheder, som blev taget for givet af alle for få årtier siden.
Det vil kræve en nærmest en nærmest ufattelig kraftanstrengelse fra europæerne at rulle de mange totalitære love (inklusive masseindvandringslovene), der er vedtaget i Vesten over de seneste mange årtier, tilbage. Men det SKAL ske, hvis vi vil have et friere samfund.
Jeg er heller ikke i stand til at klappe i mine små hænder over hendes ubøjelige vilje til at komme tilbage i Folketinget. Denne gang, sandsynligvis, båret ind af en Tsunami af stemmer.
Nå ja, man kan da fryde sig over det vælgertab, ham tinsoldaten får lov at føle. Men hvad får vi, hvad får Danmark ud af det? Nogle stemmer flyttes lidt rundt på brættet og det var dét.
Jeg er af den overbevisning, at hendes altafgørende drivkraft er personlig forfængelighed og gevinst. Ren egoismedrevet motivation, som hos alle de andre i det fedtspilleri.