Umiddelbart ræsonneres der sundt i gårsdagens JP-leder. Den nylige racisme-rapport, der udgives i Europarådets regi, fordømmes for sine advarsler om voksende islamofobi i Danmark. Lederen forsvarer Rasmus Paludans ret til at demonstrere og påpeger, at det alene er muslimsk vrede, der skaber postyr i den anledning. Og islamiske landes løftede pegefingre mod os kaldes med rette hykleri.

Men hvad er det primært, at JP finder helt ude i hampen i racisme-rapporten? Det er jo rapportens påstand om, at Paludan er udtryk for noget normaldansk. Jyllands-Posten er på linje med rapporten i at kalde Paludan for islamofob og yderligtgående, men fremhæver så, at de fleste danskere finder hans fremfærd tåbelig. Hvilken esoterisk viden har JP for at kunne sige dét?

Avisens krystalkugle synes at være i uorden. Det er ikke tre år siden, at en opinionsundersøgelse viste, at hele 28 procent af de adspurgte danskere enten er helt eller delvist enige i, at muslimer skal sendes ud af Danmark. Man må formode, at en noget større andel støtter eller forstår det ytringsfrihedsmæssige rationale i Stram Kurs’ Koran-afbrændinger, og dertil er der endnu et stykke vej til at se dem som ”tåbelige”.

Endnu andre kan nok også se det interessante i, at Paludan har samme funktion som politiets ”bait cars” over for biltyve, altså at man får potentielle lovbrydere til at udleve deres mentalitet i forebyggende øjemed. Dertil kommer det holdningsløse segment. Hvordan kan Jyllands-Posten vide, at der tilbage stadig er et flertal, som finder Paludans fremfærd tåbelig? At slynge sådan noget ud ville jo i andre sammenhænge vække ramaskrig som en indforstået, fordomsfuld diskurs.

At Paludan er tåbelig, betragtes af mainstream-medierne som noget selvfølgeligt, man uden videre kan bruge til at sætte det normale i relief. Hvis der var tale om seksuelle eller nationale mindretal, man bare satte sådan i bås, eller krænkede man feminister ved uden videre at antage noget om køn, ville den sædvanlige krænkelsesparate hær af skribenter jo stå parat og påpege skabelontænkningen, men at sygeliggøre en kendt politiker som ”islamofob” er okay, bare hele landet ikke udråbes som sådan.

I stedet kunne JP jo også have lagt afstand til rapportens karakterisering af Paludan og bakket op om den værdifulde funktion, han modigt har påtaget sig i en epoke, hvor mainstreampolitikerne tilvejebringer et stadig mere sprængfarligt samfund via masseindvandring. Dén har et stort flertal af danskerne faktisk konsekvent gennem mere end 50 år beviseligt set som tåbelig, hvis man vil tolke klar afstandtagen med dette ord. Men det er typisk Paludan, der fremstilles som outreret i medierne, skønt magthaver-politikerne i folkets øjne altså er forholdsvis mere tåbelige i det relevante skæbnespørgsmål.