For et par uger siden blev billedkunstneren Jens Haaning meldt til politiet på baggrund af sit værk Take the money and run, der var udstillet på kunstmuseet Kunsten i Aalborg. Kunsten havde lånt Jens Haaning 532.549 kroner. Pengene skulle have været en del af et kunstværk, der bestod af to glasrammer fulde af penge. Men i stedet valgte Jens Haaning at beholde pengene og aflevere to tomme glasrammer til Kunsten.
Uwe Max Jensen ønskede at få klarlagt, hvorvidt Jens Haanings brug af Kunstens penge til at forbedre sin privatøkonomi var en overtrædelse af dansk lovgivning. Det er den ikke.
Nordjyllands Politi oplyser i et brev til Jensen, at der ikke er grundlag for efterforskning i sagen.
Dermed synes sagen at være lukket i politimæssig forstand. Kunstmuseet Kunsten kræver imidlertid stadig pengene retur fra Jens Haaning og har anlagt en civil sag mod Haaning.
(Øverste foto: Pressefoto ved journalist Mette Kirstine Goddiksen / Kunstmuseet Kunsten)
Se også Terrorkunst
Be the first to comment on "Nordjyllands Politi: Ingen sag mod kunstner, der løb med pengene"