Skribenten Den Sorte Svane, der skriver nyhedsbrevet Fri Bandit for Frihedsbrevet, leverer i denne uge en længere analyse af de såkaldte exit-programmer, der skal hjælpe rockere og bandemedlemmer til at forlade det kriminelle miljø. Den Sorte Svane skriver, at en del kriminelle tilmelder sig exit-programmet uden at have et reelt ønske om at forlade det kriminelle miljø, men for at kunne blive prøveløsladt:
“Der er også en anden kategori af bandemedlemmer, der tilmelder sig exit-programmer af mere opportunistiske grunde, nemlig for at blive prøveløsladt fra fængslet. Bandepakke 3 rummede en bestemmelse, der gjorde, at bandemedlemmer ikke kan blive prøveløsladt fra fængslerne, medmindre de går i exit-program, og er der et sted, hvor bandemedlemmerne er gode til at aktivere den kreative del af hjernen, så er det, når der skal omgås ny lovgivning.”
Desuden problematiserer Den Sorte Svane ansættelsen af tidligere bandekriminelle som rollemodeller og mentorer. Den Sorte Svane nævner som eksempel Bachir Hussein og Lille Abde / Lille A – Abde Benarabe – som eksempler på bandekriminelle, der aldrig skulle have været ansat som en del af en kriminalitetsforebyggende indsats.
Om Bachir Hussein lyder det:
“Da konflikten mellem banden Brothas fra Mjølnerparken og Loyal To Familia var på sit allerhøjeste i 2017, og Nørrebro stod i lys lue, ansatte Københavns Kommune Bachir Hussein som gadeplansmedarbejder igennem den lokale boligforening Lejerbo. Bachir Hussein var en tidligere toneangivende bandekriminel fra Mjølnerparken, men det store spørgsmål var selvfølgelig, om han stadig var en del af det hele, samtidig med at han tjente penge på kriminalpræventivt arbejde og skulle sikre sig, at de unge holdt sig fra ballade og forsøge at skabe roen i området. (…) I dag spiller Bachir ifølge mine oplysninger en betydningsfuld rolle i NNV-gruppen, og jeg kan godt fortælle dig, at hans nytårsforsæt i hvert fald ikke er at lægge bandelivet på hylden.”
Abde Benarabe får følgende skudsmål:
“Lille Abde fra Blågårds Plads har også for mange år siden været ansat til at lave kriminalpræventivt arbejde. Lille A, som enhver bande-connoisseur kender fra medierne. Ja, du læste rigtigt, en af de mest kendte bandeskikkelser i nyere tid, manden der i 00’erne gik i krig med Hells Angels, har også været på kommunens lønningsliste som såkaldt “mentor”. Hvis du spørger mig, hvor mange unge mennesker, han lykkedes med at inspirere til et liv uden kriminalitet, vil mit umiddelbare gæt være minus 10.”
Den Sorte Svanes konklusion er denne:
“Det nytter åbenlyst ikke noget, at kommunerne og Kriminalforsorgen bruger tidligere bandekriminelle som rollemodeller, mener jeg. Det er slet og ret en kommunalt finansieret hvid indkomst og et adgangskort til sårbare unge.”
*
Frihedsbrevet kan læses her
Se også 24syv-nyhedsvært Cecilie Lange lyver for åben mikrofon
Her er lige en del der skal ud af klappen, det er lygegyldig hvordan.!
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l56/20211_l56_som_vedtaget.pdf
Der er en Radikal der har underskrevet for det landsskadelige virksomhed.
det er spild af vores skattepenge, at kører de exit programmer, henret de kriminelle i stedet, det er meget billigere