Sekretær i Ukraines sikkerhedsråd, Oleksiy Danilov, udtaler træffende: ”Vi har et forslag til de tyske socialdemokrater. De må tage migranter med hjem, to, tre, fem hver. Når der ikke mere er plads i Forbundsdagen, hvor De har kontorer, må De tage dem med hjem og lade dem blive der.”
Udtalelsen kommer efter, at flere tyske politikere har foreslået, at Ukraine modtager migranter fra grænsen mellem Polen og Hviderusland. Danilov er forarget over, at de tyske socialdemokrater uden videre antager, at Ukraine skal bære byrden for tysk ”omsorg” for migranterne. Det må vel dog også tilføjes, at disse fra Ukraine alligevel nok ville søge videre vestpå.
Men tyskernes idé er typisk for hele indvandringspolitikken. I stedet for proxy-krig (stedfortræderkrig) har Tyskland bedrevet proxy-gæstfrihed på hele Europas bekostning i de senere år (resultatet er dog også blevet en slags krig). Men fænomenet er så vist langt mere generelt: De vestlige politikere har i årtier været på gæstfriheds-korstog, men det har jo altid været andre, ikke mindst egne menige borgere, som konkret har skullet være gæstfrie i deres nærmiljø, mens ”gæstfrihedens” bagmænd har levet på tryg afstand af det hele, uden personligt at dele byrden sikkerhedsmæssigt endsige økonomisk.
Danilovs forslag må principielt fremføres langt oftere også i dansk politik. Der svælges således i mange ”sjove” og tåkrummende historier om misforhold mellem ord og virkelighed også i den aktuelle kommunalvalgkamp, såsom om den konservative formand for det bygge- og boligansvarlige udvalg i Hørsholm Kommune, der bruger sin garage til bolig, eller om den coronaskeptiske Nye Borgerlige-kandidat, der er blevet smittet. Al den slags er dog småtterier i forhold til den årtier lange proxy-godhedskrig, som er blevet ført af ”gæstfrie” lokal- og landspolitikere, hvor godhed og gæstfrihed jo notorisk bliver andres opgave, mens “eliten” lever i smørhuller og står på den moralske piedestal. Dét misforhold får stadig alt for lidt opmærksomhed i betragtning af, at det er en universel sandhed, fra europæisk storpolitik til dansk lokalpolitik.
Viktor Orban tilbød forleden EU at åbne en korridor gennem Ungarn, som den muslimske masseindvandrings mange deltagere kunne bruge til at nå EU-landene på, med den begrundelse at hvis især Tyskland var så begejstrede for masseindvandringen så skulle de da ikke snydes for at få endnu flere migranter til landet.
Et lidt djævelsk argument, fordi befolkningen i Tyskland ganske sikkert generelt set ikke ønsker denne indvandring. (Eller hvad? De har jo selv stemt for det i årtier).
Men det er måske dem, han prøver at provokere med denne udtalelse..
Den aktuelle situation langs grænsen imellem Polen og belarus er et klokkeklart eksempel på en Proxy-krig/gæstfrihed. Her kan man så sige at de egentlige udøvende aktører er Rusland og Tyskland bare med hver deres ‘fortegn’ (krig vs gæstfrihed). Proxymæglerne er så i denne henseende jo Polen og Belarus, men nu i et direkte modsætningsforhold ifht. det overordnede paradigme: Udlændinge/immigration spørgsmålet. Belarus bare fungere som marionetdukke for russerne mens Polen er endt i en knaldhård sandwich imellem dem. Polen er de sande forsvarer af EU’s ydre grænse hvorimod som Peter Neerup skriver så er især den tyske venstrefløj med SPD i spidsen endt som en nedbrydende faktor af EU’s sammenhængskraft ifht. enighed omkring udlændinge-/migrations spørgsmålet.
Den ukrainske sikkerhedsrådgiver er jo helt ret i sin vurdering af udtalelser fra flere af de tyske SPD’s medlemmers ide om at skulle tage imod mange af de illegale migranter som der nu findes på den polsk/belarussiske grænse som det rene pladder-humanistisk-korstogs snak. Konsekvenserne deraf ville jo i så fald igen blive at flertallet af befolkningerne bliver de egentlige ‘ofre’ i deres gæstfri-/godgørenhed. Dvs. en réel proxy-gæstfrihed på bekostning af et flertal som slet ikke ønsker dette.
I Sverige hvor den nu afgående statsminister Löfven efterlader et Sverige i en virkelig opløsning og nærmest undergang, ser man helt tydeligt hvordan eliten den har bosat langt væk fra de overbefolkede områder af indvandrer og andre fremmede som i den grad destruerer Sverige på fuld udblæsning. De har forskanset sig i mondæne forskansede dele af Sverige som er den øvrige del af befolkningen udelukket. Löfven kan slet ikke indse at han efterlader et Sverige i ‘brand’, men det kan et stort flertal af den svenske befolkning efterhånden. Det samme kan sige om de tyske SPD politikere, der nu ønsker at tage imod tusindevis af illegale migranter fra grænsen imellem Polen og Belarus. De kunne tage at give dem ophold i deres egne hjem i stedet for at sprede dem ud over Tyskland og mange steder i Europa. Det er en fuldstændig pervertering af begrebet humanisme. Det er så let at stille sig p på den moralske piedestal og beordre andre til at tage det egentlige samfundsskadelige konsekvenser deraf. Lad os håbe at de tyske SPD politikere ikke får magt som de har agt…