Mikael Jalving skriver på sin blog på Jyllands-Posten:
“Kommunalvalget nærmer sig med raske skridt, og hvis man bor i hovedstaden, er der ikke meget at glæde sig over. Men der er lyspunkter. Man kan altid stemme på en af dem, der bliver kaldt racist, fremmedhader eller taber. For så ved man, at vedkommende har fat i noget og formentlig betaler en personlig og social pris for at følge sin samvittighed. Det sidste er ikke alene en sjælden egenskab i politik, men sågar i hele menneskeriget.
I denne agtværdige kategori finder man f.eks. den selvstændige reklamemand Niels Peder Ravn fra Nye Borgerlige, der mistede det meste af sin vennekreds og åbenbart også en del kunder, efter at han offentliggjorde sit kandidatur, til trods for at han selv kalder sig en »pænt borgerlig type« og »præcis den samme sarkastiske skiderik, som jeg altid har været«.”
Hvis Mikael Jalving gerne vil stemme på en racist til regions- og kommunalvalgene, er det mere oplagt at stemme på Rasmus Paludan, der har en dom for racisme, end en ukendt kandidat fra Nye Borgerlige.
I modsætning til hædersmanden Ulrik Høy forsøger Mikael Jalving at bibeholde berøringen med det gode selskab.
Se også Lokal kilde: De sigtede for drabet på 18-årige Mads Arberg er alle ’somaliere’, ‘100 procent’
Altid noget at han dog stemmer på en “racist”.
Men helt enig med dig, Uwe. Det var nogle fantastiske indlæg, Ulrik skrev dengang. Udover at jeg kendte ham personligt så er han og hans meninger i dén grad savnet i den offentlige debat.
Jeg går all in og krydser af hos fuldblodsracisten. Kan man møde op som publikum, når et regionsråd holder møder, som man kan til visse møder i byrådet? Alene for at se de andre i fjæset(:-<<<<) når han træder ind ad døren – det vil jeg næsten lade mig vaxxe og paskontrollere for at opleve!