Danskerne har i årtier lidt under masseindvandring fra Afrika og Stormellemøsten, som skiftende folketingsflertal har påtvunget befolkningen.

Her er en rystende fortælling om et dansk-afrikansk ægteskab, der førte til grufuld kriminalitet og ubærlig kvindevold.

Gerningsmandens synderegister er langt. Sexovergreb, tvang, bunker af bandekriminalitet og en teenagepige, der får stukket en ølflaske op i underlivet.

Alt dette udspringer af den omstridte multikultur, der hyldes af det politiske establishment i Danmark.

*

På fotoet til venstre ses den unge danske kvinde, Birgit Sampson, der nyder livet med sin ghanesiske ægtemand, Alfred Gyasi Sampson. Året er 1962.

Det multikulturelle par er fotograferet sammen med parrets lille børneflok. Det ældste barn er den treårige Philip Kweku Amankwa Sampson, der sidder på knæ og krammer en bold.

Nogle år tidligere – nytårsaftensdag i 1959 – bliver den 25-årige Birgit Sampson, der er tidligere sekretær på Tuborg-bryggerierne, gift med afrikaneren, Alfred Gyasi Sampson. Brudgommen er søn af den ghanesiske stammehøvding, Yaw Amankwa, der har seks koner og mindst 22 børn.

Otte måneder tidligere har parret fået sønnen Philip Kweku Amankwa Sampson.

Ægteskabet og børneforøgelsen skal senere vise sig at blive en fatal beslutning for en 17-årig dansk pige og adskillige uskyldige borgere, der udsættes for bandekriminalitet.

Det er Philip Sampsons farfar – stammehøvdingen Yaw Amankwa – der bestemmer barnebarnets mellemnavne ‘Kweku Amankwa’.

Den nyfødte Philip Kweku Amankwa Sampson bliver britisk statsborger, selvom hans far kommer fra Ghana. Philip Sampson får først et dansk statsborgerskab 13 år senere, da han træder ind i teenageårene.

Det multikulturelle giftermål, hvor det afrikanske og europæiske kontinent forenes, er en realitet. Bryllupsreceptionen bliver afholdt på det fashionable Hotel Imperial i København.

En uge efter den kulørte festivitas omkring Birgit og Alfred Gyasi Sampson kan danskerne læse en artikel i SE og HØR. Ugebladets pressefotograf foreviger bryllupsreceptionen, hvor en hvid kvinde og en sort mand smedes i ægteskabets lænker.

Også dengang hyldede den ræverøde presse alt, hvad, der smager af globalisme:

“Københavnerinde ægter afrikansk høvdingesøn,” lyder den glædelige nyhed på forsiden af SE og HØR 8. januar 1960.

SE og HØR’s reporter bruger også det såkaldte ‘n-ord’ (censureret, red.), når reporteren beskriver den afrikanske brudgom. I dag er ordet forbudt i henhold til en uskreven censurlov, der dikteres af primært den yderste venstrefløj.

Senere samme år får parret endnu en søn, Arne Agyeman Sampson. Han er også britisk statsborger.

Det multikulturelle ægtepar og deres sønner flytter til London i december 1960. Her kommer datteren Nina Effua Otuwa Sampson til verden. Hun får ligeledes britisk pas.

I 1968 rejser den dansk-ghanesiske familie retur til Velfærdsdanmark. Familien bosætter sig først i Københavnerbydelen Valby, men flytter senere til forstadskommunen Gladsaxe.

Her bor familien i højhusbyggeriet Høje Gladsaxe, der i dag har et blakket omdømme med muslimske ghettoproblemer, bandekriminalitet og drabelige skyderier.

Efter få år krakelerer drømmen om den multikulturelle familie. I 1971 bliver Birgit og Alfred Gyasi Sampson skilt. Året efter får alle tre børn – Philip Sampson, Arne Sampson og Nina Sampson – dansk pas.

Den glade giver er Socialdemokratiet, der også i 1972 sidder på magten – under ledelse af statsminister Jens Otto Krag. Jens Otto Krag bliver senere afsløret som en dæmonfyldt politiker, der kæmper med sexafhængighed og alkoholisme.

Senere samme år videregiver Jens Otto Krag regeringstøjlerne til partikollegaen Anker Jørgensen. Den lille trinde statsminister giver senere den berygtede Levakovic-familie permanent opholdstilladelse i Danmark.

Socialdemokratiet har mangt og meget på samvittigheden, når det kommer til kuldsejlet multikultur.

Teenagedrengen Philip Kweku Amankwa Sampson bliver dansk statsborger med et socialdemokratisk fingerknips. Befolkningens naive gæstfrihed besvares – som så mange gange før og efter – med grufuld kriminalitet.

Vi spoler tiden frem til efteråret 1978, hvor multikultur og sexovergreb blandes til en velkendt cocktail.

Philip Kweku Amankwa Sampson er blevet 19 år. Han befinder sig i en opadgående kriminel løbebane. Han er involveret i hårdkogt kriminalitet, og han ender som leder af en bandegruppering.

Bandekriminalitetens grimme ansigt viser sig gennem vold, trusler og hårde sammenstød med politiet. Ordensmagten må bruge våben, politistave og tåregas, når bandelederen Philip Sampson – der får øgenavnet ‘Sorte Samson’ – og medgerningsmændene skal holdes i skak.

“Jeg var for længst blevet smidt ud af den lokale ungdomsklub i Høje Gladsaxe af politi med trukne pistoler,” fortæller Philip Sampson om konfrontationen med den danske ordensmagt.

Philip Sampson grundlægger bandekarrieren sammen med klassekammeraten Bent Svane Nielsen. Sidstnævnte bliver senere optaget i rockergruppen Hells Angels. Bent Svane Nielsen bliver i 1980’erne dømt for et dobbelt knivdrab. Bent Svane Nielsens øgenavn er ‘Blondie’.

Det er den skæbnesvangre nat, hvor kalenderen skifter til lørdag 18. november 1978, der kommer til at forfølge Philip Sampson senere i livet.

En 17-årig teenagepiges liv bliver denne dato ændret for altid. Hun og en veninde forlader fredag aften et værtshus ved det sociale boligbyggeri, Værebroparken.

I dag er Værebroparken berygtet som et muslimsk ghettoområde, hvor integrationsproblemerne er tårnhøje. Indvandrerbanden ‘VHK – Værebros hårde kerne’ er opkaldt efter det betændte boligområde.

Det er også i Værebroparken, at den pakistanske TV 2-vært Simi Jan vokser op og kommer i koranskole midt i 1980’erne. Den muslimske nyhedsjournalist er i 1990’erne meget tæt på at blive tvangsgift i Allahs navn.

Skæbnens ironi er, at både Simi Jan og Philip Sampson i perioder arbejder som licensjournalister i Danmarks Radio.

Simi Jan bliver født fire måneder efter de grusomheder, der udspiller sig i efteråret 1978, og hvor Philip Sampson har hovedrollen.

Den 17-årige pige tager afsked med sin veninde i aftenmørket og sætter kurs mod hjemmet.

I gadelampernes skær bliver teenagepigen opsøgt af Philip Sampson og to venner fra det kriminelle miljø.

Philip Sampson og en medgerningsmand griber fat i den 17-årige pige og trækker hende med op i en lejlighed. Her gennemlever den unge pige et ufatteligt mareridt.

Politiet beskriver forløbet som en voldtægt, der er ‘ualmindelig grov’.

Den 17-årige pige gør modstand, men bliver korporligt afstraffet. Philip Sampson og hans kammerat mishandler, ifølge Ekstra Bladet, den unge pige med slag i hovedet og på kroppen.

Imens sidder det tredje bandemedlem på sengen og ser passivt til.

Sexforbryderne river tøjet af den unge pige og har fuldbyrdet samleje med offeret.

Den aggressive Philip Sampson og medgerningsmanden nøjes ikke med at true sig til sex.

Der bliver på bestialsk vis stukket en ølflaske op i skridtet på den 17-årige pige. Det ejer sin egen bitre ironi, at Philip Sampsons mor tidligere har været ansat som sekretær på Tuborg-bryggeriet.

De to sexforbrydere slår offeret med et kosteskaft. På et tidspunkt urinerer den ene af gerningsmændene på den unge pige. Dominanskulturen er ubeskrivelig.

Senere hævder Philip Sampson og den anden gerningsmand, at der var tale om et frivilligt seksuelt forhold mellem dem og den unge pige. Det er hverken første eller sidste gang, at en udlænding lyver i forbindelse med grov kriminalitet.

Natten går på hæld, og solen står op. Den rædselsslagne pige slipper ud af lejligheden og flygter fra sine overfaldsmænd. Den 17-årige løber hjem og fortæller sin mor om sexovergrebet. Politiet alarmeres omgående.

I det efterfølgende grundlovsforhør bliver Philip Sampson varetægtsfængslet i tre uger. Philip Sampson benægter alt.

I retten kommer det frem, at det 17-årige offer er blevet behandlet på hospitalet efter nattens voldsomme sexovergreb og vold.

30. april 1979 afsiger et nævningeting sin dom over Philip Sampson i Østre Landsret.

Thi kendes for ret! 20-årige Philip Kweku Amankwa Sampson får to og et halvt års fængsel. Dommen lyder på samleje og anden kønslig omgang under udøvelse af ‘ulovlig tvang’.

Det 17-årige offer får en erstatning på 10.000 kroner for sexovergrebet og volden.

Pigen krævede 25.000 kroner, men det, mener dommeren, er skudt over målet. Offeret er ‘kun’ blevet voldtaget med en ølflaske i skeden, tisset på og gennemtæsket med et kosteskaft.

Man kan ikke sige, at danske voldtægtsofre spinder guld på multikulturens tvivlsomme ‘glæder’.

Philip Sampsons medsammensvorne slipper lidt billigere. Han får to år bag tremmer.

De to gerningsmænd bliver også dømt for andre kriminelle forhold. Det drejer sig, ifølge lokale medier, om tyveri, hæleri og flere voldelige overfald.

Selvom Philip Sampson sandsynligvis har et dobbelt statsborgerskab i henholdsvis Storbritannien og Danmark, får den dømte sexforbryder ikke annulleret sit danske pas.

Det havde ellers været oplagt at sende Philip Sampson over Nordsøen med Englandsbåden til Storbritannien, hvor han oprindelig fik et statsborgerskab fra fødslen.

Philip Sampson bliver i stedet sendt til afsoning i Nyborg Statsfængsel. Under et halvt år senere flygter Philip Sampson fra fængslet med hjælp fra sin lillebror, Arne Agyeman Sampson.

De to dansk-afrikanske brødre skifter tøj og identitet under et besøg i fængslet. Philip Sampson kan derefter forlade fængslet uden problemer. Fængselsbetjentene kan ikke skelne de to sorte mænd fra hinanden.

Philip Sampson er på i flugt i 21 dage, inden han bliver pågrebet af politiet.

Få år efter sexoverfaldet på teenagepigen og opholdet bag tremmer begynder Philip Sampson på journalistuddannelsen.

Philip Sampson får arbejde på Politiken, Ritzaus Bureau og Danmarks Radio. Her rapporterer den dansk-afrikanske journalist om blandt andet racisme i Danmark.

I dag skriver Philip Sampson for blogmediet POV International, der er kendt for sine venstreorienterede skribenter af vekslende lødighed.

Den kvindelige chefredaktør og grundlægger af POV International, Annegrethe Felter Rasmussen, er selv røget ned ad karriererangstigen efter en ydmygende plagiatsag, der kostede hende jobbet hos flere danske medier.

Chefredaktør Annegrethe Rasmussen er en af samtidens mest ihærdige metoo- og kvindesagsstemmer. Alligevel kapper hun ikke båndene til sin sexdømte medarbejder, Philip Sampson, i sommeren 2020, da metoo-bølgen version 2.0 ruller.

Prominente journalister som Jens Gaardbo og Jes Dorph-Petersen bliver fyret efter anklager om metoo-episoder, der ligger flere årtier tilbage. Philip Sampson bliver af uransagelig årsager skånet af den ellers glubske danske presse.

Måske på grund af sine afrikanske aner og mørke hud?

Annegrethe Rasmussen fra POV International har tidligere indstillet sin sexdømte journalist til den feterede Cavlingpris. Den fornemmeste journalistpris i Danmark.

Philip Sampson er ikke blevet metoo-udskammet af sine journalistkollegaer. Tværtimod hyldes den 62-årige dansk-afrikaner på de sociale medier.

“Altså Philip, den der bog om ‘Det Sorte Danmark’, den skriver jo ikke sig selv. Sæt i gang! – jeg bliver totalt fascineret, hver gang du åbner for skattekisten. SKRIV FOR H…..!” erklærer den mangeårige DR-vært Monica Krog-Meyer så sent som i foråret 2021.

Den pensionerede DR-radiovært mener, at Philip Sampson skal skrive en slags hyldestbog om sorte menneskers migration og liv i Danmark. Mon Philips Sampsons sexdom kommer med i bogen?

Philips Sampson mor, Birgit Sampson, døde i december 2020. Hun blev 86 år. Hendes afrikanske eksmand, Alfred Gyasi Sampson, døde et par måneder senere i februar 2021. Han var bosat i London, da han sov ind.

Dette blev afslutningen på det multikulturelle parforhold, der medførte en lavine af bandekriminalitet – samt et nærmest ubeskriveligt sexovergreb.

I dag vil Philip Kweku Amankwa Sampsons sexoffer være 59 år – hvis hun stadig er i live. Hun har aldrig fået lov at fortælle sin metoo- og voldtægtshistorie i medierne.

Multikulturen har mange kulsorte kapitler. Dette er et af dem.

*

Philip Kweku Amankwa Sampson har været i et kærlighedsforhold med en nyhedsvært på TV Avisen. De to fik en søn. Men blev senere skilt. Den kendte kvindelige DR-vært er i dag sammen med ekskommunisten og den forhenværende Radio24syv-direktør, Jørgen Ramskov.

*

Se også Politikens musikanmelder Lucia Odoom: – Vi er nogle der rent faktisk er komplekse, sammensatte, og uforudsigelige mennesker, selvom vi på magisk vis ikke er hvide og plagede af hvid bedrehvidenhed