I forhold til, hvad thunbergianere, floydenister, blmelimmere og hvad man ellers kan kalde tidens politisk korrekte demonstranter bringer til torvs af demonstrations-slogans, skulle man ikke mene, at de omrejsende  ”Danske Patrioter” med deres ”Fuck Islam”-banner falder uden for den herskende polemiske tone. Og hvilken fløj introducerede mon den ”hårde tone” i debatten (det kan jeg svare på, efter at have været udsat for ”antiracistisk” pøbels stormløb imod Den Danske Forenings pensionistforsamling for over 30 år siden).

Faktisk kan man, hvis man har lidt historisk viden om islams fremfærd, kalde patrioternes udsagn sagligt berettiget. Men som det også er velkendt fra Stram Kurs’ demonstrationer (og allerede fra DDF’s møder), deles sol og vind ikke lige i omtalen af dem. Og nyhedsreportage og journalisternes holdninger filtres uhjælpeligt sammen trods mediernes påstand om det modsatte. Hele tiden er vinklingen infam imod nationalsindede, mens modparten stryges med hårene.

Foreløbig har B.T. reporteret om Danske Patrioters kampagne. Den var et ”grimt syn”, lyder det ifølge den uhyre ”upartiske” overskrift. Og i artiklen ageres der mikrofonholder for en muslim, der kalder partiets initiativ for ”tragikomisk” og får de sidste ord om, at islam står for kærlighed… Når aktivismen fortsætter, bliver det interessant (skønt facit næppe overraskende) at gøre status over mediedækningen, i en komparativ analyse af dækningen af venstrefløjsdemoer.