Det er egentlig ikke for at gøre grin med Kronprinsen og hans akavede formuleringer, men hans svar på Pernille Vermunds kritik af kongehusets politisering er ufrivilligt typisk. Kronprinsen sagde, at grønne løsninger er blevet ”et overjordisk spørgsmål”, hvormed han vel mente, at det svæver over partipolitik.
Men faktisk er betegnelsen mere rammende, end han nok mente, for grønne standpunkter har jo netop, ligesom menneskerettigheder og enkelte begreber såsom retfærdighed og lighed, fået pladser i den metafysiske verden af uangribelige sandheder, der skal stræbes efter uden yderligere spørgsmål.
Kronprinsen antager jo netop som urokkelige sandheder dét, der burde være legitime emner for politisk uenighed og derfor ikke en sag for et altfavnende kongehus. Vigtige punkter på vor tids sakrosankte dagsordner er jo langtfra uproblematiske, hverken hvad angår sagerne selv eller endnu mindre deres håndtering.
Det moderne liberaldemokrati fører sig i sine mærkesager frem med en sådan skråsikkerhed, at det tit kan være svært at se demokratiet. At støtte det bidrager ikke med yderligere, men fremmer paradoksalt nok ensretningen. Demokratisk tilskud giver kun ægte dissidentbevægelser, som modsiger den moderne enevælde af kongelige og andre, der synes at have set en himmelsk sandheds lys.
Det er dybt skræmmende at Kronprinsen tilsyneladende er lige så opgivende som den såkaldte danske “højrefløj” i sin holdning til dette spørgsmål. Efter min mening kan “klimakampen” som minimum destruere den vestlige verdens økonomier fuldstændig. “Klimakampen” er efterhånden mest af alt blevet et spørgsmål om at afvikle kapitalismen og menneskets frie valg og borger/frihedsrettigheder- men i denne vigtige kamp mod klimavanviddet og de venstreekstremistiske utopier har både landets overklasse og ledende kræfter svigtet fuldstændig. vejen står nu åben for en totalitær dagsorden med alt, hvad det indebærer af folkeopdragelse, undertrykkelse af anderledes tænkende og meget andet fra de revolutionæres værktøjskasse. Og jeg har ikke engang nævnt det mest sandsynlige resultat af “klimakampen”- nemlig massedød, når store befolkningsgrupper får frataget deres eneste mulige indtægtskilde og den økonomiske sammenhængskraft bryder sammen overalt. Jeg forudser at de mennesker, der er fortalere for klimadagsordenen idag, kommer til at få blod på hænderne, hvis de får held til at gennemføre deres projekt.
Den tjekkiske økolog og zoolog (og ledende islamkritiker), som jeg flere gange har omtalt, nemlig Dr. Martin Konvička, ser i EU’s “Green Deal” intet mindre end den europæiske civilisations ødelæggelse og oprettelse af et maoistisk diktatur under “grønt” dække https://www.parlamentnilisty.cz/arena/rozhovory/Konvicka-Az-se-lisak-Zeman-uzdravi-zatopi-A-toto-Fiala-zatajil-680020
Og han har fuldstændig ret i den antagelse efter min mening. Det er nok også derfor, klimadagsordenen forsøges gennemført på så brutal manér, med uafbrudt censur mod anderledes tænkende, generel hjernevask og propaganda mod befolkningen og hvad de ellers finder på. Det vil resultere i en total ødelæggelse/udryddelse af økonomien og under- og middelklassen samt formentlig også en hel del af den nuværende overklasse, samt resterne af det samfundssystem, der ellers fungerede ganske udmærket i mange årtier i Vesten. Erstatningen af dette bliver et ekstremt totalitært undertrykkelsessystem- fuldstændig korrekt betegnet af Konvicka, som Maoistisk- for det udelukker enorme dele af menneskeheden fra at få mulighed for at få et bare OK liv her på kloden, mens det tilgodeser en lillebitte men ufattelig magtfuld økonomisk og kulturel elite, som fuldstændig skrupelløst udrydder dem, der er uenige med de ledende samfundskræfter. Maos og Stalins massemord er nogle af de største på Jorden- “klimakampen” kan resultere i det samme.
Nutiden er efter min mening dybt, dybt skræmmende. For ekstreme kræfter er kommet til magten overalt og de helmer ikke, før de har “reddet” Jorden, som de selv kalder det. Se bare på “klimakampen”s fortalere i Europaparlamentet og deres taler.. de er fuldstændig og aldeles opsatte på at rive alt det bestående ned og erstatte det med denne klimaillusion, som de har dannet sig. De ofrer mere end gerne hele befolkningsgrupper i deres ideologi og vil heller ikke have noget imod at sende folk i opdragelseslejre og tvinge alle mulige og umulige love ned over hovedet på dem, for at få dem til at makke ret. Og de er allerede godt igang med projektet og med at ødelægge de samfund, der tidligere byggede på friheds- og rettigheds-idealer.
I øvrigt har Konvička skrevet bogen “Sex, drogy a islám”, hvor han ser på islam som biolog, ikke mindst konvertitters mentale tilstand og seksualitet, hvilket måske også har relevans for den aktuelle sag i Norge. Er man ikke født ind i islam, synes det tit at være nogle stakkels psykiske tilfælde, som den tiltrækker. Måske burde samfundet (også) håndtere islam som et symptom på andre lidelser i forebyggende øjemed. Lider en i forvejen marginaliseret af galopperende islamitis, burde advarselslamperne jo for længst være blevet set.
Jeg mener Kronprinsens mor, på et tidspunkt sagde noget meget fornuftigt om klimaforandringer i retning af, at de altid havde været en del af livet på jorden. Der er en grund til, man kan finde rester af mammutter i Danmark.
Men bortset fra det, er noget af det mest fortvivlende ved de syge tider, vi lever i, at det man skulle tro, var det vigtigste sværd i kampen mod det galoperende vanvid på alle fronter, fakta, fakta og fakta, ja det er netop at forsøge at bekæmpe en steppebrand med et sværd. Man fægter i luften til ingen verdens nytte.
Ja, den såkaldte politiske korrekthed brillerede i faktabenægtelse flere årtier før, det blev moderne at beskylde “populisterne” for det. Men venligt bedømt findes “facts” i alle mulige gradsforskelle af plausibilitet, de færreste er 0 og 100%. Hver person er uundgåeligt selektiv, har forskellig prioritering og vinkel. Og i demokratiet bør netop mange virkelighedsopfattelser være legitime. Lunatic fringe skal nok sørge for at stemple sig selv. Men kampen består af tolkninger af den uhåndgribelige virkelighed. Der er intet i “virkeligheden selv”, der tilsiger, at meningsdannelsen bør være så skæv, som tilfældet er. Skråsikkerhedens overherredømme forudsætter et urimelig fintmasket kognitivt filter.