Inger Støjbergs omfavnelse af Kristian Thulesen Dahl har båret frugt i skikkelse af et forslag om at udvise 70 procent af en bestemt gruppe indvandrere inden 2030, hvis de har begået noget kriminelt, ikke kan dansk eller har været arbejdsløse længe. Lovforslaget markedsføres som en tro kopi af klimaloven, hvor klima er erstattet med udlændinge.

Man kan sige, at lovforslaget, som skønsmæssigt vil omfatte 1/10 af dem, Stram Kurs ønsker udvist, ikke eksplicit begrunder sig med det afgørende demografiske aspekt og derfor er mindre end en halv løsning. Faren ved islamiseringen er jo netop ikke begrænset til kriminalitet eller økonomisk belastning, men er netop primært – islamiseringen.

Det er efter min mening koblingen til klimapolitikkens mentalitet, der er lovforslagets mest glimrende træk. Det bør være slut med løs snak, og der må sættes helt konkrete mål for nedbringning af islam-forureningen af danskernes nærmiljø. Men parallellen rummer jo så mange aspekter, der kunne slås mere på. Således er den slags forslags svagheder (ifølge modparten) notorisk, at der ikke medfølger en praktisk opskrift på dets detaljerede gennemførelse. Det indrømmer forslagsstillerne også åbent. Jamen det er jo også ligesom i miljøpolitikken, hvor fx det seneste forlig om landbrugets CO2-udslip typisk for den slags kun kan konkretisere fremgangsmåden for en fjerdedels vedkommende. 75% af løsningen afhænger af endnu ikke opfundne ”teknologiske fix”.

Det slipper klimafolkene dog igennem med. Den store stopklods for remigrations-forslag har altså især været, at man ikke kan detaljebeskrive hele forløbet på forhånd, men hvornår er dette overhovedet muligt med store samfundstiltag? Opgaven for ægte patrioter er ikke at lade sig kujonere af den slags indvendinger, men stramme og stramme den kurs, som Støjberg og Thulesen Dahl nu har introduceret på de bonede gulve. Desværre uden chance for medvind, men en debat har en naturlig evolution. Et frø skal sås, før man får et træ.

I øvrigt er det betegnende, at de første, radioens Nyheder bad om en mening om landbrugsforliget, var de militante grønne i Greenpeace. Det er aldrig sket, at akademikerne i Den Danske Forening gennem dens snart 35 år er blevet opsøgt som ekspertstemme efter et lovforslag inden for fremmedområdet. Det var så endnu en ønskværdig ligebehandling af klima- og fremmedpolitik i debatten. Man kan heller ikke sige, at Patrioterne, der i dag gik Live ved Christiansborg, fik samme pæne omtale som en Greta Tintin Thunbergs demoer ved Riksdagen, skønt de taler lige grimt til lovgiverne. (Dagens patrioter virkede dog nok desværre kontraproduktive, fordi de savner en paludansk situationsfornemmelse og humor).

Men principielt er aktivistlejrene vedrørende klimapolitik og fremmed(skeptisk) politik begge udtryk for en bekymring for en fremtid og sammenhæng, der er større end én selv. De respektive to lejre er tit uenige om den saglige berettigelse af den anden gruppes dagsorden, personsammenfaldet er lille. Men en i det mindste principielt tilstræbt saglig-kvantitativ vinkel med et generelt og langt perspektiv, som propaganderet af klimaforskere og deres disciple, burde også blive normen i den moralistisk belastede fremmeddebat. Eller rettere må indvandringsmodstanderens moralske profil med rette ændres fra “hader” til “bekymret for den fælles fremtid”.

At blive indvandringsskeptiker bør få et lige så dårligt ry som klimaskeptiker – altså når indvandringsskeptiker kommer til at betyde benægtelse af den igangværende befolkningsudskiftning… Støjberg og Thulesen Dahl vil gå til “yderkanten” af konventionerne, hvor et ægte paradigmeskifte ville være at demonstrere flintrende ligegyldighed over for dem. Summa summarum er det vigtige nybrud i Støjbergs og Thulesen Dahls lovforslag således for mig at se ikke så meget omfanget, som andre må pukke videre på, men synsmåden, at fremmedgrupper ses som helheder, der må mindskes til et konkret mål, ud fra samme legitime fremtidshensyn som klimafolkenes. Vi er vel nogle, som uden for de bonede gulve har talt for dette i årevis, men som nu endelig har vundet genklang centralt i dansk politik.