Ovenstående valgplakat fra det tyske Grønne partis Berlin-afdeling ligner jo sådan noget som et af de paradisiske billeder fra Jehovas Vidner, og det forekommer mig ganske afslørende for mentaliteten. Det er som regel højrefløj eller nationalister, der beskyldes for at leve i en boble eller en subkultur, men man må spørge sig selv, om det er en slags religiøs kult, der har kapret meget af tidsånden og reelt sætter tonen. Og som al religion er leverandør af ønsketænkning i stedet for virkelighedsanalyse.
Beatles-folkene bød i de glade tressere på ”Imagine”, der med sin forbrødrings-utopi stadig fungerer som en slags venligbo-slagsang, og på ”Yellow Submarine”, om at leve i sin egen lille verden, gerne på syretrip. Den harmoniske multikulti-utopi, den tyske plakat illustrerer, deles herhjemme politisk af alt fra Enhedsliste til De Radikale og tilsyneladende også af mange pæne borgerlige, samt af de fleste i ”den fjerde statsmagt”.
Hashtågerne fra 1968 har umærkeligt bredt sig ind gennem redaktioners og myndigheders dørsprækker og påvirket og gennemtrængt meget i samfundet, så man går rundt i en konstant døs af smukke illusioner og forveksler dem med virkeligheden. Snæversyn kan jo i høj grad også være ”progressivt”, for så vidt som man filtrerer alle farer og ulemper væk ved en udvikling og kun ser isbjergets smukke top i himmelsk belysning.
Dansk Folkepartis Ungdom fik for snart 20 år siden en racismedom for ”krænkende” valgplakater, men sagligt set langt farligere og mere strafværdig (ud fra konsekvens-etisk logik) er en plakat som de Grønnes, der lover harmoni og kærlighed, men får islamisering og vold. Lovespeech får i politisk sammenhæng tit værre konsekvenser end hatespeech, hvis effekt kan siges at være overforsikring mod skuffelser i stedet for de overkærliges skødesløshed og ubesindighed forvoldt af for positive illusioner.
Ethvert menneske med forstanden i behold burde være skræmt fra liv og sans ved udsigten til det rød-grønne mareridt, der toner frem nede i Tyskland lige nu. Den her viste propagandaapparat for dette utopi projekt er efter min mening mindst lige så skræmmende som hvis en vis østriger, født i Braunau-am-Inn, var genopstået og stillede op til valget med den samme politik som dengang.
De rød-grønne ved udmærket at den eneste måde, de kan få konstrueret den utopi, de står for, på, er ved tvang og folkeopdragelse. Så tyskerne må hellere gøre sig klar.. og vi andre, for den sags skyld. De er jo desværre stadig EUs førende land..🙄🙄
Utroligt at så mange kan finde på at stemme på dem. Det er som et kollektivt vanvid.
Rettelse: Linie 7: “Propagandaapparat” skulle være “propagandaplakat”. Google stavekontrol rettede “plakat” til “apparat”. Virkelig underligt.
Schön Bunt und Grün sieht es ja aus.
Multi-kulti(gender) på fuld udblæsning i Berlin.
Meget *farve*RIGT er det jo. Det udtrykker nærmest paradiske tilstande i regnbuefarver. Ja som revet ud af et temaoplæg fra Jehovas vidner.
Hvis man forestillede sig ovenstående plakatbillede i ren og skær sort-hvid så ville man måske netop forstå de virkelige konsekvenser – og symbolikken – af “Wir schaffen das”.
Det totale ‘Wahnsinn’ der indtil videre er kommet ud af Angela Merkels at åbne porten på vid gab for hundreder tusinde vis af fremme fjendtlige kulturberigere.
Berlin er en ren og skær ‘regnbueby’ med hvad alt dertil hører bla. WOKE, LGTB, klima og antikapitalisme.
Idegrundlaget til ovenstående plakat kunne sagtens være komme fra dette netværk: AG Bunt-Grün:
https://gruene.berlin/ueber-uns/wer-wir-sind/landesarbeitsgemeinschaften/ag-bunt-gruen.
Indvandrer/migrations-debatten er næsten ikke eksisterende i den tyske valgkamp pt. Det lader til at de fleste partier allerede har opgivet at behandle og agere på det. De mager det simpelthen bare ikke. Undtaget partiet Alternative-für-Deutschland(AfD). Ja, og vi er som danskere nabo til det store rige syd for grænsen. Særdeles ildevarslende signaler !
Tyskerne kunne nu ligeså godt melde klart ud en gang for alle: Wir schaffen das NICHT !
Ganz erschreckend einfach !
Det ultimative kaos vil blive med en ny regeringskonstellation imellem: Rot-rot-grün -> Der Untergang…Så ville der måske ud af dette rejse sig en ny slags genopstået: Herrn aus Braunau-am-Inn.
Det var jo også sigende, at det var “radikaliserede coronaskeptikere”, der blev hovedemnet i den afsluttende valgdebat, og ikke det noget mere generelle problem omkring Fredens Religion…
Og det er dybt skræmmende- lige så meget som dengang i 30erne, efter min mening. Fra magtelitens side har de travlt med at udråbe deres kritikere som “radikaliserede”, så de kan få plantet enten en diagnose eller et terroriststempel på dem. Med andre ord så kriminaliserer man nu al modstand mod magtelitens fremherskende narrativ og politik.
Et eksempel: Jeg læser Robert F Kennedy Jr´s udgivelse Childrens Health Defender. RFK Jr er en meget kraftig “vaccineskeptiker”, især når det handler om børn, og er som følge deraf nu blevet censureret på linie med Donald Trump og andre “højreradikaliserede” elementer i debatten. Den seneste udgave af Childrens Health Defender var ufattelig læsning, hvor jeg måtte bide mig selv i armen for at fatte at der virkelig stod det, der stod. “Præsident Biden”s vaccinetvang overfor befolkningen, politistatsmetoderne, historier om talmanipulation og censur omkring problemerne med “vaccinerne”.. og meget andet. Skræmmende læsning og ovenikøbet fra en registreret Demokrat med en lang og legendarisk familiehistorie i amerikansk politik.
Men Tyskland lige nu- det er mindst lige så skræmmende. Hvad vågner Europa op til på mandag? Og hvilken gigantisk destruktiv indflydelse kan et sådant katastrofevalg mon ikke også få på hele kontinentet?..