Venstrefløjen plejer at opreklamere deres egne mærkesager som noget, der gør Danmark til foregangsland og gavner vort ry i udlandet, mens modpartens tiltag bør gøre os flove og skader vort ry. Så er det jo rart at se et britisk borgerforslag om at følge i Danmarks fodspor angående syrerne og repatriere ”flygtninge”, når deres hjemland er sikkert. En ny verdenssituation skaber nye forbilleder og andre ting at være stolte af.
Det er dog også tankevækkende, at britiske borgerforslag kun kræver 100.000 underskrifter for at overvejes i parlamentet. Med en godt ti gange større befolkning i Storbritannien ville det svare til, at et borgerforslag i Danmark højst behøvede 10.000 underskrifter, ikke som nu 50.000. Ordningen om borgerforslag herhjemme blev hyldet som et demokratisk fremskridt, men bør jo sættes i relief af ”de lande, vi normalt sammenligner os med”.
Det vil så vist heller ikke være nemt i Danmark at skaffe 10.000 underskrifter til en sag. Men følger vi Storbritanniens forbillede, vil det utvivlsomt med større håb om at få sin stemme hørt skabe et mere participatorisk folkestyre. Hvilket så mange politikere jo taler for, herunder Mette Frederiksen – for 20 år siden. ”Eliten” hykler vel stadig ønske om, at folket er demokratisk aktivt, men er det med meninger, man ikke ønsker, er det pludselig populisme, og man er vist meget godt tilfreds med det meget finmaskede net for deltagelse i magten, Danmark p.t. har bag en hyperdemokratisk facade.
Glimrende skrevet af Neerup Buhl, med mange fine pointer.
Det værste ved den ubegrænsede magt, venstreekstremismen har idag er at den godtroende offentlighed labber alt, hvad venstreekstremisterne overhovedet siger, i sig, som om det var den skinbarlige sandhed, samtidig med at afvisningen af og ødelæggelsen af den tidligere bestående og nu fuldstændigt eroderede liberal-demokratiske samfundsorden, baseret på jødisk-kristen kultur, fejres som om det er et stort fremskridt..
Venstreekstremisme er idag fuldt accepteret mainstream. Og allerede i denne måned får vi åbenbart et eksempel på detn praktiske betydning af denne udvikling, når De Grønne og andre socialistiske retninger vinder valget i Tyskland (for det ligner lige nu en kæmpe triumf for den ekstreme venstrefløj dernede).
Og det vil sprede sig hertil og gøre en tilbagevenden til liberaldemokratiske tilstande umulig.
De totalitære kræfter fejrer enorme sejre i øjeblikket. Se bare på USA sidste år- og nu åbenbart med total venstreekstremistisk stemmerevolution i Tyskland. Det er dybt, dybt skræmmende og vi ser ind i en fremtid med ufrihed, “folkeopdragelse”, ekstrem social kontrol, fængsel til frihedsorienterede og meget andet fra den totalitære opskriftsbog..
Hvad f….. er der i vejen med de germanere? Deres hang til ekstremisme ligger altid og lurer lige under deres overhøflige blanke, polerede overflade. Nu har de pint og plaget os alle med byrden af Merkel, jeg ved ikke, hvor længe.
Som om det ikke var nok med dette tyske kommumonster, så springer Claus Schwab ud af skabet som totalitær fører med så gennemtrængende germansk accent i hans “engelske” så hvis ikke det destruktive alvor var til at tage og føle på i hans storhedssvanvid – ja så lyder han som en James Bond parodi på en rigtig, tysk verdensforbyder. Han mangler bare en hvid perserkat og en klap for det ene øje.
Men det er så ikke nok for germanerne. Nu skal hele elendigheden liiige have et nøk mere, med venstreekstremister ved magten. Nej, jeg kan sgu ikke snuppe dem. Kulturelt og mentalt – vi spiller bare ikke på samme frekvens…