Berlingske kolporterer som tekst til et filmklip på Facebook den nyhed, at vi oplever en global opvarmning som næppe set i 125.000 år. Man skal dog i Europa ikke længere tilbage end til perioden år 950-1250 for at finde den såkaldte Middelalderlige Varmeperiode, hvor klimaet her var en grad varmere end nu. Og det er muligt, at det også var varmere på resten af kloden. Desuden var denne periode præget af et hidtidigt højdepunkt i europæisk velstand, en bedre høst netop på grund af det varmere vejr. Lidt ligesom med covid-alarmismen: Smitten stiger, men hvis det næppe skader (varmere klima vil endda gavne mange), hvorfor så ikke gå videre til næste punkt på dagsordenen? (Nok fordi man vil tale om noget andet end det punkt)…

Argumentet om varmeperioden ses dog ikke som gyldigt af mainstream. Mens et standardargument for indvandring er, at vi ”altid har haft indvandring”, uden at man nævner art og målestok, må de politisk ukorrekte ikke påpege, at klimaet altid har ændret sig, skønt det saglige element her er klart større. Ikke mindst fordi klima-ideologerne har store reelle huller i deres forklaringsmodeller i form af usikkerhed og fravær af detaljeret viden om fortidens klima og dets årsager, men denne svaghed camoufleres i deres grafiske præsentationer, der signalerer stor skråsikkerhed.

Blandt andet har alle medier i disse dage filmklip med dramatiske vejrscener verden rundt for at understrege klima-ideologernes pointer, ligesom Berlingskes. Allerede et foto giver et overbevisende billede af ”virkeligheden”, dog uhyre selektivt og ude af kontekst. Og nu er ”memes” med vilkårlige, men virkningsfulde sammenstillinger jo blevet en pestilens. Så det er betimeligt at minde om, at visuelle budskaber snarere vildleder end oplyser. Det kendes også fra indvandringspropagandaen. Selvfølgelig også fra modstandere, men alle parter bør være mere bevidste om, at beviserne er at finde i statistik, ikke i letfordøjelige filmklip, som man jo i vore dage får smidt i hovedet fra alle sider som ”argument”. Det bør dog i stedet kaldes propaganda. Den tjekkiske sociolog, dr. Petr Hampl, sagde det meget rammende i et nyligt Fb-opslag:

”Engang i 1997 så jeg sidste gang tv-avisen. Ikke en eneste gang siden da. Nogle gange spiller jeg for eksempel en to minutters sektion, som nogen sender mig, men det er dét.
Det var, da jeg indså, at billedet giver så mange manipulerende muligheder, at det er meget svært selv for en opmærksom person at opfatte det. Det er anderledes at læse. Man kan stoppe efter hver sætning, tænke sig om, vende tilbage, omformulere argumentet… På billedet spiller stemning en større rolle, kameravinklen, lys, personens stemmeføring, korrekte accent… De fleste mennesker ender med at reagere mere på sådan en stemning end på et argument.”

”Så jeg holder mig til reglen om, at ’når der skal reporteres, skal det være skrevet’, og jeg formoder, at jeg holder mig til det resten af mit liv. Og især på det seneste er jeg klar over, hvor vigtigt det er. Jeg ser en markant forskel på folk, der ser verden ud fra videoer, og dem, der benytter sig af tekst. Hvilket gælder begge sider af det politiske spektrum. Resultatet af det første er folk, der sender dig videoer, som du bare skal se! Når du beder dem om kort at opsummere deres argument, er de ikke i stand til det. I stedet for at tænke oplever de bare indtrykket. Det afklarer ikke den faktuelle sandfærdighed. Det afklarer, hvilken oplevelse videoen vil skabe.
Og det er præcis, hvad enhver fornuftig person skal undgå.”