Katastro-feelgood

Medierne har (igen) i dag været fyldt med varsler om menneskehedens meget mulige undergang i klimakatastrofen. Journalisterne har lydt stakåndede af begejstring og fyldt af de rettroendes ildhu ved beretningerne om FN’s nye prognoser. Borgere med vand i kælderen og væltede træer har fået fem minutters berømmelse ved at fremstå som vidner til de første tegn på undergangen.

Nu er der endelig et entydigt godt formål, alle på kloden kan finde mening i at stå sammen om, selvfølgelig mest i de slemme rige lande, som er hovedskurkene. De stakkels syndere elsker at piskes for deres overforbrug af den nye tids revolutionære med Greta Thunberg i spidsen, uden at nogen studser over det besynderlige ved ”dissidenter”, hvis budskab modtages med kyshånd og markedsføres af dem, der angiveligt kritiseres mest.

Den mere skeptisk indstillede kan anbefales at følge med på Bjørn Lomborgs Facebook-profil, hvor en masse besynderlige facts og spørgsmål ikke passer ind i FN- og mainstream-fortællingen. At selv en total overgang til elbiler kun ville betyde en sænkning af temperaturen med 0,002 grader i år 2100. At der i nyere tid har været færre flodoversvømmelser, ikke flere. At klimarelaterede dødsfald gennem det sidste århundrede er faldet med 96 procent. At truslen mod Europas velstand ikke er klimaændringer, men de kostbare tiltag imod ”klimaændringer”.

Nuvel, Lomborg behøver ikke at være større sandhedsvidne end så mange andre. (Men han er langtfra alene; jeg følger selv især den tjekkiske økolog Dr. Martin Konvička, der er omtrent på linje med Lomborg). Men i hvert fald er sandheden langtfra så entydig, som den for det meste lyder fra medierne og fra Thunberg-segmentet. Og helt sikkert betyder det mere for indbyggeres livsvilkår, om deres land er mere eller mindre islamiseret, end om det er et par grader varmere eller koldere.

Og dog behandles masseindvandringen på en helt anden måde end opvarmningstruslen i mainstreammedierne. Her er de, der tvivler på truslen ved islam, ikke faktablinde ”benægtere”, tværtimod er de odiøse det bekymrede segment. Skønt det problematiske ved den moderne folkeopblanding synes noget mere entydig end opvarmningsulemper, som faktisk mange steder vil give fordele.

Man søger forgæves i selve sagerne, hvis man vil forklare hysteriet i klimaspørgsmålet, og den nærmest ivrige invitation af problemer i islam-indvandringsspørgsmålet. Mennesker lever livet inde i hovedet, og her kan ideologier vende op og ned på alt. At erkende indvandringsproblemer vil medføre, at man bliver ”imod andre mennesker”, vil ”sætte grænser”, ”gøre forskel” og igen gøre netop dem kede af det, som ”vi” jo har trampet på og udbyttet i århundreder…

Man kender melodien, og det er omvendt udelukkende de ideologisk skønne, kollektivistisk-harmoniske toner i klimamelodiens sirenesang (ikke ”facts”, som de færreste kan vurdere), med global governance-eliten som dirigent, der i dag har fået alle ledende mediers journalist-stemmer til at knække af begejstring over den ifølge FN nødvendige akutte kamp mod klimakatastrofen.

4 Kommentarer på "Katastro-feelgood"

  1. Klimapanikken er en meget vigtig del af globalisternes/de totalitæres fremtidssamfund, sammen med den totale digitale kontrol. Eller rettere sagt, det er meget vigtigt for globalisterne/de totalitære at der konstant holdes kog i panikgryden. Ellers begynder befolkningerne at få øje på andre problemer- og det skal de helst ikke..

  2. “Ifølge rapporten er temperaturerne steget 1,09 grader siden 1850, og videnskaben ved nu, at 1,07 grader af dem skyldes vores udledning af drivhusgasser.”

    De samme dommedagsbasuner lød i firserne, og inspirerede Shu-bi-dua til denne perle

    https://www.youtube.com/watch?v=cuLVEsGMd5g Costa Kalundborg

  3. Klima er blevet en farlig ‘religion’ i vor tid.
    Og jo ikke mindre med den helt spritnye Klimarapport: FN’s klimapanel (IPCC). Selvf. er det jo også grimt med alle de vejr katastrofer der pågår i f.eks Europa i denne sommer.
    Men hvorfor skal det hele tiden kædes sammen med nogle evt. forandringer, der måske kommer – men måske så alligevel ikke kommer, om adskillige år ude i fremtiden.
    Dette bliver så mere et spørgsmål om ‘tro’ end ren videnskab.
    En ting er hvad de rent videnskabelige udredninger og fremtidsscenarier de måtte være konkluderet som en helt anden ting er hvad denne rapport nu skal bruges til rent politisk.
    Den kommer uden tvivl til overskygge mange af de ellers for nuværende langt mere alvorlige problemer i f.eks. den vestlige verden f.eks: Masseindvandringen hertil.
    Klimapolitikken bliver hermed hævet op over enhver andet nært forestående og påtrængende udfordring, der kræver løsning for befolkningerne.
    Dvs. det er blevet en religion og en slags totalitarisme som meget andet må vige for rent løsningsorienteret…
    PS Kan man så regne med flere klima-migranter også – er dette mon også en del af kalkylen ?

  4. En anden ting omkring alt dette klimapanik er at en stor del af befolkningen, dem med sympati for socialisme, politistat og fascisme, OGSÅ ønsker at holde gang i panikken, for den bruges jo til at lukke munden på oppositionen- altså de højreorienterede, der nægter at gå i panik. Alene det at panikken kan bruges til at censurere højrefløjen væk, resulterer i en paradisisk tilstand for dem, der tror på denne “religion” i form af et utal af “videnskab” fra forskellige organisationer, der ligeledes har interesse i at holde panikken ved lige, fordi der øses kolossale beløb ud til de organisationer og firmaer, der “bekæmper” de “menneskeskabte klimaforandringer”. Med andre ord er der også gået forretning i denne plyndring af statskasserne (befolkningen), ligesom med coronarestriktions-pandemien..

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.