Det er med dyb sorg, at jeg netop har erfaret, at Albert Dyrlund er død. Jeg medgiver mine kondolencer til de efterladte.
Efter vores egen “Ægte Pride Gennem Nørrebro” kom jeg om aftenen i august 2018 med daværende vicepartileder Ronnie gående ad Farvergade ned mod Københavns Rådhus.
En ung mand kiggede på mig, og jeg på ham, og hans lidt højere ven sagde: “Hej Rasmus! Jeg hedder Albert!”
Jeg tænkte, at det var to gutter, der havde set mig på YouTube. Jeg vidste ikke, hvem de var, men de virkede flinke, så jeg fik en god dialog med Albert. Han præsenterede også sin ven, som hed Morten Münster.
Albert fortalte, at han og Morten også var YouTubere.
Albert slog mig som en ægte, hjertelig og rar person, som jeg godt kunne lide at tale med. Vi delte vores erfaringer med, hvordan det er at blive stoppet på gaden af fans og andre. Især turde Albert godt betro mig, at han og Morten især fra en særlig gruppe oplevede ubehageligheder. Jeg bekræftede, at jeg oplevede ubehageligheder fra samme gruppe.
Ære være Albert Dyrlunds minde.
2 Kommentarer på "Mindeord for Albert Dyrlund"
Efterlad en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Hvil i fred, Alfred Dyrlund. Mennesker som ham findes der ikke så mange af længere. Dem, der ikke bare lytter til den statsautoriserede og venstreekstremistiske propaganda og tager den for sandhed, men som sætter spørgsmålstegn ved skolens, statens og pressens hjernevask og har et åbent sind overfor dem, som alle andre fortæller at man SKAL tage afstand fra, under trussel om konsekvenser. De dykker ned i samfundets virkelighed og finder sandheden. De retter sig nemlig efter ordene: “Sandheden skal sætte jer fri”.
Skulle selvfølgelig stå Albert Dyrlund.