Statsministerens sande jeg? Mette Frederiksen kaldte Morten Messerschmidt for racist.

Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt anklager nu statsminister Mette Frederiksen for at spille med fordækte kort, når det kommer til udlændinge- og islamdebatten.

Morten Messerschmidt fortæller, at Mette Frederiksen tidligere har rettet et nådesløst personligt angreb på DF-profilen, der af nogle ses som den fremtidige leder af Dansk Folkeparti.

“Du er jo totalt racist, mand!” lød det fra Mette Frederiksen.

De hadske ord var rettet direkte til Morten Messerschmidt. Mette Frederiksens racismeanklager skulle angiveligt være fremsat i begyndelsen af det ny årtusinde.

DF’eren Morten Messerschmidt og Mette Frederiksen, der dengang er først i 20’erne, er i Nakskov for at deltage i en politisk debat om udlændinge og indvandrere.

De to unge politikere deler efterfølgende en taxa, og det var her, at Danmarks nuværende statsminister – ifølge Messerschmidt – skulle have kaldt DF’eren racist.

Morten Messerschmidt fortæller, at racismeanklagen ikke blev sagt i en hadsk eller arrig tone. Morten Messerschmidt opfattede det som om, at Mette Frederiksen nærede en personlig afsky for DF’erens generelle kritik af den muslimske masseindvandring.

Noget tyder på, at Morten Messerschmidt har ret. I begyndelsen af 00’erne udtaler Mette Frederiksen sig flere gange positivt i forbindelse med den islamiske masseindvandring til Danmark.

“Desværre er Danmark jo rent faktisk et af de europæiske lande, som har den strammeste udlændingepolitik,” udtaler Mette Frederiksen i Politiken i januar 2000.

I 2002 tordner Mette Frederiksen mod sit eget parti. Den nuværende statsminister mener ikke, at de mange muslimske indvandrere udgør et problem:

“Vi kan lige så godt være ærlige. Vi i Socialdemokratiet har båret ved til den nationale løgn om, at antallet af indvandrere var det store problem,” udtaler Mette Frederiksen i Politiken.

Mette Frederiksen udtrykker senere sin egen negative holdning til Morten Messerschmidts parti:

“Min personlige holdning er, at jeg kun nødtvungent samarbejder med Dansk Folkeparti,” siger Mette Frederiksen i Berlingske i 2003.

Alt peger på, at Danmarks nuværende statsminister er en politisk vendekåbe, der fører befolkningen bag lyset for at tilrane sig magten.

Faktum er, at Mette Frederiksen har talt nedsættende om Dansk Folkeparti og samtidig omfavnede den islamiske masseindvandring.

Kan danskerne leve med en statsminister, der kalder sine politiske modstandere for ‘racister’?

4 Kommentarer på "Statsministerens sande jeg? Mette Frederiksen kaldte Morten Messerschmidt for racist."

  1. MF skrev jo også generelt om DF i Aktuelt januar 2001: ”Når det drejer sig om de centrale personer, og ikke mindst de tilhørende forestillinger om den fremtidige indretning af vores samfund, er der god grund til at gyse.” Nogle nationalsindede tror så på, hun har gennemgået en total forvandling, fra rød larve til rød-hvid sommerfugl. Jeg skønner nu, hun gør præcis det, hun behøver for at fastholde magten, er ganske god til spin, og kan få ting til at virke så overbevisende, at selv kløgtige tror på hende, men immervæk har hun et dobbeltspil og bryder ikke seriøst med de internationale foras planer for Europa.

  2. Mit indtryk af juntalederen (for det er det mest korrekte udtryk, jeg kan finde på om den kvinde), er at hun altid har tilhørt venstrefløjen i Socialdemokratiet, med hang til sympati for de allermest rabiate venstreekstremistiske og landsskadelige kræfter i Enhedslisten og SF/Radikale.
    Som nuværende leder af den junta, der har afskaffet Grundloven som grundlag for det danske samfund, har hun levet fuldt op til sit antidemokratiske og borgerrettigheds – og frihedsfjendske potentiale. Og tilføjet nye dimensioner. Hendes globalist-herrer er ganske sikkert stolte over hende.

  3. Kan danskerne leve med en statsminister, der kalder sine politiske modstandere for ‘racister’?
    Det bestemmer vælgerne.
    De bestemmer også hvad vi andre skal leve med og under.

    Stol aldrig på en Socialdemokrat og en Muslim.

  4. Regeringens førte udlændige-og-migrations politik virker mere og mere som et kæmpe illusorisk ‘blændværk’. Hvad er de reelle konsekvenser af den førte politik på området egentlig i et nært fremtidigt perspektiv ?
    Bliver vi som befolkning og nation bare ført bag lyset i regeringens ‘strammer’ kurs ? Og direkte ind i spinmøllens kværn af fordækte tal-og-mængdemæssige kalkyler hvori der slet ikke nogen som helst hold i…
    Faktum er at vi som nation styrer lige direkte imod det multietniske samfund, hvori mestensdelen af det fremmede består af muslimske velfærdsmigranter fra MENA landende.
    Det er for nuværende mere end begrædeligt at vi som nation allerede har fået nærmest libanesiske dysfunktionelle samfundstilstande i mange dele landet.
    Lige over på den anden side af Øresund og dermed landets hovedstad, ligger vores broderland Sverige, som faktisk er blevet ‘kåret’ som det mest farlige land i EU 2021.
    Se her: https://twitter.com/Dykaren21/status/1411771571711135746

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.