I seneste indlæg på sin JP-blog kritiserer Pia Kjærsgaard justitsministeren for ikke at ”sætte ind med, hvad der er nødvendigt”, mod indvandrer-angrebene på biler med glade studenter. Der kaldes som altid fra DF på ”handling”, men også som altid fornemmer man, at det er noget, det vil skabe et kontrolsamfund og koste en masse penge, mens kilden til problemerne i alt væsentligt forbliver her.

Blog-indlægget er typisk Pia K., med megen forargelse, men kun forblommede løsningsforslag. Med den aktuelle store muslimske tilstedeværelse i landet vil det jo kræve uhyre ressourcer at sikre et fredeligt gadebillede, reelt umuligt. Men Stram Kurs’ løsningsforslag har hun umisforståeligt sammenlignet med nazisme, ligesom hun har kaldt Rasmus Paludan for ”ekstremt ubehagelig” og andre mindre pæne ting.

Tante Sofie fra Kardemommeby mente, at ”hvis alle bare var som jeg, så gik det nok til sidst”, og det er jo også Dansk Folkepartis mantra, at havde de blot 90 mandater, ville alt være løst. Kjærsgaards blogindlæg mere end antyder, at det ikke er tilfældet. DF ville nok tilføre ”flere ressourcer” til lov og orden, men det tog er kørt. Og desværre er det ikke kørt sydpå med muslimerne, thi dét minder Kjærsgaard for meget om 30’erne.