Fysisk vold er kun toppen af indvandringsproblemets isbjerg, men forståeligt får den uforholdsmæssig stor opmærksomhed. I hele Vesteuropa er der nu dagligt spektakulære sager med mord og vold udført af islams besættelsestropper. Men i hele Vesteuropa lader politikere og myndigheder det også blive ved beklagelser og fordømmelser af det indtrufne. Man vil bekæmpe ”kriminaliteten”, men kan eller vil ikke indse, at gør man ikke andet, vil de nødvendige akutte forholdsregler bare blive permanente og fylde stadig mere i takt med islamiseringen.

Kriminelle kan først pågribes, når de har skabt ofre, hvilket er urimeligt for europæerne. At love ”lov og orden” for disse under de nuværende demografiske forhold er et ”goddag mand økseskaft”-svar på situationen. ”Løsningerne kan være mange,” lyder det forblommet i B.T.’s seneste leder om Sveriges fremmedproblemer efter onsdagens betjentdrab. Nej, løsningen kan faktisk kun være én. Kriminalitetsproblemet må omdefineres til en krig mellem indtrængende folkegrupper og dem med odelsret. Uretfærdigt, men de menige tyske ofre var heller ikke ”skyldige” i nazisternes erobringskrig. Det var dennes ofre dog forståeligt ligeglade med.

Men alle steder vil man åbenbart øse én kopfuld ad gangen, mens Titanic synker. I Sverige udtaler oppositionsleder Ulf Kristersson, der om nogen har tilsvinet Sverigedemokraterna: ”I dag handler det om en betjent, som er faldet. Og vores tanker går til ham og hans nære. Men i morgen handler det om, hvilket land Sverige skal være. Disse hjemlige terrorister må besejres.” Denne ”sejr” fortoner sig dog af demografiske grunde stadig mere ud i en fjern fremtid, mens listen over svenske ofre vil vokse. Statsminister Löfven kalder politidrabet ”et angreb på retsstaten”, men angrebet har dog i årtier været planlagt af politikerne selv. Er udlån af en bil til en vanvidsbilist en del af den kriminelle handling, er invitation af voldsmænd mindst lige så meget en del af voldsdåden.

Østrigs kansler Kurz kalder voldtægten og drabet på en 13-årig pige, udført af tre asylansøgere, for ”barbarisk”. Og han buldrer: ”Der bliver aldrig et stop for deportationer til Afghanistan eller en lempelse af de asyllove, der er mod kriminelle asylsøgere!” Kurz er fornuftigere end Löfven, men igen ses problemets løsning som kriminalitetsbekæmpelse, skønt humlen jo netop er, at en masse ”stakkels” fremmede kommer ind og først derpå, endda i næste generationer, viser deres brutale ansigt, og så hænger vi (ifølge den herskende logik) på dem.

I Danmark går det i denne tid især ud over de nyudklækkede studenter, og vor justitsminister spiller(?) dum og spørger med tanke på angriberne: ”Hvem er de mennesker?” En politikommissær har den næsten lige så ”geniale” kommentar: ”Fuldstændig uacceptabel adfærd.” Det havde nok også vakt undren, hvis politiet kaldte den acceptabel… Der er dog ingen tegn på, at de kommende års studenter kan fejre i større tryghed. Tværtimod må de på et tidspunkt køre deres rundtur i pansrede mandskabsvogne. Eller helt opgive traditionen. Fortsætter alt som hidtil med blot ”flere ressourcer” til politi og integration, er det i hvert fald med garanti danskerne, som må tilpasse sig.

Det står efterhånden klart, at vesteuropæiske politikere, som vore egne i 1940, fortsat bare vil komme med afmægtige protester mod de fremmede i landet, men igen acceptere besættelsens fait accompli, fordi det modsatte vil være for ”farligt”. I dag dog ikke for liv og lemmer som i 1940-45, men blot for politikernes eget ry i de internationale fora og deres karrieremuligheder deri. I bedste fald bliver islamiseringen al politiks fokus og samfundets store klods om benet i et uoverskueligt antal generationer fremover.

Man bør ikke opfordre til ulovligheder, men det må simpelthen bare objektivt konstateres, at når myndighederne nægter at rive ondet op med rod, bliver voldelige frihedskæmpere legitimeret moralsk i befolkningen og af historien, hvilket er noget andet end juridisk i samtiden. Så sådanne frihedskæmpere vil gøre et farligt job, men et fædrelandsnyttigt job. Eller som en anden stor dansker har formuleret det, vil de fremmede fjenders blod ende i kloakken. Skønt ansvarlige myndigheder bare burde have sat dem på et fly.

Det var politikernes pligt at stå for en glat og smertefri remigration, og ”indirekte” metoder, altså generelt at gøre fremmedes ophold i landet for ubehageligt, har altid forekommet mig som noget sølle. Men svigter politikerne (åbenbart), og anonyme danskere simpelthen svarer med øje for øje, tand for tand mod mere eller mindre tilfældige medlemmer af fremmedetniske grupper, hver gang sagesløse danskere skades, vil situationen udvikles som i de fleste borgerkrige. Så må vi tage den derfra og sende regningen for smadret inventar m.v. til dem, der sov på deres vagt.