Det er sært, at mens der rejser sig ramaskrig, når nogen generaliserer om ”islam”, lyder Berlingskes nylige overskrift ganske unuanceret, at ”Europa” frygter fjender inden for militæret. Der er endda den væsentlige forskel, at mens islam i sidste ende refererer til én bestemt tekstsamling, Koranen, hvilket gør generalisering saglig, er Europa ikke sådan samlet om ét skrift, men i udgangspunktet mange forskellige folk, kulturer, holdninger og historiske referencerammer.
At den såkaldte højreekstreme tendens inden for alt dette skulle være truslen mod hele resten holder jo kun, hvis Europa gøres identisk med en vis moderne grænseløs frihedsopfattelse, der udelukkende anerkender et ”progressivt” værdisæt. Altså reelt ikke så frihedssøgende alligevel, snarere totalitær. Og med den laveste fællesnævner som norm (alle skal bare accepteres, som de “er”), mens Europas særlige værdi og det, der gjorde os til fakkel i en mørk verden, var den utrættelige stræben opad. Dét er om noget essensen af Europa, ikke LGBTQ+-dyrkelsen og hele den dermed følgende pakke.
Dermed være ikke sagt, at den marginale politiske retning, Berlingske beskriver, kan redde Europa fra mere ægte trusler. Realpolitisk har ideologier med værdsættelse af den historiske nazisme/fascisme ingen gang på jorden, og de er det typiske udtryk for negativ afhængighed af modparten. Mener de røde X, skal man død og pine mene anti-X. Fx de nævnte LGBTQ+’er skal ikke bare forvises fra samfundets hovedscene, men direkte forfølges. Denne totalitære holdning repræsenteres mest af lidet imponerende, anonyme Facebook-krigere, der bare gentager velkendte klichéer, skønt der tales meget om behovet for en ”elite”… Desuden kredser alle tanker ultimativt om ”race” og ”jøder”, begrundet via meget selektiv dokumentation. Det er op til demokratiske midterpartier som Stram Kurs at redde den nationale sag fra, at historiens tragedie således gentager sig som farce.
Men som alle verdensanskuelser er det dog svært at undgå at ramme nogle sandheder, og højreekstremismen ser klart nogle af nutidens store trusler, men består altså desværre selv af fantaster, der vil erstatte ”klovneverdenen” med deres egen parodi. Pointen er dog ikke fattet af Berlingske: Nemlig næppe mere parodisk end den aktuelle mainstream, der i befolkningsudskiftningens og islamiseringens tidsalder ser den store trussel mod ”Europa” i en lille flok, der ørkesløst kæmper fortidens krig mod nutidens problemer.
De få nazi-nostalgikere dyrker reelt Der Untergang for selv at komme til, mens seriøse nationalsindede søger at undgå undergangen. Denne truer dog altså ikke pga. ekstreme højreaktivister, men netop pga. den brede mainstreampolitiks naivitet og dens verdensbillede, som lever sammen med ”nazismen” i et for begge nærende (symbiotisk) forhold af gensidige fjendebilleder.
Særdeles rammende overskrift. For de mennesker, der påstår at være moralsk overlegne og mener at vide bedre end alle andre, hvad det er at være både dansker og europæer og bedre kunne afgøre, hvilke værdier og definitioner, der afgør, hvem der er gode europæere (og især hvem der ikke er), har lige netop gjort sig skyldige i at sætte Europa i brand. Og der er intet område, der går fri af denne ildspåsættelse, bortset fra specifikke geografiske områder som Polen og Ungarn; to lande, der før i tiden led voldsomt under den sovjetisk/kommunistiske dominans, men som nu nærmest udgør de eneste håb for en fortsat fremtid for Europas etnisk hvide befolknings overlevelse, hvis den nuværende befolkningsudskiftning fortsætter med uformindsket styrke.
Utroligt som tingene kan ændre sig i løbet af få årtier. Jeg har stadigvæk svært ved at få ind i hovedet at Vesteuropa, som vi kendte det, ikke eksisterer længere og at fremtidens Europa formentlig tegnes af muslimske indvandrere fra Afrika og Mellemøsten, medmindre de vesteuropæiske flertalsbefolkninger- indenfor nogle få år- bliver enige om at masseindvandringen nok er en temmelig dårlig ide, der vil resultere i Europa totale undergang.
“De få nazi-nostalgikere dyrker reelt Der Untergang for selv at komme til, mens seriøse nationalsindede søger at undgå undergangen”
Tjaeeh, Chamberlain forsøgte vel også med alle forhåndenværende midler at undgå “Der Untergang”. Med den bedste af alle hensigter: Undgå krig, død og ødelæggelse. Ret beset er det sikkert også kun våbenproducenter, der oprigtigt glæder sig til krigen. Men var Chamberlains linje årsagen til, at det endte med at koste så mange millioner mennesker livet? Kunne det være undgået, hvis Churchills bevægen sig “ned på fjendens niveau” var sat i værk noget før? Hårdt mod hårdt og med ondt skal ondt bekæmpes.
Det er sympatisk at håbe og tro på, at demokratiet klarer at dæmme op for vor tids katastrofer, inden krigen bliver en uundgåelig konsekvens. I så fald er SK’s politik også den eneste, der vil kunne imødegå og stoppe en kommende krig. Men hvordan går det lige med vælgertilslutningen til den politik? Om SK så skulle klare at snige sig over spærregrænsen ved næste valg, så er der stadig omkring 97,8 procent af befolkningen, som fortsat stemmer os ned i afgrunden.
Den klassiske krig mellem stater var en mere entydig og faktisk nemmere udfordring at møde end befolkningsudskiftningen. Stater i krig må bruge omtrent samme metoder af et begrænset udvalg, men hvad ville det i praksis sige, at europæere i dag skulle agere som muslimer…. Churchill er dog også et godt eksempel på den engang herskende europæiske retning, der stod i en helt anden tradition (kristen, anti-utopisk) end nazismen, og dog ville han blive kaldt racistisk og alt mulig andet, hvis han pludselig trådte ind i nutiden. Men ikke mindst så Churchill også demokratiet som den mindst dårlige styreform. Paradoksalt nok tænker nutidens ideologer, som hellere havde set Tyskland vinde 2. verdenskrig osv., jo som mainstream, når de konkluderer, at man er nødt til at være en slags nazist for at være imod masseindvandring og det generelle normative forfald. Der er indtruffet en slaphed i manges skelneevne. Indlysende ville fx Churchill og Hitler ikke “det samme”, selv om de med næb og kløer hævdede deres egne folk, og det er at skyde sig selv i foden, når mange ser bort fra forskellene. Man kan så sige, at den klassiske europæiske nationalisme lige så lidt står til at vinde valg som nazismen, men ganske afgørende kan den klassiske holdning forsvares ud fra den herskende rationalitet, mens den totalitære højre(?)fløj på flere måder kan siges at ville gå over åen efter vand for at nå samme mål. Begrundes indvandringsmodstand fx raceideologisk, kommer debatten notorisk til at dreje sig om racer i stedet for indvandring, og man går glip af de masser af gode argumenter, som nemmere kunne overbevise den almindelige indvandringsskeptiker. Under alle omstændigheder kan en “elite” heller ikke tvinge 97,8% af en befolkning til at “reddes”, hvis de nu ikke vil “reddes”, eller overhovedet ikke ser sig i fare. Det ville jo også være ret meningsløst og kortsigtet at redde en sådan slatten forsamling…
Nutidens trend i tidens dominerende venstreekstremistiske/islamiske samfundsstyrede debat er jo også narrativet om at alle, der er imod indvandring, alle som én, er “racister”, “højreekstremister” og tæt på “nazister” og at muslimerne er “de nye jøder”, på trods af at sammenligningen er direkte sjofel og forholdsmæssigt pustet ud af proportioner, foruden at være løgnagtig. Men ikke desto mindre er det lykkedes venstreekstremisterne og muslimerne at indføre dette mantra som godkendt officiel samfundsholdning i alle vestlige lande.
Og før det er det desuden lykkedes venstreekstremisterne at få betegnelsen “højreorienterede” plastret på nationalsocialisterne og på antisemitterne (hvilket der dog desværre er en anelse sandhed i, da jeg har oplevet mange ægte højreorienterede vise en total mangel på forståelse for og støtte til jøderne/Israel).
Men nationalsocialister kan jo analyseres og meget enkelt kategoriseres som særdeles meget imod personlig frihed og imod generelle borgerrettigheder og har i mine øjne aldrig været højreorienterede og slet ikke frihedstilhængere. Tværtimod. Det samme har en anden kommentator, der også har skrevet herinde fornylig, Henrik Vind, påpeget, især inde på Den Korte Avis side. Og tak for det, Henrik, for det er en åbenlys sandhed, der burde udbredes, og være obligatorisk pensum, til samtlige skoleelever i landet. Det er så også en “holdning”, selvom han sådan set bare formidler en åbenlys sandhed, der har fået ham blokeret fra at kommentere på Jyllands-Postens kommentarsektion. Endnu et eksempel på åbenlys censur fra et kendt landsdækkende massemedium.