Woke er betegnelsen for klima-, race-, trans-, køns- og identitetsalliancen, som de seneste år har haft travlt med at afmontere Vestens traditionelle værdier.
Hverken ideologi eller logik hænger dog sammen. Hver dag kan man logge på nettet og se rationelle sjæle pille woke fra hinanden. Intellektuelt har bevægelsen ikke et ben at stå på.
Alligevel bliver woke ved med at komme. Mange ville endda sige, at woke er ved at vinde kulturkampen.
Tidligere forsøg på at imødegå woke har talt:
- Den canadiske professor i psykologi Jordan Petersons forsøg på at løbe en snusfornuftig centrum-højre position igang.
- Den centristiske intellectual dark web-bevægelse hvor kommentatorer som Douglas Murray, Maajid Nawaz og Sam Harris har udstillet wokes autoritære og kulturmarxistiske tendenser i et forsøg på at generobre den politiske midte.
- Og den ansete socialpsykolog Jonathan Haidts forsøg på at se wokes hysteri som de sidste faser af en forkælet og overbeskyttet ungdom.
Ingen af disse forsøg har imidlertid båret frugt. Klima-, race-, trans-, køns- og identitetsalliancen står stadig stærkt. Man kan tilsyneladende ikke vinde over woke.
Skal man tro den svenske kommentator Malcom Kyeyune, har de tidligere forsøg på at afmontere woke det til fælles, at de ser woke som ideer, når woke i virkeligheden er noget andet. Derfor vil forsøg nummer 10.0001 på at afmontere woke med logik heller ikke ændre noget.
I stedet kan woke ses som det, den russisk-amerikanske tænker Peter Turchin har kaldt en overproduktion af eliter. Det er, når et samfund opfostrer flere potentielle eliter, end det kan absorbere i dets magtstruktur. Ifølge Turchin skaber det ustabilitet, da de eliter, som ikke kan absorberes, føler forurettelse over deres lave status.
I vor tid er de overproducerede eliter journalister, NGO’er og folk med ubrugelige uddannelser. Vi er ikke længere i 1980’erne, hvor en lang uddannelse eller evnen til at udtrykke sig på skrift i sig selv garanterer anseelse eller høj levestandard. Men mange af de woke er tidligt i livet blevet fortalt, at det var tilfældet.
De wokes krav på velstand og status kan ikke opfyldes af nutidens orden. Efterspurgte evner, som revision, programmering og finans er typisk ikke de evner, de woke har. I stedet søger de så at kanalisere flere af samfundets ressourcer over i jobs, de *kan* udfylde: LGBT+-workshops, racebevidsthedskurser, ligestillingsseminarer, integrationsprojekter og verdensmålscertificering.
Woke skal dog ikke kun forstås som et spørgsmål om kroner og ører: Når medlemmerne af én klike – iværksættere, opfindere og finansgenier – høster en stor del af samfundets beundring, rammes de uabsorberede ikke kun på pengepungen, men også på selvfølelsen. “Det er ikke fair, at de andre løber med al opmærksomheden — folk skal også lytte opmærksomt, når jeg udbreder mig om køn.”
Er interessen der ikke, må man skabe den. Her er et let greb det moralske: Kan man vise, at den eksisterende prestigegruppe er racistisk, sexistisk eller detslige, glider den opmærksomhed, den gamle gruppe nød, jo naturligt i hænderne på den gruppe, som fældede den.
Wokes påståede moralske overhøjhed er således ikke kun et spørgsmål om inklusion, tolerance, diversitet eller forståelse. Den er også et våben, som kan bruges til blackmail af det omkringliggende samfund. Beskyttelsespengene og agtelsen den uabsorberede elite kræver, hvis ikke privatpersoner, arbejdspladser og offentlige institutioner skal udskammes som tankeforbrydere eller indhylles i shitstorms.
Derfor har Mette Frederiksen og den højrepopulistiske bølge fat i noget, når de forsøger at forbigå de uabsorberede eliter for i stedet at appellere til almindelige mennesker. Arne-pension og Trumps forsøg på at bringe industriarbejdspladser tilbage til USA er muligvis ikke sund økonomisk politik, som eksperter forstår den. Men de er forsøg på bygge brede politiske koalitioner ved at lade almindelige mennesker få del i de ressourcer, som som ellers skulle været gået til at formildne og bestikke de frustrerede og uabsorberede eliter.
Er desværre helt enig. “Woke” mennesker er urørlige i deres herlighed og moralske, humanistiske og mentale overlegenhed, i forhold til alle os andre, som egentlig bare kan overgive os og sætte os ned og lytte til disse vidunderlige skabningers ubetalelige meninger om hvadsomhelst- for de har naturligvis altid ret. Hvis man på nogen måde er uenig med dem, så skyldes det udelukkende at man ikke har lyttet efter og stadig er et ondt og ekskluderende menneske- og sådan nogle skal jo altså forbydes at have en mening. De er farlige at have gående frit rundt. Det er derfor, som mindstemål, nødvendigt i første omgang at censurere deres udtalelser, for deres eget bedste, men selvfølgelig også for alle andres skyld, for alle ved jo at “ord sårer”. Det har woke-guderne fortalt os. Og de tager aldrig fejl.
Jeg ser også en uoverskuelig fremtid med disse mennesker fortsat ved rorpinden. Befolkningen labber alle deres “rigtige” meninger i sig og woke-sejrsgangen er vel nærmest lige begyndt. Nå de er færdige og hvis “projektet” lykkes, så gætter jeg på at ingen længere vil kunne genkende deres samfund/land mere.
Indlæget er særdeles god og rammende. den burde kunne pille ved folks bevidsthed.
Det er ikke en svaghed ved woke, at logikken er spinkel. Religioner til alle tider burde være bevis på, at en smuk, besnærende ordverden har stærkere greb om menneskesindet end logik og virkelighed… Woke er den måske hidtil stærkeste religion og nærmest usårlig (for argumenter, ikke for naturen, der går sin gang). Hvornår har nogen ved blot argumentation omvendt en virkeligt religiøs person? (Kan man finde eksempler, er de i hvert fald ubetydelige for helheden). Vor store retsfilosof Alf Ross var skarp til at demontere de ræsonnementer hvilende på nøgne plusord som “retfærdighed” og lignende metafysik, der intet måleligt modstykke er til i virkeligheden. De rummer ikke mere betydningsindhold end uartikulerede lyde. Siger nogen, at noget er mere “retfærdigt” end noget andet, kan man egentlig bare svare “nå”.
De, der drev Kristendommen ud af den vestlige verden, banede vejen for dette vanvid. Hver gang, jeg hører folk kritisere Kristendommen, spørger jeg, “jeg hører, hvad du siger, men hvad er dit – bedre – alternativ?” Et samfund renset med sprit for religion? glem det. Sådan fungerer menneskeheden ikke. Fjerner du en religiøs magtfaktor, opstår der et magttomrum. Et sådan magttomrum forbliver aldrig tomt. Hvor Kristendommen gik/blev smidt ud, går islam ind. Hvilken byttehandel… Hvor torskedum er det muligt for mennesker at være?
Jeg har oplevet en kommunist forklare, at kommunisternes aversioner mod religion handler om, at religion “undertrykker folk”. Kommunismen bygger til gengæld på videnskabelige fakta.
Jøsses! Så står man og kigger på sådan én og tænker “DIN religion er da mere bigot og undertrykkende, end hvad de mest nidkære Indre Missionister kan hælde af sig”
Fuldstændig enig her, Margrethe. Den jødisk/kristne religions/kulturarv, vi har her i Vesten, er dybest set baggrunden for hele vores tankesæt og begrebsverden. Og kristendommens nedrivning i Vesten begyndte sjovt nok for alvor i 1960erne, samtidig med den kulturelle revolution i Kina og de venstreekstremistiske bevægelsers opståen i Vesten, dygtigt bakket op af alle de kommunister og socialister, der strømmede ind i uddannelsessektoren overalt i Vesten, i noget, det vel nærmest kan kaldes en koordineret aktion. Så gik der derfra nogle ganske få år før de kendte regeringsbeslutninger om “multikulturalisme” i Vesten og “dialog” med de arabisk/muslimske lande om bedre “forståelse” og “samarbejde”, kort tid efter “oliekrisen”. Nogle stygge konspirationsteorister ville nok spekulere over om ikke “oliekrisen” var fabrikeret med det formål at afpresse Vesten og i det hele taget var et led i muslimernes kamp for verdensherredømme, som jo på det tidspunkt gik virkelig dårligt. Deres fælles kamp og adskillige krige mod ikke-muslimerne i Israel var endt i spektakulært pinlige og ydmygende nederlag. Så opfandt man “palæstinenserne” og “oliekrisen” samt “halalmærkning” og obligatorisk hovedpåklædning til kvinder; altsammen nye opfindelser, der er blevet fremragende krigs- og undertrykkelsesinstrumenter. Resultatet ser vi nu- den selvdestruktive vestlige holdning er blevet yderligere selvdestruktiv ved hjælp af rambukken islam i Europa. Og alle, der ikke står op for kristendommen (og jødedommen) i Europa er dybest set med til at hjælpe islam med at tage yderligere indflydelse her på kontinentet. Men det kan man ikke fortælle en typisk ikke specielt troende dansker, en ateist eller en af de mange personer, der er dybt forargrede over drengeomskæring, selvom det sjovt nok aldrig før har været betegnet som et problem her, før islams tropper væltede ind i Europa.
Mon ikke man kan regne med, at “religioner”, som lover dennesidigt paradis, får stadig mere fodfæste på bekostning af dem med et hinsides? Hvis man skal finde en forskel mellem den moderne militante islam og dennes mainstream, er det måske også, at man faktisk snarere ofrer sig for en dennesidig Kalifat-utopi ligesom marxister og lignende (skønt stadig med Paradis med jomfruer som Plan B)… Men selv om man i de moderne politisk-religiøse retninger tilsyneladende taler om konkret historie og materielle ting, er det ligefuldt en facade for metafysisk ordverden. Woke har erstattet Jesu budskab med John Lennons.
“Woke har erstattet Jesu budskab med John Lennons”- Neerup Buhl.
Meget præcist ramt, efter min mening. Eller, hvis vi skal bruge EM-fodboldslang; “lige i r….”. Det er direkte skræmmende at høre “Imagine” idag og så tænke over hvor hyklerisk teksten er i forhold til at sangen er indspillet i et overklassehjem med masser af privatejendom-sfære. Videoen til Lennons sang om denne fantastiske utopi er et billede på den verden, nutidens politikere tror, de har skabt og som vi andre lever i og selvfølgelig er dybt taknemmelige for, mens de, ligesom John Lennon og Yoko Ono, selv sidder i deres beskyttede overklassemiljø, langt væk fra virkeligheden, og svømmer hen over hvor fantastiske tænkere, vidunderlige samfundsarkitekter og dejlige drømmere, de selv er..