Venstrefløjen styrer militæret: Uniformer må kun benyttes til rød propaganda

Hvorfor må militærets ansatte deltage i et homoseksuelt støttearrangement i fuld uniform, når det samtidig er forbudt at vise modstand mod cornareglerne?

Meget tyder på, at venstrefløjens klamme hånd også kontrollerer det danske forsvar og krigsmateriel. I foråret 2021 begynder Forsvarets Efterretningstjeneste / FET at efterforske flere personer, der er iført militæruniformer og deltager i demonstrationer mod coronarestriktionerne i Danmark.

“Forsvaret ønsker som myndighed ikke at være en del af den slags demonstrationer, da det ikke er foreneligt med forsvarets værdier,” lyder den officielle udtalelse.

Det ligger fast, at modstanden mod myndighedernes coronalove især trives på den politiske højrefløj i Danmark (og blandt muslimske bosættere).

Anderledes ser det ud, når det danske forsvar siden 2015 har deltaget i den stærkt venstreorienterede LGBT-begivenhed Copenhagen Pride. Her demonstrerer militærets ansatte i fuld uniform, hvor de støtter op om ‘mangfoldighed og lige rettigheder.’ Ingen er i tvivl om, at de homoseksuelle interesseorganisationer, der står bag Copenhagen Pride, tilhører den yderste venstrefløj og blandt andet understøtter den muslimske masseindvandring.

“Udgangspunktet er, at vi er apolitiske. Så vi forholder os til, om noget er politisk. Vi forholder os ikke omvendt til, at vi er politiske og dermed finder på, hvad vi kan gøre, som synes at være apolitisk,” udtaler forsvarschef Flemming Lentfer til Berlingske og lyder lettere forvirret.

Faktum er, at militæret nu er underlagt Socialdemokratiets et-parti-regering og dens støttepartier, der blandt andet tæller gammelkommunisterne i Enhedslisten. Den socialdemokratiske regering har tidligere udtalt, at den anser militæret som en styrelse, der skal underlægge sig magthaverne, der står bag de stramme coronalove.

Det danske forsvar tillader ikke modstand mod regeringens coronalovgivning. Men samtidig støtter det danske forsvar venstrefløjens mangfoldighedsprojekter og islamvenlige aktiviteter i gaderne.

Danskerne kan med rette være nervøse for at være underlagt et bevæbnet militær med ræverøde politiske holdninger i topledelsen.

“Forsvaret arbejder på opdrag af Folketinget og regeringen,” siger forsvarschef Flemming Lentfer.

*

Se også Proportionerne…

1 Kommentar på "Venstrefløjen styrer militæret: Uniformer må kun benyttes til rød propaganda"

  1. Det er en alarmerende tilstand. Hvis vi ikke kan stole på hæren, så er nærmest alt tabt!
    Hvad sker der den dag, hvor det storstilede terroristangreb kommer inde i det centrale København? Vi ved alle at den kendsgerning at vi kun har haft forholdsvis få døde af muslimsk terrorisme i Danmark udelukkende skyldes intensivt og dygtigt politi/militær-efterretningsarbejde og research, ofte udført af andre landes myndigheder (Israel, USA, Sverige især). Hvis ikke det havde været for deres arbejde, ville dødstallet have været mangedoblet. Hvis hæren er infiltreret af venstreekstremister og muslimer, hvad kan de så ikke afstedkomme, hvis der koordineres om et storstilet angreb i København og dele af hæren i virkeligheden står på fjendens side?
    Så begynder ordene “Rivers of blood” for alvor at ringe meget højt, for der vil, på strategiske steder i det danske samfund, være en katastrofal mangel på forsvarsvilje/evne, hvis/når angrebet kommer. Og den værste tanke; en koordineret “stand down”-aftale, der muliggør et endnu blodigere angreb, på den måde at de dele af hæren, der støtter angrebet, i vigtige situationer undlader at handle, på en måde så man, uden at kunne retsforfølges for det, i virkeligheden har hjulpet angriberne.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.