Man skal om på side fire i Ekstra Bladet, hvor de regionale petithistorier om brandfarlige ukrudtsbrændere og usikre skorstene figurerer, for at læse historien om en dansk partileder, der ikke kan afholde sit grundlovsarrangement på grund af muslimske dødstrusler fra indvandrermiljøet. Der er tale om grundlæggende frihedsrettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retten til at drive politisk parti, der er under et enormt pres.

Historien om dødstruslerne mod Rasmus Paludan vægtes ikke højt blandt danske journalister. Det er, fordi journalisterne er uenige i Paludans holdninger. Derimod trækker det store overskrifter og forsidehistorier, hvis politikere som Zenia Stampe eller andre venstrefløjspolitikere modtager hadske beskeder på de sociale medier. Det er, fordi de samme journalister forguder Zenia Stampes globalistiske og grænseløse verdenssyn.

Størstedelen af danske medier er en politisk baseret oplysningstjeneste, der tjener venstrefløjens agenda. En stor del af medieudbuddet er finansieret af skattepenge, tvangsopkrævninger og licensmidler.

Det danske demokrati forvitrer i disse år, fordi de, der skulle vogte over frihedsrettighederne – den fjerde statsmagt – er mere optaget af egne politiske holdninger og jobsikkerhed på redaktionen, der skal finansiere medieoverklassens årgangsrosévine og mondæne adresser nord for København.

Skam jer!