Mellem 2017 og 2020 var der på 55 procent af britiske universiteter et ”åbent brev” eller lignende krav fra pressionsgrupper om censur af ansattes, studerendes eller gæsteforlæseres synspunkter.
Professor i politologi ved Birkbeck College under Londons Universitet, Eric Kaufmann, leverede for nylig en rapport om den politiske skævvridning af den britiske og nordamerikanske universitetsverden og kom bl.a. frem til, at forholdet mellem venstre- og højreorienterede fakultetsmedlemmer i USA er 14:1. 82% af de ph.d.-studerende erklærer at ville protestere imod ”højreorienterede” fakultetsbeslutninger (som altså heller ikke er særlig sandsynlige). Og dette er vel at mærke kun åbent erklærede standpunkter, toppen af isbjerget i forhold til implicit akademisk skævvridning, som kun er selvforstærkende.
Miljøprofessoren Patrick Michaels supplerer i en omtale af Kaufmanns resultater med oplysningen, at forholdet mellem demokrater og republikanere blandt amerikanske miljøforskere er 25:1, og det er 27:1 i geoscience, hvilket ikke mindst forklarer begejstringen for (angivelig menneskeskabt) ”global opvarmning”, håndteringen af hvilken er det nye globalistiske samfundsherser-projekt.
Eric Kaufmann er i øvrigt mest kendt for sin bog Whiteshift, en ganske afbalanceret beskrivelse af dette århundredes globale demografiske skift til hvide menneskers ulempe, hvilket Kaufmann forsøger at få det bedst mulige ud af. Han taler langtfra om noget ”hvidt folkemord” som de militante nationalister, men tillader sig at betragte hvides indvandringsskepsis og identitet som legitime, og ser en risiko i for hurtige forandringer. En for stor andel af befolkningsgrupper, majoriteten stadig anser for fremmede, vil simpelthen give et dårligt fungerende samfund, fordi ingen har interesse i det alt for fiktive ”fællesskab”.
Alskens raceideologi er skud i foden og at gå over åen efter vand i form af gode argumenter imod masseindvandring, og at beskylde Kaufmann for at være ”white supremacist” er endnu mere urimeligt, for så vidt som han selv er af blandet kinesisk, latino, jødisk og østeuropæisk herkomst. I sig selv en legemliggørelse af den blanding, han ikke ser som nogen dommedag. Og dog beskyldes han nu netop for at være ”white supremacist” af en antiracistisk gruppe blandt studerende på Birkbeck College.
Birkbeck Students Anti-Racist Network beskylder i en række tweets 19. maj Kaufmann for at være ”racistisk apologet”, ud over hans kendte bog også fordi han er tilknyttet den mainstream konservative tænketank Policy Exchange og engang har offentliggjort et tweet med en vits om Black Lives Matter (Et billede af en flok køer, der krydser en landevej og med teksten: BLM-protest i Saskatchewan). Den antiracistiske gruppe kræver, at Birkbecks ledelse søger for, at institutionen gøres ”fri for racister”. Sker det ikke, ”bliver vi tvunget til selv at gribe til handling”, en slet skjult trussel.
Igen viser det sig, at den politisk korrekte ensretning og terror ikke bare er forståelig indignation over for ekstremisme, vulgaritet og skældsord. Udtrykker man sig moderat, veldokumenteret og imødekommende, udsættes man for præcis det samme, så længe man ikke kapitulerer totalt over for den ”woke” ideologi. Det er i hele Vesten langtfra kun en strid om ”tonen”, men om europæeres ret til blot at holde den mindste smule igen over for stormløbet mod vort grundlag.
Ud fra mine egne erfaringer med amerikanske debatfora var det lige før jeg ville påstå at forholdet mellem demokrater og republikanere der var ikke-eksisterende; 100 % demokrater mod 0% republikanere. Jeg deltog i en debat om Boulder-islamistens nedskydning af 10 mennesker; der var vel ca 70-80 kommentarer i tråden før jeg deltog, og ikke een eneste havde nævnt vedkommendes identitet/etnicitet. Det var som om, der var en fælles tavshedsaftale om at vi bare kørte videre i en debat, hvis eneste emne åbenbart SKULLE være amerikanernes ejerskab af våben, ikke denne syriske muslimske mands åbenlyse motiv til mord på amerikanere. De mennesker var som en fælles masse, der for enhver pris ikke ville vide noget om realiteten bag dette massemord. Og da jeg blandede mig med den ubehagelige sandhed, så benægtede samtlige debattører sandheden og racisme-beskyldningerne fløj om hovedet på mig i en kolossal shitstorm, der måtte standses af sidens moderator, der sjovt nok måtte belære de øvrige deltagere om at man ikke bare kunne smide om sig med racisme-beskyldninger mod mig. INGEN blandede sig på min side. Måske var de skræmt væk på forhånd?
Problemet er at jeg faktisk kendte en hel del af disse mennesker. Nu var jeg pludselig deres dødsfjende og er selvfølgelig ualmindelig ildeset i deres elektroniske “community”, som ikke engang har ry for at være specielt “woke”, tværtimod. Med andre ord ser denne “woke”-virus ud til at være noget, der gennemsyrer hele det amerikanske samfund i en grad, så det har ødelagt sammenhængskraften.
Jeg tror at det ender særdeles voldsomt. Demokraterne fortsætter deres voldsomme angreb mod den personlige frihed og ytringsfriheden, med hjælp fra de sociale medier og ejerne af de store big-tech firmaer, der håber på at få deres “fællesskabsregler” gjort til international standard for “ytringsfrihed”, eller hvad man nu skal kalde det, der er tilbage, når disse regler har overtaget. Helst ser demokraterne at det kun er demokrater, der må udtale sig offentligt og de ser helst at alle, der mener at der var valgsnyd involveret i valget sidste år, censureres og bliver ramt af Berufsverbot. Derudover skal alle støtte BLM A/S og antifa og den nye “anti-racisme” AKTIVT ellers er de jo selvfølgelig racister.. og mange andre meninger af samme slags dominerer det offentlige rum. Det er som om, Demokraterne selv ved at valget var snyd og det har de det fint med. De mener at man var nødt til at snyde for at forhindre den “nazistiske racist” Trump i at få en ny periode som præsident. Det ville have resulteret i fire nye år med voldskampagner fra demokratiske vælgere og deres brunskjorte-venner i BLM og antifa. Nu fik de med tvivlsomme metoder afsat Trump (selv 30% af demokratiske vælgere mener at der blev snydt ved valget!) og deres etpartiprojekt kan køre videre. For der er ikke plads til republikanere mere. Og sandsynligheden for en republikansk valgsejr ved demokratiske valg fremover mindskes hele tiden ved import af demokrat-vælgere fra forskellige steder i Verden; Mellemøsten, Afrika, Sydamerika og Mexico. Den ulovlige vælgerimport kan sikre demokraterne reelt etpartistyre i al fremtid, kombineret med den nødvendige valgsvindel, hvis det brænder på..
På et tidspunkt får republikanerne nok og så går det muligvis over i åben bekrigelse af modparten. Den anden amerikanske borgerkrig. Jeg har svært ved at se det ende anderledes, medmindre amerikanerne kommer til fornuft. Man prøver at stille en stor del af befolkningen udenfor indflydelse og installere en helt ny styreform, tilsyneladende baseret på et ekstremistisk had mod højreorienterede, nationalsindede mennesker (med en særlig fokus på deres had til specielt hvide mennesker) og en ideologi, der lader til at være baseret på alt, hvad der kan nedbryde “the American way of life”.. og projektet er foreløbig en øredøvende succes (altså nedbrydelsen).
Det ender i et brag og resten af den vestlige Verden bliver revet med..
Jeg har svært ved at se demokraterne bakke ud af det her projekt. De har muliggjort det og hvis de bakker ud vil woke-ekstremisterne blive så rasende at en voldskampagne af hidtil uset omfang vil blive resultatet. Demokraterne har malet sig selv op i et hjørne og er begyndt at grave et hul, som de ikke kan komme ud af. Nu er de nødt til at grave dybere og “double down”, for alt er investeret i den nye ideologi. Lidt ligesom EU, der også har investeret alt i masseindvandring og multikultur og nu er nødt til at fortsætte det projekt for enhver pris- for ellers er også de afsløret i deres eget hykleri.