Statsminister Mette Frederiksen støttede islamisten Kodes Hamdi, da Hamdi offentliggjorde en mobilvideo og spredte racismeanklager i medierne.

Adskillige toneangivende folketingspolitikere fra rød og blå blok fulgte i statsministerens fodspor og bakkede op om den tunesiske familie. Men alt tyder på, at statsministeren og hendes kollegaer har stukket hånden i en islamistisk hvepserede, hvor islamisk terror og planer om et missilangreb på et passagerfly er nogle af ingredienserne. Sagen med den tunesiske familie, der mener, at den er udsat for racisme, dækker over en dunkel sandhed. 29-årige Kodes Hamdi bor med sin familie i Holbæk. Hendes far, Abdelhamid Hamdi, leder en rabiat stormoské i København, der har tætte forbindelser til islamistbevægelser med en grufuld terrorfortid. 

Kodes Hamdi har tidligere arbejdet som talsperson og frontfigur for den selvsamme stormoské. 55-årige Abdelhamid Hamdi er formand for både Dansk Islamisk Råd og Danmarks største moské, der går under navnet ‘Hamad Bin Khalifa Civilisation Center’ / Københavns Stormoske. Moskeen ligger i Rovsingsgade i København. Den omtales derfor også som Moskeen i Rovsingsgade. 

Abdelhamid Hamid og hans familie kom til Danmark som kvoteflygtninge i 1999, hvor de rejste fra hjemlandet Tunesien. Den religionsuddannede mand støttede islamistbevægelsen Ennahda, der kæmper for et islamistisk samfund i det nordafrikanske ferieland. Op igennem 1990’erne og de følgende årtier bekæmper det tunesiske styre islamisterne. Det tunesiske styre ønsker ikke sharia og ufred i landet. 

Derfor flygter Abdelhamid Hamdi og familien til det kristen-sekulære Danmark, hvor han kan sprede islamisme og videreføre sine ideer uden modstand fra myndighederne. 

I Danmark får Abdelhamid Hamdi opført en stormoské, der bliver finansieret med mindst 227 millioner kroner af shariadiktaturet Qatar. Da stormoskéen åbner i 2014, er et centralt medlem af den tunesiske islamistbevægelse Ennahda på gæstelisten. Det drejer sig om islamisten Abdelfattah Mourou, der er rejst fra Tunesien for at støtte Abdelhamid Hamdis storladne mosképrojekt på Nørrebro.

Abdelfattah Mourou er medgrundlægger af islamistbevægelsen Ennahda. I 2011 ruller en islamisk revolution indover Tunesien, og præsident Ben Ali bliver afsat og må flygte til Saudi-Arabien. Ennahda-bevægelsen og Abdelfattah Mourou spiller efterfølgende en nøglerolle i Tunesien, hvor de sørger for, at islamismen igen kan sprede sig i det ellers vestligt inspirerede og sekulære land. 

Men hvad er Ennahda-bevægelsen, og hvem er prædikanten Abdelfattah Mourou, der har kæmpet for islamismen i en menneskealder? 

I 1960’erne danner Abdelfattah Mourou shariaorganisationen Jamâa Al-Islamiya, der udbreder en konservativ og ‘ren’ form for islam. Der er tale om den berygtede ‘salafisme’, der en bogstavtro form for islam, hvor man efterlever sharialovens paragraffer om eksempelvis stening og piskning af kvinder. Abdelfattah Mourou bekæmper det tunesiske styres planer om et vestligt inspireret samfund, hvor islam ikke er grundlaget. Abdelfattah Mourou og hans medsammensvorne begynder at blande politik og islam sammen for at opnå deres religiøse mål. 

Ennahda-bevægelsen ser dagens lys i 1988, og nu begynder en årelang islamistisk kamp om magten i Tunesien. Det tunesiske styre frygter, at shariapolitikerne vil destabilisere landet, som der er utallige eksempler på i Mellemøsten. Her har islamismen ført til borgerkrig, fattigdom og blodsudgydelser. I begyndelsen af 1990’erne begynder Ennahda at vise sit islamistiske terroransigt. De mange års shariakamp veksles til reelle terrorhandlinger og religiøs opstand. 

Ennahda-bevægelsen opfordrer det tunesiske folk til at igangsætte et shariaoprør i sommeren 1990. Islamister, med forbindelser til Ennahda, nedbrænder et kontor, der tilhører deres politiske modstandere. En vagtmand omkommer i flammerne. Myndighederne fortæller, at brandofferet var bundet med et reb. Få måneder senere afdækker de tunesiske myndigheder en overordnet plan, der viser, at Ennahda-bevægelsen har planlagt at omstyrte det tunesiske samfund med vold og terrorangreb. Målet er at etablere en islamisk stat som den, Islamisk Stat etablerede i Syrien og Irak. 

De tunesiske myndigheder finder ud af, at Ennahda-terroristerne har planlagt at skyde den daværende præsident Ben Alis fly ned med et skulderaffyret jord til luft-missil. Planen er at smugle et højteknologisk Stingermissil fra Afghanistan til Algeriet – og videre ind i Tunesien. I 2012 indrømmer Ennahdas medstifter, Abdelfattah Mourou, at der var konkrete terrorplaner om at nedskyde et passagerfly i 1991. 

Det er selvsamme Abdelfattah Mourou, der er æresgæst, da stormoskéen bliver indviet i København i juni 2014. 
Formanden for moskéen, Abdelhamid Hamdi, er tæt forbundet med Abdelfattah Mourou. De to er fotograferet sammen ved flere lejligheder. Abdelhamid Hamdi står skulder ved skulder sammen med Abdelfattah Mourou ved en shariakonference i Qatar i 2018. Abdelhamid Hamdi bliver også fotograferet sammen med Abdelfattah Mourou, da sidstnævnte stiller op til det tunesiske præsidentvalg i foråret 2019. Fotoet er taget i Tunesiens hovedstad, da FN-kvoteflygtningen Abdelhamid Hamdi holder ferie i hjemlandet for at stemme til præsidentvalget. 

Formanden for stormoskéen i København – samt Dansk Islamisk Råd – beskriver Abdelfattah Mourou som “den bedste og mest værdifulde” kandidat til præsidentposten. Syv år tidligere har Abdelfattah Mourou indrømmet, at han kendte til terrorplanerne, hvor et passagerfly skulle skydes ned med et missil. 

Den tunesiske terrorbevægelse Ennahda viser sit sande ansigt flere gang i 1990’erne og de følgende årtier. Ledelsen støtter eksempelvis den irakiske diktator Saddam Hussein i forbindelse med hans krigsforbrydelser. I december 2010 begynder en revolution i Tunesien, der skal bringe islamisterne i Ennahda tilbage i magtens centrum. En tunesisk gadesælger sætter ild til sig selv, fordi en kvinde har ydmyget ham. Desuden har nogle betjente stjålet nogle frugter fra salgsboden. Gadesælgeren dør senere af sine omfattende forbrændinger. 

Revolutionen er en realitet. Tunesiens præsident Ben Ali flygter til Saudi-Arabien. Tusindvis af ophidsede demonstranter går på gaden og råber slagord. Der udskrives valg i Tunesien, og islamisterne opnår 37 procent af stemmerne. Ennahda er tæt på at få enevældig magt. Det er blevet populært at blande politiske emner og islamisk magt. 

En meningsmåling i 2011 viser, at over halvdelen af Tunesiens befolkning ønsker, at sharialoven skal være den gældende lov i landet. Den islamistiske vækkelse sætter sit præg på Tunesien. I foråret 2012 viser en tunesisk tv-kanal en fransk film, hvor en pige taler med Allah. Der bliver slået hårdt ned på tv-stationens ledelse, fordi man, ifølge koranens love, ikke må vise billeder af Allah. Chefen for tv-stationen bliver stillet for en dommer og dømmes for at ‘true den offentlige moral’. 

Nogle måneder senere opstår der nye shariauroligheder i Tunesien. Mange tusinde muslimer går på gaden og kaster med brandbomber mod ikke-muslimer og politistationer. Baggrunden for det islamiske had er en kunstudstilling, der anklages for at bryde sharialoven. En kunstner har afbilledet en lille pige, der bærer en skoletaske. Ud af tasken kravler nogle myrer, der danner navnet ‘Allah’. Ennahda-bevægelsen fordømmer kunstneren og udstillingen. Det står klart, at Ennahda-bevægelsen ikke ønsker ytringsfrihed, når emnet er islam. 

Samtidig med at Ennahda-islamisterne kommer til magten, begynder mange tunesiske mænd at få langt imamskæg og gå i hvide kjortler. Gaderne fyldes også af kvinder, der går tildækket i burka og niqab. Muslimske jihadister angriber den amerikanske ambassade i 2012 på grund af en Youtube-film, der har skabt vrede blandt muslimer. Fire personer bliver dræbt og 30 såret. Den sekulære del af den tunesiske befolkning anklager Ennahda-islamisterne for at have ignoreret de voldelige jihadisters fremfærd. 

Efter revolutionen i 2011, der blev antændt af en selvmorderisk frugthandler, begynder Ennahda-islamisterne at knytte tættere bånd til terrorbevægelsen Hamas og Det Muslimske Broderskab. Sidstnævnte har blandt andet kæmpet for at omdanne Egypten til en islamisk stat. Det Muslimske Broderskab er aktivt flere steder i Mellemøsten. Det er disse spor af terror og sharialov, der fører til stormoskéen i København, der er under ledelse af Ennahda-sympatisøren og kvoteflygtningen, Abdelhamid Hamdi. 

Det Muslimske Broderskab er en sunnimuslimsk og islamistisk bevægelse, der er anklaget for at stå bag terrorangreb på blandt andet jøder og vestlige interesser. Terrororganisationen al-Qaeda er inspireret af Det Muslimske Broderskabs radikaliserede ideologi. Allerede året før stormoskéen åbner i København, afslører en imam, at han har tilknytning til Det Muslimske Broderskab. 

“Jeg har forbindelser til broderskabet, og det er den organisation, der har lært mig om islam,” fortæller Jehad Al-Farra, der er udset til at spille en nøglerolle i stormoskéen. 

Selvom Det Muslimske Broderskab stræber efter sharialov, kønsadskillelse og fordømmer homoseksualitet, betegner Jehad Al-Farra islamistbevægelsen som ‘moderat’.

I 2014 indrømmer Dansk Islamisk Råd, hvor Abdelhamid Hamdi er formand, at stormoskéen deler tankesæt med Det Muslimske Broderskab: 

“Organisatorisk er vi uafhængige, men teologisk er vi på nogle punkter enige med Det Muslimske Broderskab,” fortæller en repræsentant fra Dansk Islamisk Råd. 

I 2020 kommer det frem, at tre islamister, med tilknytning til Det Muslimske Broderskab, har spillet en afgørende rolle i stormoskéen i København, der er finansieret af slavestaten Qatar: 

“Qatar har støttet moskeer mange steder, og Qatar har en tæt forbindelse til Det Muslimske Broderskab. Det er en politisk forståelse af islam, som broderskabet ønsker at udbrede, og det er i Qatars politiske interesser,” fortæller islamforskeren Jakob Skovgaard-Petersen. 

Der er altså klare forbindelser mellem islamisten Abdelhamid Hamdi, den tunesiske Ennahda-bevægelse samt Det Muslimske Broderskab. 

To af Abdelhamid Hamdis døtre – Kodes Hamdi og Somaia Hamdi – har spillet en fremtrædende rolle i den radikaliserede stormoské i København. Den tidligere koranskolelærer, storesøster Kodes Hamdi, trækker overskrifter i de landsdækkende medier, da hun beskylder en dansk mand for racisme i kølvandet på en video, hun optager på Kastrup Havn.

 

Det er Kodes Hamdi, der optræder som konferencier, da stormoskéen åbner i 2014 under stor mediebevågenhed. Den tidligere overrabbiner Bent Melchior, adskillige folkekirkepræster samt fremtrædende politikere – heriblandt Özlem Cekic og Yildiz Akdogan, der begge er født i Tyrkiet – festligholder den radikaliserede stormoské. 

Statsminister Mette Frederiksen, DF’s Pia Kjærsgaard og Søren Espersen samt Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund har alle erklæret, at det var racisme, da en dansk mand i 50’erne bad islamisten Kodes Hamdi og hendes familie om at rejse hjem til Tunesien. 

De magtfulde politikere holder ganske enkelt hånden over en islamistfamilie, der trækker tråde til terrorsympatisørerne i Ennahda-bevægelsen og Det Muslimske Broderskab. Islamisten Abdelfattah Mourou har indrømmet, at et passagerfly skulle være ramt af et terrormissil i 1991. I 2014 byder Kodes Hamdi og hendes far, Abdelhamid Hamdi, denne tunesiske islamist velkommen i deres stormoské. 

Hvad siger Mette Frederiksen, Pia Kjærsgaard, Søren Espersen og Rasmus Stoklund til denne udvikling? Er det stadig racisme at bede Kodes Hamdi om at returnere til hjemlandet Tunesien? 

Muslimske terrorsympatisører har INTET at gøre i Danmark.
*

Mere om Hamdi-klanens terrorsympatier på Document

Se også Peter Tudvad sviner Martin Kasler til efter afsløring af fusk i Amerikanske Billeder