Hvem er de kriminelle, der skal leve på det ny udrejsecenter i Bagenkop på Langeland?

Afsløring: Her er de kriminelle, der skal bo på det kommende udrejsecenter i Bagenkop – Udrejsecenter Holmegaard – på Langeland; terrorister, kvindemordere, børnesexforbrydere, voldtægtsmænd og pyromaner.

Hvem skal bo på det planlagte udrejsecenter i Bagenkop på Langeland?

Her er nogle af de udviste udlændinge, der skal bo på stedet. Undertegnede har undersøgt, hvem medierne taler om, når de omtaler kriminelle udlændinge “på tålt ophold”.

Lad os begynde med en somalisk statsborger og terrorist.

Muslimsk terrorist med økse i hånden – Muhudiin Mohamed Geele, Somalia, 36 år.

Terrorist, der forsøgte at øksemyrde tegneren Kurt Westergaard i Westergaards hjem i Aarhus. Idømt 10 års fængsel for terrorangreb.

1. Januar 2010 køber muslimen Mohamed Geele en enkeltbillet til toget fra København til Aarhus. Han planlægger ikke at skulle hjem igen. Hans mål er nemlig at dræbe tegneren Kurt Westergaard, der har fornærmet den somaliske statsborgers profet Muhammed.

Dagen inden – nytårsaften – har Muhudiin Mohamed Geele kort før lukketid købt en økse i Bauhaus i Glostrup, og i sit hjem har han en mellemøstlig krum kniv med arabiske tegn på. Han pakker kniven og øksen i en rygsæk inden turen til Aarhus.

Mohamed Geele har barberet sin krop og hovedet. Sådan gør jihadister, inden de udfører et terrorangreb. Det blev dokumenteret af en islamforsker i retten.

Omkring klokken 22 på årets første dag i 2010 står den somaliske mand foran Kurt Westergaards hjem i Viby J i Aarhus. I stuen sidder Kurt Westergaard med sit 5-årige barnebarn (der har gips på sit brækkede ben), spiser slik og ser Troldmanden fra Oz. Kurt Westergaard rejser sig på et tidspunkt for at gå på toilettet. Mens Westergaard er på toilettet, der også fungerer som boligens sikringsrum, går den somaliske muslim amok på terrassedøren med sin økse.

Mohamed Geele trænger ind i huset fra terrassedøren, og efter få sekunder står han foran den låste toiletdør. Mohamed Geele råber arabiske forbandelser efter Westergaard på den anden side af døren. Mohamed Geele må opgive sit terrordrab på Kurt Westergaard, fordi den særligt forstærkede toiletdør ikke kan bankes ind. I stedet smadrer Mohamed Geele under fortsatte forbandelser Kurt Westergaards computer i tegnerens arbejdsværelse og noget af inventaret i hjemmet. Imens sidder Westergaards barnebarn forskræmt i sofaen i dagligstuen. Da Mohamed Geele er på vej ud af huset, siger den lille pige med det brækkede ben:

“Du er en tyv, kom ud med dig.”

På vejen foran Kurt Westergaards hjem er politiet ankommet, da Westergaard har alarmeret politiet ved at trykke på en overfaldsalarm i hjemmet. Mohamad Geele slår sin økse i en politibil og prøver at dræbe en politibetjent med sin krumme kniv med arabiske inskriptioner.

Få måneder før terrorangrebet har Mohamed Geele været i Somalia (det land han ikke kan udvises til) og fået kone nummer to. Hans kone i Danmark er på det tidspunkt gravid med barn nummer fire. Konen i Danmark lever som enlig mor (forsørget af det offentlige) i Aalborg, mens Mohamed Geele er flyttet til København for at være del af et større islamistisk miljø. Mohamed Geele har tidligere været medlem af bestyrelsen i moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Den moske, hvor Ahmed Akkari fik sin islamistiske opdragelse i 1990’erne. Også den egyptiske jihadist og terrorist Abu Talal kom i en periode i moskeen i Aalborg.

Mohamed Geele har flere gange været i Somalia, og PET er overbevist om, at han har tilknytning til muslimske terrororganisationer i Afrika. Blandt andet Osama bin Laden ‘s al-Qaeda. Alligevel overvåger PET ikke den afrikanske statsborger.

Mohamed Geele kan ikke udvises af Danmark, fordi han har erklæret, at han bliver slået ihjel, når han ankommer til Somalia. Men få måneder inden sit terrorangreb mod Kurt Westergaard, var Muhudiin Mohamed Geele i Somalia for at blive gift med kone nummer to.

*

Chef for terrorcelle ville bombe folketinget – Ahmad Khaldhahi, Irak, 33 år.

Leder af en terrorcelle, fremstillede bomber og er dømt for “forsøg på terror”. Dom: 12 år. Udvist af Danmark, men bor i dag ved Ikast og kan gå frit rundt i det danske samfund.

Ahmad Khaldhahi ledede en muslimsk terrorcelle i indvandrerghettoen Vollsmose. Han var meget vred over Muhammedtegningerne og samlede en gruppe muslimer, der gik i gang med at fabrikere bomber. Terrorgruppen ville blandt andet sprænge Folketinget og Jyllands-Posten i luften.

Da politiet anholdt den irakiske muslim om natten i efteråret 2006 i hans lejlighed, fandt man kemikalier til en bombe under sengen, en fjernbetjening, der skulle udløse bomben, tændsatsen til bomben og en pose med fem kilo metalsplinter, der skulle ned i bomben, så et så stort antal mennesker som muligt kunne blive dræbt eller skadet for livet.

Ahmad Khaldhahi kan ikke udvises til Irak, fordi FN-systemet har erklæret, at han kan blive udsat for “umenneskelig eller nedværdigende behandling” i Irak. Ahmad Khaldhahis advokat er Bjørn Elmquist, der er rasende over udvisningsdommen og vil have sagen for menneskerettighedsdomstolen.

Da Ahmad Khaldhahi fik sin dom på 12 år i 2008, råbte han: “Allahu Akbar” og “I er Allahs fjender … bare vent og se”. I dag er Ahmad Khaldhahi på fri fod i det danske samfund.

*

Muslimsk kvindemorder – Ahmad Mazlom Hassin (66 år), irakisk statsborger. Morder. Dømt for drab i 2001 på 25-årige Alaa Ghane, som Ahmad Mazlom Hassin likviderer for øjnene af deres to børn – på en villavej i Næstved.

Dommen er 10 års fængsel og udvisning. Han erklæres psykisk syg og anbringes på et sindssygehospital. I dag kan Ahmad Mazlom Hassin dog færdes frit. I januar 2017 var han forsvundet, og politiet har ikke styr på ham.

Morderen kommer til Danmark med to koner og syv børn – som “kvoteflygtning”.

Den irakiske muslim og morder – Ahmad Mazlom Hassin – kommer til Danmark i november 1997 som FN-kvoteflygtning. FN har vurderet, at manden skal have asyl i Danmark. Med sig til Danmark bringer kvoteflygtningen Ahmad Mazlom Hassin sine to koner og syv børn. Ahmad Mazlom Hassin får senere et barn mere og har totalt otte børn. I 2000 får den irakiske muslim ubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Ahmad Mazlom Hassin skulle oprindeligt have været skilt fra den ene kone på grund af dansk lovgivning, der ikke tillader polygami. Men det er uklart om, det reelt sker.

En tirsdag morgen i oktober 2001 opsøger Ahmad Mazlom Hassin en af de koner, som han havde med som FN-kvoteflygtning fire år tidligere. De har tre børn sammen.Den ophidsede mand konfronterer konen på fortovet foran rækkehuset i Næstved. Naboerne hører skrig fra kvinden og ser likvideringen, der foregår med koldt blod. Ahmad Hassan holder 25-årige Alaa Ghane fast i sin strakte højre arm. Med den anden hånd holder han en 9mm pistol mod hendes hoved. Han trykker af, og kuglen går ind lige under øjet. Kuglen sætter sig fast i hjernen på offeret. De to ældste børn står og kigger på, mens far likviderer mor uden nåde.

I 2002 idømmes Ahmad Hassin 10 års fængsel samt udvisning for mord. Læger mener, at han er psykisk syg og i stedet skal anbringes på et hospital til behandling.

En sygeplejerske, der har familie og børn, forelsker sig i Ahmad Hassin på sindssygehospitalet. Hun lader ham flygte til Holland, hvor planen er, at parret skal mødes.

Den kvindelige sygeplejerske fortæller sådan her i retten om den psykisk syge morder:

“Han fortalte pludselig, at han elskede mig. Jeg blev helt paf. Der skete noget inde i mig.”

Hun idømmes en betinget fængselsstraf på fire måneder for at slippe kvindemorderen løs. Senere anholdes Ahmad Hassin i Tyskland.

Efter afsoning af sin fængselsstraf slippes Ahmad Hassin fri. Han skal dog melde sig på udvalgte tidspunkter til politiet. Men i januar 2017 melder politiet, at de ikke aner, hvor han befinder sig. Hvad status er for den irakiske morder i dag er uvist.

Danmark kunne ikke sende ham tilbage til Irak på grund af FN’s regler. Det samme FN, der sendte ham til Danmark som kvoteflygtning i 1997 med to koner og syv børn.

Har FN svigtet?

*

Iransk knivmorder – Delshad Shohre, Iran (født 1981). Morder. Dømt for at stikke en anden mand ihjel med en kniv og en proptrækker. Dom på 10 års fængsel. Men løslades efter syv år i 2008.

I juni 2001 bliver 20-årige iranske Delshad Shohre “groft fornærmet” af en 26-årig mand. De kommer op at skændes. Muslimske Delshad Shohre har en lang kniv med savtakker, som han har stukket ned i buksekanten. Den trækker han og stikker den anden mand. Blandt andet to gange i hjertet. Et af knivstikkene i hjertet er dødeligt.

Meningen var ikke at slå ham ihjel, sagde Delshad Shohre i retten.

Delshad Shohre lever i dag på fri fod i Danmark. Har kone og to børn. Trods det at han blev udvist af Danmark, betalte den danske stat en uddannelse som IT-administrator, mens han sad i fængsel.

I dag kan den drabsdømte muslim gå frit rundt i Danmark; han er “politisk flygtning” og frygter for sit liv i Iran, siger han. Året inden mordet søgte han asyl i Danmark som 19-årig.

Den iranske muslim udtaler følgende i 2016:

“Jeg har ikke noget alternativ til at blive her. Men jeg er jo også et menneske, og der er grænser for, hvad jeg kan klare psykisk.”

*

Slog konen ihjel med muslimsk kampkølle – Siavash Keyvanipour, Iran (født 1963). Morder. Dømt for drab på sin 29-årige kone Mahnaz Rahmani Keyvanipour. Dom: Behandling på psykiatrisk hospital og efterfølgende udvisning af Danmark.

Siavash Keyvanipour har ifølge TV 2 Nyhederne været på fri fod siden 2010 og opholdt sig i Danmark på tålt ophold.

Siavash Keyvanipour dræbte en efterårsnat i 1999 sin 29-årige ekskone. Han slog hende ihjel i sin kiosk i Tordenskjoldsgade i København med en iransk “kampkølle”.

Iraneren og en ven kører liget til en skov i Køge, hælder lampeolie ud over liget og brænder ekskonen af til ukendelighed. En politimand, der ser liget i skoven, siger i retten: “Det lignede en rituel afbrænding af et får.”

Siavash Keyvanipour kommer til Danmark omkring 1989 og siger, at han er flygtning. I 1993 bliver han familiesammenført med den iranske kvinde, han senere myrder. Parret får hurtigt tre piger sammen. De tre piger blev efter mordet fjernet af de danske myndigheder og anbragt på en institution.

Ekskonen blev slået ihjel med en kølle, der bruges til kampsport i Iran. Snart kan hendes morder flytte ind på Udrejsecenter Bagenkop med gratis kost og logi på skatteydernes regning.

Siavash Keyvanipour tør ikke tage hjem til Iran, da kvindens familie angiveligt vil slå ham ihjel efter sharialovens forskrifter. Så nu hænger danskerne på den psykisk syge kvindemorder.

*

Muslimsk bandeleder og voldtægtsmand – Danny Abdalla (Hussein Ali Abbas), 49 år, Libanon. Voldtægter, vold, røveri, skyderi, narko, bandeleder med mere.

Idømt 15 års fængsel i 2001 (i Libanon) for mord og kidnapning.

Idømt otte års fængsel i 2003 (i Danmark) for narkokriminalitet. Udvist fra Danmark.

Idømt et år og otte måneders fængsel (i Danmark) for røveri. Udvist fra Danmark. (Efter udstået straf fra den ovenstående dom mister politiet kontakten til Danny Abdalla, der er på “tålt ophold i Danmark”, fra juni 2015 til oktober 2016. I det tidsrum begår Danny Abdalla kriminaliteten, der fører til nedenstående dom).

Idømt 12 års fængsel i 2018 (i Danmark) for flere voldtægter, skyderi, overdragelse af kokain og våbenbesiddelse (Danny Abdalla dømmes totalt for 36 kriminelle forhold). Udvises af Danmark for tredje gang.

24. Januar 1992 kommer Danny Abdalla til Danmark som flygtning fra Libanon.

Danny Abdalla er far til seks børn. Mindst fire af børnene er danske statsborgere med dansk pas.

Danny Abdalla takker det danske folk for deres gæstfrihed ved at indlede en løbebane med ufattelige mængder kriminalitet, og han dømmes adskillige gange for særdeles grov kriminalitet. Den seneste dom, som han får i 2018, er på 36 forhold og fylder hele 15 tætskrevne A4 sider.

Efter at have løjet om, hvorfor han flygtede til Danmark i 1992, kommer sandheden frem i 2001. Det viser sig, at Danny Abdalla har dræbt en mand i 1985 i Libanon samt kidnappet en anden mand i 1989. Det har myndighederne i Libanon fundet ud af, og han idømmes 15 års fængsel ved en domstol i Libanon.

Det er denne dom, som kriminelle Danny Abdalla (skifter navn fra Hussein Ali Abbas) bruger som undskyldning for ikke at blive sendt hjem i forbindelse med sine danske domme og udvisninger.

Den libanesiske morder går amok i kriminalitet i Danmark, og de danske skatteydere kommer til at betale dyrt – både i kroner og på det personlige plan. Voldtægter, røverier og overgreb på kvinder vælter frem de næste årtier.

Danny Abdalla bliver leder af en indvandrerbande op gennem 1990’erne, der hedder Den Internationale Klub. Hans nærmeste håndlangere hedder Marawan Mustafa Dakno alias Sami (dømt for blandt andet narkosalg i Nordjylland), Basem Malek (røveri, vold og kidnapning), Rafik Rifai (narko og våben), Mohammad Bakr (to gange dømt for drab).

I 2003 dømmes Danny Abdalla for første gang efter flere års kriminel karriere i Danmark. Det drejer sig om en stor narkosag, og han får otte års fængsel og udvises af landet. Men fordi Danny Abdalla er dømt for mord i sit hjemland Libanon, så tillader menneskeretskonventionen ikke, at han sendes hjem. Det skal blive dyrt for Danmark.

Danny Abdalla forsætter sit amokløb mod dansk lov og ret. Mens han sidder i fængsel og er udvist, får han lov at blive i Danmark på “tålt ophold” i 2006. Det vil sige, at han aldrig kan sendes hjem uanset karakteren af de forbrydelser, han begår i Danmark.

Danny Abdalla løslades i februar 2011 efter narkodommen og flytter ind i Røde Kors lejren Sandholmlejren. Men der går kun en måned, så er Danny Abdalla kriminel igen.

På asylcenteret finder politiet i marts 2011 en pistol og ammunition på Danny Abdallas værelse. Politiet finder også en “steakkniv” på den mellemøstlige indvandrer. I august 2011 røver han en hashklub i Skive med en pistol og stjæler 7000 kroner og 120 gram hash.

Det er uklart, hvad Danny Abdalla laver på fri fod i Skive, når han i marts 2011 (en måned efter løsladelsen fra sin narkodom) blev afsløret af dansk politi med en pistol og en kniv i et asylcenter. I marts 2012 idømmes han et år og otte måneders fængsel for kniv, pistol og røveri. Igen udvises han, men da han er dømt for mord i Libanon, får han lov at blive i Danmark.

Efter røveridommen løslades Danny Abdalla meget før tid. Allerede 13. januar 2013 er den narko- og røveridømte libaneser på fri fod.

Nu skal de danske skatteydere til lommerne igen. Den danske stat belønner den udvisningsdømte indvandrer og giver ham et hotelværelse i Hillerød, hvor han kan bo med fire af sine børn, der har fået dansk pas. Efter få uger på hotel skal Danny Abdalla dog tilbage i Røde Kors lejren Sandholm. Her er de så bange for den kriminelle familiefar, at det koster op mod 20.000 kroner i døgnet at have ham siddende. Den dyre løsning kaldes en “tryghedsskabende foranstaltning” fortælleren lederen af asylcenteret.

Udlændingestyrelsen, der betaler regningen på danskernes vegne til Røde Kors, afsætter hele 3.375.000,00 kroner bare det første halvår i 2013 udelukkende for at skabe gode og trygge rammer om Danny Abdalla.

De mange penge viser sig at være rigtig dårligt investeret.

Trods de mange skattemillioner man bruger på at “passe på” den bundkriminelle flygtning, så slipper han fra vagter og politi, og politiet kan gang på gang ikke finde Danny Abdalla, selvom det er en del af regelsættet, at politiet skal vide, hvor man befinder sig, når man er på “tålt ophold” og i virkeligheden er smidt ud af landet.

I efteråret får Danny Abdalla en meget lille dom på 30 dages fængsel for at undvige sin meldepligt. I juni 2015 forsvinder Danny Abdalla helt fra myndighederne, der ganske enkelt lader ham slippe i 505 dage. Først i oktober 2016 dukker han op igen.

Mens politiet har ladet ham forsvinde, har Danny Abdalla begået masser af grov og personfarlig kriminalitet. Listen med anklager er lang.

I marts 2016 trænger Danny Abdalla ind til en kvinde i Randers, slår hende voldsomt og presser en pude over hendes hoved. Flår hendes tøj af og voldtager hende. En lignende voldtægt finder sted i Frederikshavn. Her holder han også kvinden om halsen, og hun græder, mens han voldtager hende.

Flere kvinder udsætter han for overgreb i den omtalte periode. En kvinde bliver for eksempel jævnligt mishandlet af Danny Abdalla igennem 14 måneder. Hun tæskes med knytnæver, hundesnore, kæder. Men det stopper ikke der. Abdalla truer hende også med en kniv på halsen, tager kvælertag og trækker hende i håret, mens hun ligger på gulvet.

Men det er ikke kun kvindevoldtægter, der er Danny Abdallas speciale. Han står også bag flere skyderier i blandt andet Vilsund og Halvrimmen, hvor han skyder med sin kaliber 44 pistol mod flere huse. Han røver og afpresser også en mand for 235.000 kroner og sælger 770 gram kokain.

I oktober idømmes Danny Abdalla 12 års fængsel og endnu engang udvisning af Danmark. Men det kommer ikke til at ske, for han er også dømt for mord i Libanon, så FN’s konventioner beskytter den libanesiske voldtægtsmand og røver mod at blive sendt hjem.

Danskerne kommer til at betale og have meget mere med Danny Abdalla at gøre.

*

Terrorist og bankrøver, der skød efter danske politibetjente – Ismael Debboub (69 år). Algeriet. Røveri, skud og drabsforsøg.

Dom 10 års fængsel og udvisning til hjemlandet Algeriet, hvor han er dømt for terrorisme. Ismael Debboub er i dag løsladt og lever frit i det danske samfund.

2. juli 2001 stormer tre mænd ind i Jyske Bank på Falkoner Allé i den rige kommune Frederiksberg midt i København.

Den ene af røverne er en dybt religiøs muslim, der hedder Ismael Debboub. Han kæmper for at oprette en islamisk stat og er dømt for islamistisk terror i sit hjemland Algeriet.

Efter røveriet af 150.000 kroner løber mændene ned ad en sidevej for at komme frem til flugtbilen. Der overraskes de af politiet, og røverne skyder straks mod to betjente for at dræbe. En 25-årig politibetjent rammes i låret, og det er et mirakel, at røverne ikke bliver dobbelte politimordere den sommerdag.

En af røverne anholdes på stedet. Men Ismael Debboub flygter med toget til Paris. I den franske hovedstad stormer politiet Ismael Debboubs tilholdssted 20. juli 2001. Den muslimske terrorist trækker straks sin pistol mod politiet, men når ikke at skyde denne gang.

11. september 2001 (dagen for det muslimske angreb på World Trade Center) idømmes Ismael Debboub to års fængsel i Frankrig. Han udleveres til Danmark i juli 2002.

I Danmark idømmes den kriminelle muslim 10 års fængsel for dobbelt mordforsøg på politibetjentene samt bankrøveri. Ismael Debboub dømmes også til udvisning fra Danmark, men fordi han har kæmpet for en islamisk stat i Algeriet, så forbyder FN’s konventioner, at Ismael Debboub kan sendes hjem til Algeriet.

Ismael Debboub bliver løsladt i sommeren 2012 fra fængslet i Vridsløselille. Han køres direkte til et asylcenter, hvor han bor og spiser gratis på danskernes regning. Han får også 30 kroner om dagen til at forlyste sig for eller knapt 1000 kroner skattefrit hver måned. Men hans muslimske familie i Frankrig sender også flere tusinde kroner til hans bankkonto.

Hos Røde Kors får han også lov at afreagere med kickboxing på skatteydernes regning.

Ismael Debboub siger med et stort grin i marts 2013 til Ekstra Bladet, at han ikke kan huske det store antal bankrøverier, han har begået i sin levetid.

Ismael Debboub vil også gerne rejse frivilligt hjem til sit hjemland Algeriet. Men venter på det rette tidspunkt, så han kan vende hjem og kæmpe for en islamisk stat.

Ismael Debboub kan hver dag gå frit rundt i det danske samfund. FN’s menneskerettigheder beskytter en dømt terrorist, der røver banker og prøver at dræbe unge politibetjente.

*

Afrikansk krigsforbryder lever frit i Danmark – “Nabintu” (han opgiver ikke sit rigtige navn), 51 år, Demokratiske Republik Congo. Anklaget for krigsforbrydelser i DR Congo, Afrika.

Er ikke dømt for forbrydelser i Danmark. Men den danske stat vil ikke give “Nabintu” asyl, fordi han med stor sikkerhed har medvirket til krigsforbrydelser i Afrika. Han er derfor på tålt ophold, selvom han reelt er uønsket af den danske stat. Han lever i dag illegalt i København, fordi han ikke melder sig til de danske myndigheder.

“Nabintu” er oberst og officer i militæret i Den Demokratiske Republik Congo. I 2013 brænder jorden under Nabintu, da man opdager, at han spiller dobbeltspil og reelt støtter en religiøs oprørsleder, der vil omstyrte landet. Oprørslederen er idømt 20 års fængsel i DR Congo, og obersten “Nabintu” hjælper altså den fængslede oprørsleder, der vil omstyrte DR Congo.

DR Congo opdager Nabintu’s dobbeltspil og fængsler ham. Men han bliver befriet af andre støtter af oprørerne. Han bruger falsk pas og flyver til Tyrkiet og videre med fly til Kastrup Lufthavn. En anonym menneskesmugler i Danmark har arrangeret, at han skal til Danmark. Han møder ham i lufthavnen og skjuler sig nogle dage hos menneskesmugleren, inden han søger asyl i Danmark.

De danske myndigheder behandler den mistænkelige asylsag med en højtstående oberst fra et af de mest krigshærgede områder i verden i nyere tid. I september får Nabintu afslag på asyl. Men han kan blive i Danmark på “tålt ophold”.

Danske myndigheder vurderer, at han som ledende officer med stor sandsynlighed har medvirket til krigsforbrydelser i DR Congo. Det finder man blandt andet ud af via interviews med obersten fra Congo. Her indrømmer han, at han har givet ordre til at arrestere fire højtstående militærfolk fra nabolandet Rwanda.

Den afrikanske oberst er rasende over, at de danske myndigheder ikke vil acceptere hans ansøgning om asyl, og han nægter at rejse hjem.

Fakta er, at Nabintu har deltaget og givet ordre i en af de mest blodige krige i Afrikas historie. Han har indrømmet, at han har givet ordre til at indfange mindst fire militærfolk fra Rwanda.

I dag lever en tidligere oberst fra Congo i Afrika i København, hvor han blandt andet ernærer sig ved at samle flasker. Mens den danske stat mener, at han har begået omfattende krigsforbrydelser i Afrika, kan den congolesiske mand leve frit, men nøjsomt i Danmark.

Nabintu er rasende over at skulle bo i Jylland helt gratis, når han nu er rejst så mange tusinde kilometer, fordi en menneskesmugler rådede ham til det.

Den congolesiske mand vil ikke bo på Kærshovedgård i Jylland, og han accepterer ikke sin meldepligt. Så han er flygtet fra de danske myndigheder og lever ulovligt i Danmark. Men hvis politiet finder ham, bliver han ikke sendt hjem til Congo. Hans menneskerettigheder betyder nemlig, at han ikke kan sendes tilbage til DR Congo, selvom han ikke har ret til asyl i Danmark og heller ikke efterkommer de regler, den danske stat har sat op for ham.

*

Her er listen med endnu flere primært udvisningsdømte muslimer, der kan gå frit rundt i det danske samfund:

– Irakisk mand (født 1985). Terrorist og forsøg på terror i Danmark (dommen lød på 12 års fængsel).

– Mand fra Syrien. Børnesex. Seksuelt forhold til et barn og blufærdighedskrænkelse. (Dom: Et år og seks måneder)

– Afghansk mand (født 1993). Voldtægt af kvinde. (Dom: Et år og otte måneder)

– Somalisk mand (født 1995). Overfald og forsøg på voldtægt af kvinde. (Dom: Et år og tre måneder)

– Afrikansk mand fra Eritrea. Voldtægt af kvinde. (Dom: To år)

– Afrikansk mand fra Eritrea. Voldtægt af kvinde. (Dom: Et år og ni måneder)

– Afrikansk mand fra Eritrea. Overfald og forsøg på voldtægt af kvinde samt blufærdighedskrænkelse. (Dom: Et år og ni måneder)

– Afrikansk mand fra Eritrea. Mord og drabsforsøg. (Dom: Ni år)

– Afrikansk mand fra Eritrea. Overfald og forsøg på voldtægt af kvinde. Tiltvang sig anden form for sex end samleje med kvinden. (Dom: To år)

– Afrikansk mand fra Eritrea. Pyroman. Dømt for særlig farlig og grov brandstiftelse. (Dom: Et år og seks måneder)

– Mand fra Syrien, voldtægtsforsøg, blufærdighedskrænkelse og tiltvingelse af andre seksuelle forhold end samleje. (Dom: Et år og seks måneder)

– Afghansk mand, drabsforsøg. (Dom: Seks år)

– Iransk statsborger, morder (født 1960). Dømt for drab og fik en anbringelsesdom. Har siden 2006 levet på fri fod i Danmark.

– Afghansk mand (født 1971). Dømt for at udøve vold med døden til følge. (Dom: Syv år)

– Mand fra Irak (født 1967). Er til fare for staten Danmarks sikkerhed. Har været på fri fod i Danmark siden 2008.

– Mand fra Irak (født 1951). Dømt for drab. (Dom: 10 år).

– Libanesisk statsborger (født 1963). Dømt for omfattende narkokriminalitet. (Dom: Otte år)

– Palæstinenser, libanesisk statsborger (født 1957). Dømt for omfattende narkokriminalitet. (Dom: 12 år)

– Mand fra Iran (født 1963). Morder. (Dommen er en behandlingsdom)

– Afghansk mand (født 1986). Morder. (Dom: 12 år)

– Palæstinenser (født 1961). Seksual- og sædelighedsforbrydelse. (Dommen er en behandlingsdom)

– Iraner (født 1979). Mord, vold og røveri. (Dom er på ni år for røveri og vold med døden til følge)

– Afghansk mand (født 1980). Seksual- og sædelighedsforbrydelse. (Dom: Et år og otte måneder)

– Syrisk statsborger (født 1988). Pyroman. Dømt for brandstiftelse. (Dommen er en behandlingsdom)

– Afghansk mand (født 1995). Voldtægt, vold og trusler. (Dom: To år og ni måneder)

– Mand fra Syrien. Seksuelle krænkelser, trusler om vold, tvang, frihedsberøvelse og blufærdighedskrænkelse. (Dom: Et år og tre måneder)

– Mand fra Syrien. Pyroman og brandstifter. Desuden dømt for narkokriminalitet. (Dom: Et år og seks måneder)

Listen er meget længere, men er baseret på i øjeblikket tilgængelige oplysninger.

*

Giv Hard Line en vælgererklæring her

3 Kommentarer på "Hvem er de kriminelle, der skal leve på det ny udrejsecenter i Bagenkop på Langeland?"

  1. Det var satme ikke så lidt af et Klientel.
    Der er noget at gå efter når tiden kommer.

    • Man bør jo sætte gang i hjemsendelserne og standse denne komedie.

      • Netop
        Hvis så endelig politikerne ikke ville, skal klientellet flyttes til Øen lindholm i Stegebugt.
        Hjemsendelser NU så Skatteborgerne slippe for flere udgifter til det ross.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.