Ytringsfrækhed som den her viste forside af et populært polsk blad, der skrev om indvandringens konsekvenser i form af flere voldtægter, ser EU’s magthavere nødig. Så nu er snævrere rammer for friheden på vej. Indtil sidste tirsdag var det muligt at indsende kommentarer til forarbejdet til EU’s nye lovgivning om ”hatespeech”, planlagt til at træde i kraft ved årets slutning.

Den tjekkiske avis Parlamentní listy gennemgår sagen. Det følgende er uddrag. Den Europæiske Union agter at fokusere på at regulere loven om ytringsfrihed. Uanset holdningen i de enkelte medlemslande vil EU nu regulere ytringsfriheden i kampen mod “hadefuld tale” om mindretal, race, religion, køn, seksuel orientering, handicap og alder. Efter vedtagelsen af den nye lov vil grænserne for ytringsfrihed alene blive sat af EU-institutionerne, og medlemsstaterne skal derefter bekæmpe ethvert udtryk, som EU beskriver som hadefuldt.

Den Europæiske Union planlægger fremover at bekæmpe hadefuld tale ikke kun ved at lægge pres på medlemsstaterne til at handle efter den, som den hidtil har gjort gennem juridiske procedurer. Finland har fx allerede oplevet dette, fordi det efter EU’s opfattelse ikke gjorde nok mod hadefuld tale og angiveligt heller ikke fokuserede på en konsekvent kamp mod Holocaust-benægtelse. I henhold til den nye lov til bekæmpelse af hadefuld tale vil EU handle uanset national lovgivning.

Lovgivning til at forhindre spredning af had ville blive til på føderalt niveau i stedet for i de enkelte lande, så loven i denne henseende vil være den samme for alle unionens medlemsstater. Unionen kan gøre det gennem artikel 83 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, som giver den ret til at indføre strafferet for alle landene og kræve, at den gennemføres af medlemsstaterne. Det kan den gøre om terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af kvinder og børn, narkotikahandel, våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, cyberkriminalitet og kampen mod organiseret kriminalitet. Betingelsen er, at der er tale om “alvorlige forbrydelser med en grænseoverskridende dimension” og med et “specielt behov for at bekæmpe dem på fælles basis”.

Den Europæiske Union agter nu til disse handlinger at føje “hadforbrydelser”, der ikke kun angår race og religion, men også køn, seksuel orientering, handicap og alder. Inden for rammerne af disse skal EU kunne fastsætte et vist maksimumsniveau for ytringsfrihed og derefter tvinge alle medlemsstater til at bekæmpe alt over denne grænse. Alt dette takket være, at staterne tillod EU at føje andre handlinger til listen, efter at de underskrev aftalen. ”Hatespeech” mod mindretal eller handicappede kan nu indføjes ved siden af terrorisme.

Ifølge forarbejdet har hadefuld tale på sociale medier en negativ indvirkning på ytringsfriheden og deltagelse i den demokratiske debat. Fx hævder en norsk undersøgelse, at en ud af fem brugere på sociale medier ikke deltager i den offentlige debat overhovedet på grund af hadefuldt indhold. Men for mindretal er det angiveligt op til 36%.

Ifølge EU handler stater “uafhængigt, utilfredsstillende eller ukoordineret”, så det er nødvendigt at indføre fælles EU-standarder, uanset de enkelte landes jurisdiktioner. Ifølge EU-institutionerne er det ikke op til andre end disse at bedømme, hvad der er ytringsfrihed, og hvad der er hadefuld ytring.

Data og information til vurdering af, om hadefuld tale og hadforbrydelser opfylder kriterierne i artikel 83, må kun leveres af offentlige institutioner og organisationer, der er aktive på dette område, ikke af enkeltpersoner. Desuden skal virkningen på målgrupperne for hadforbrydelser og hadetale måles, og denne effekt måles ved undersøgelser udført af fx Agenturet for Grundlæggende Rettigheder. Så i praksis vil grænserne for ytringsfriheden blive fastlagt i dialog med de involverede organisationer snarere end via en åben diskussion med offentlig deltagelse.

Så vidt den tjekkiske avis’ reportage. Hertil er kun at tilføje, at hvert enkelt land selvfølgelig stadig kan melde sig ud af Unionen eller nægte at deltage i den stigende undertrykkelse med henvisning til, at EU trods alt ikke har militære divisioner at sende mod de formastelige. Men der vil jo nok komme andre ubehagelige konsekvenser for ulydige lande, og den danske regering, som altid agerer duks over for EU og samtidig har ambitioner om en position i det større “internationale samfund”, skal jo nok følge trop i det omfang, ytringskriminaliseringen bliver realiseret.