Er politiet korrupt? Morten Messerschmidt sigtet – men SF’er går fri.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt skal i retten. Anklagen går på, at der brugt EU-midler til at finansiere et DF-møde i sommeren 2015.

Det opsigtsvækkende er, at SF’eren Margrethe Auken står bag samme forseelse – også i sommeren 2015. Her brugte den kvindelige socialist tusindvis af EU-kroner på et telt, inventar, avisannonce og strøm, da SF deltog i Folkemødet på Bornholm.

De to sager er endt meget forskelligt, og nu melder den kætterske tanke sig: Er loven lige for alle?

Går socialister fri, mens nationalsindede politikere kommer i retten, når politiet og anklagemyndigheden vælger, hvem, der skal stilles for en dommer?

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er anklaget for uberettiget brug af 100.000 kroner i EU-midler til et sommermøde hos Dansk Folkeparti. Anklagen er, at arrangementet ikke er forbundet med EU.

SF’eren Margrethe Auken ender med at betale 57.000 kroner i EU-midler tilbage. Partiet indrømmer, at de mange penge er gået til et politisk møde, der ikke har noget med EU at gøre.

Skal EU betale for et telt, bænke og strøm, når SF deltager i et politisk arrangement på Folkemødet på Bornholm?

“Det faldt os slet ikke ind, at der kunne være noget galt,” siger SF’s Margrethe Auken.

Over et år efter det mistænkelige politiske sommermøde, hvor EU betaler regningen, tilbagebetaler SF de 57.000 kroner.

De to sager handler altså om det samme. EU-penge, der bliver brugt uretmæssigt. Men det er kun DF’eren, der efterforskes og ender på anklagebænken. Margrethe Auken kommer IKKE i politiets søgelys, og der oprettes ikke en stor efterforskning, der gennemgår hvert et bilag.

Nogle vil måske pointere, at SF betalte pengene tilbage. Men sådan fungerer dansk lovgivning ikke. En bankrøver går ikke fri for straf, fordi vedkommende senere returnerer de stjålne penge til bankboksen.

Det hele smager af korruption og utidig politisering, når man betragter politiets rolle i disse to EU-sager. DF skal ydmyges i retssalen og foran folkedomstolen. Mens SF går fri og skånes af pressen.

Er dansk politi korrupt?

*

Se også Hans Hyttel blev beskyldt for at voldtage sortes sag, nu laver han fakkeloptog mod had mod jøder

2 Kommentarer på "Er politiet korrupt? Morten Messerschmidt sigtet – men SF’er går fri."

  1. Det er længe siden at jeg droppede enhver illusion om lighed for loven i Danmark, som man også tydeligt kan se på de domme, der fældes i retssystemet- og endnu mere nu, hvor man er begyndt på langvarige, åbenlyst politiske fængslinger af politiske modstandere og borgerrettighedsforkæmpere her i landet.
    Jeg har desuden svært ved at se hvordan vi skal kunne få bare en eller anden form for retfærdig justits tilbage i Danmark. Der er indtil flere fingre, der står og trykker ned på vægten på justitssystemets skål her i landet og skalaen er forlængst kæntret i den helt store stil. Og individuelle borgere er allernederst i dette hierarki, især hvis de er af højreorienteret observans eller er modstandere af masseindvandringen eller bare opfattes som sådan (i tilfældet Messerschmidt).

    • Også jeg. Shariapolitiet er ren lort. Der trænger gevaldig til en udrensning, med det grove toilet papir. Men hvem skal så tørre enden på dem. Det skal folket.
      Jo før des bedre, for det lugter meget.!

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.