Lige fra starten af den moderne humanitære flygtninge-æra blamerede venstrefløjen sig, og burde ikke være taget alvorligt siden: Der var ikke grænser for venstrefløjens indvendinger, da aktivister ville redde børn til Danmark fra kommunisternes magtovertagelse i Vietnam. Projektets bagmænd er odiøse, “hverken pæne eller humane”. De har en politisk dagsorden. Desuden er der ingen grund til at frygte forfølgelse i Vietnam. Og “børnene havde uden tvivl haft det bedst af at blive i Vietnam”… (Klip fra Land og Folk 30. april 1975 ovenfor).

Kort sagt alle de argumenter, samme segment nu indigneret tilbageviser og kalder ekstremisme eller inhumant, når det drejer sig om kritik af den aktuelle masseimport, åbenlyst motiveret af antinational ideologi, fra langt mere uintegrable kulturkredse. Dette må også huskes i den aktuelle Syrien-sag: Det dybeste motiv er så vist ikke at redde børn, men at slå endnu en pind i nationalstatens ligkiste. Ikke så meget ved at få endnu en håndfuld reelt kulturfremmede til landet – langt vigtigere i denne sag er det, at ”retsstatens”, læs menneskerettighedsregimentet bliver hævdet i selv den mest upopulære sag. At papirdanskere er danskere uden forbehold. Det vil være en kæmpe sejr for de antinationale.

Vietnam-børnene var ideologisk forkerte, reddet af de forkerte og på et privat initiativ, som ikke satte lighedstegn mellem den spirende menneskerettighedsstat og det humanitære. Børnene i Syrien er derimod den perfekte ideologisk-juridiske cocktail at dreje med kniven rundt i nationalstatens banesår.  Hovedindvendingen vil så være, at børnene i Syrien er ”danske”, dem fra Vietnam var hidtil uden forbindelse hertil. Omvendt havde vietnamesernes familie dog hverken aktivt vendt Danmark ryggen eller vist fjendskab, men var tværtimod politisk på den allierede side. Og efterhånden flere andre europæiske lande har frataget terrorister statsborgerskabet (Storbritannien fører an med omkring 400 sager, under skarp kritik af menneskerets-ideologerne, mens lande som Holland, Belgien og Frankrig hver foreløbig har frataget omkring 20 statsborgerskaber). Indfødsretslove gælder ligesom andre love kun, indtil de ændres. Og så vil mindreårige børn heller ikke længere være papirdanskere. Problemet løst.

Men den menneskerettigheds-mentalitet, som har fundet en vigtig prøvesten for den Nye Verdensorden med terroristbørnene og helst også deres mødre, deler faktisk på flere måder mentalitet med deres yndlingsofre. Menneskerettighederne er noget tidløst, hævet over samfundets øvrige love, og der kan ikke gås på kompromis med dem. Lyder det ikke bekendt? Det toneangivende Vesten er ved at knæsætte en slags menneskerettigheds-koran, med hellighed, tabuer og intolerant mod kritik, men for borgerne her er der den ekstra ulempe i forhold til at leve i Islamisk Stat, at mens Koranen er morderisk, er menneskerettighederne selvmorderiske. Relativt kan selvmordet siges at ske på første klasse, men i de større udviklingslinjer er kursen klar. Forrest blandt de radikaliserede i Vesten går i Danmark netop De Radikale, saglig set trods alt farligere end de radikaliserede, man ønsker at ”redde” hertil.