Alt, hvad nogen ikke kan lide, bliver åbenbart i dag en politisag. Kan man også anmelde et gammelt leksikon til politiet? Som den heldige ejer af det ca. 100-årige Salmonsens Konversationsleksikon forekommer det mig slående, hvor gennemsyret det er af et krænkende verdensbillede. Folkeslag og kulturer beskrives konsekvent ud fra begreber som primitive vs. kultiverede, kløgtige vs. sendrægtige osv. Afrikanere portrætteres som værende umodne børn livet ud. Om de da aktuelle politiske forhold er det sigende for tendensen, at Mussolini beskrives som det bedste, der kunne ske for Italien, mens Lenin portrætteres som al civilisations modsætning.

Kort sagt er holdningen, som den store mængde af datidens ledende danske eksperter sluttede op om, generelt som den, man i dag ville forvente i en højreekstremistisk pamflet. Og dog er dette leksikon det største udtryk for dansk viden og kunnen gennem tiderne. Bedre blev det simpelthen ikke. Og det var jo igen bare et typisk udtryk for den generelle mentalitet på Europas højdepunkt. Kun denne selvsikkerhed kunne give fundamentet, nutidens samfund er bygget på. Nutidens selvhadende samfund lever derimod på fortidens styrke og kan ikke selv tjene som fundament for europæere om endnu 100 år.

Det betyder ikke, at alle oplysninger og vurderinger i leksikonet ville holde i dag. Selvbevidsthed er noget andet end at have objektivt ”ret”. Men først og fremmest er det tydeligt, at der dengang var noget, som var normalt eller indlysende for læseren. Dét er grundlaget for ethvert samfund, (næsten) uanset hvad det normale ellers er. Det farligste træk for Europas fremtid er det, at i dag er det ”normale” et fyord. Karakteristisk skønt banalt er det, at det nu afskaffes, at der på shampoo-flasker står ”til normalt hår”. Det vil jo krænke dem med alle andre hårtyper. Og således i alle sammenhænge.

At noget er normalt, andet unormalt, betyder langtfra nødvendigvis, at det unormale er dårligere endsige forbudt. Men uden en retningsgivende norm opløses ethvert samfund, og en fælles reference for viden som Salmonsens bliver utænkelig, for hvert segment har egne facts, tolkninger og bud på, hvad der overhovedet skal med. Til slut er det diskriminerende at påstå, at 2+2 = 4. Man kan indvende, at der er mere viden at hente via Google end i datidens indbundne udgave, men Google spejler jo netop i bedste fald blot det globale informationskaos uden retning, som intet fællesskab kan bygges på.

Så jeg vil jo ikke politianmelde leksikonet, men ser det tværtimod som udtryk for en tabt guldalder. Det er selvfølgelig netop ikke højreekstremistisk, fordi det ikke manisk beskæftiger sig med raceteorier og overherredømme, men blot ser dem som en naturlig biting i lyset af de uimodsigelige europæiske præstationer.