Georg Brandes, den store helt for enhver kulturradikal (typisk og mest berygtet folk som hans biograf Jørgen Knudsen), ville jo i virkeligheden ingen politisk korrekt røre med en ildtang i dag, hvis han nu ureformeret stod frem i kød og blod.

Da han i 1921 besøgte Italien (billedet) og så de fascistiske tropper, var den værste kommentar, han umiddelbart fandt på, at de med deres fremfærd og korte hår på toppen af hovedet lignede negre.

Brandes’ utålsomhed over for dem, der afveg fra hans egne kulturelle standarder, var tydelig, når han modtog patrioter fra undertrykte nationer, hvis rettigheder han forsvarede.

Således fik han i 1916 besøg af perseren Taqizada. De skulle spise frokost, og Brandes ville hælde vin op. Perseren holdt afværgende hånden over glasset. Brandes forsikrede, at vinen var god, men nej. “I am not accustomed to it.” Det gentog sig flere gange, da Brandes forsøgte at byde på noget, og til sidst udbrød han med åbenlys utålmodighed: “I see, you are not accustomed to eat European meals, but what on earth do you want?” I hast blev en omelet og vand bragt ind til gæsten. Men Brandes’ humør var ødelagt. Man tør ikke tænke på, hvis han skulle tilpasse sig nutidens muhamedanere og veganere…

Den manglende tolerance og barskheden selv hos datidens “progressive” fyrtårn ville have skræmt nutidens snowflakes langt væk. Da den spanske syge hærgede, fik Brandes selv et mildt tilfælde, men hans altoverskyggende bekymring var, at trykkeriet, der skulle lave hans nye bog, blev forsinket af sygdommen. Brandes spurgte koldt, om den spanske syge da også angreb maskinerne? Og tilføjede: “Menneskene herhjemme synes at lide af dovenskabens danske syge.”