Amerikanske tilstande: Danmarks børne- og undervisningsminister dømt for at angribe folketinget

Lige nu er der endeløse rækker af danske politikere, der peger fingre ad amerikanske demonstranter, der tiltvang sig adgang til kongresbygningen og forstyrrede demokratiets arbejde i USA. Men de selvretfærdige danske politikere glemmer, at Danmarks børne- og undervisningsminister for år tilbage selv tiltvang sig adgang til det danske parlament og forhindrede de demokratiske processer.

I Danmark ser man ofte på socialisters kriminelle handlinger som legitime, hvorimod der tages dyb afstand fra amerikanske højrefløjsdemonstranter.

I efteråret 1994 planlægger Pernille Rosenkrantz-Theil et angreb på det danske demokrati. Og det endda på demokratiets festdag – folketingets åbning. Danmarks nuværende børne- og undervisningsminister får adgang til folketingets tilhørerpladser, og hun har skumle planer om at afbryde arbejdet i folketingssalen – præcis som det sker i Washington i vinteren 2021.

Den dengang 17-årige Pernille Rosenkrantz-Theil ved godt, at hendes aktion kan virke truende på politikerne og tilhørerne i folketingssalen. Derfor består aktionsgruppen kun af kvinder fra venstrefløjen. Den antidemokratiske aktion skal skabe postyr og frygt blandt politikerne.

“Allerede dengang var der nogle, der blev bange,” fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil flere år efter aktionen.

Pernille Rosenkrantz-Theil og to medgerningskvinder smugler to høns ind i folketingssalen. Dyrene er gemt i en sportstaske. Da socialdemokratiets ordfører Torben Lund går på talerstolen, indledes angrebet på demokratiet. Pernille Rosenkrantz-Theil og de andre kvinder kaster to høns ned i salen. Dyrene rammer blandt andet den socialdemokratiske politiker Hardy Hansens bord.

De venstreorienterede aktivister skaber øjeblikkelig frygt i salen. Pernille Rosenkrantz-Theil kaster løbesedler med sine politiske budskaber udover forsamlingen. Det handler om, at den venstreekstreme Pernille Rosenkrantz-Theil føler, at hønsene har det bedre end hende selv. Derfor vil hun hindre folketingets politikere i at udføre deres demokratiske gerning.

“I dag ville jeg aldrig gøre noget lignende. Vi har nu en terrortrussel over os…det var ikke i orden. Ingen kunne jo vide, hvad vi slap ud af de tasker,” indrømmer Pernille Rosenkrantz-Theil nogle år efter aktionen.

Pernille Rosenkrantz-Theil bliver anholdt af kriminalpolitiet og sigtet efter straffelovens paragraf 137, der handler om forstyrrelse af folketingsmøder. Efterfølgende bliver Pernille Rosenkrantz-Theil og de andre gerningspersoner kørt på politistationen.

“Vi fortryder ikke, hvad vi har gjort,” udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil i 1994. Pernille Rosenkrantz-Theil bliver efterfølgende dømt ved en dansk domstol for at have forhindret folkestyrets arbejde.

“Det er en alvorlig dom,” fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil i 2012 og fortsætter: “Jeg har nu en plettet straffeattest”.

Pernille Rosenkrantz-Theil slipper for at blive dømt for dyremishandling. Den venstreekstreme aktivist står efterfølgende til at miste sit daværende job hos burgerkæden McDonald’s. Den amerikanske restaurantkæde ser i sidste ende nådigt på det antidemokratiske angreb og lader Pernille Rosenkrantz-Theil beholde sit job blandt sesamboller og stegte bøffer.

I 2003 er Pernille Rosenkrantz-Theil igen indblandet i et antidemokratisk angreb på folketinget samt et voldeligt overfald på landets statsminister. Pernille Rosenkrantz-Theil arrangerer, at to venstreradikale gerningsmænd kan få adgang til folketinget. Pernille Rosenkrantz-Theil er på daværende tidspunkt valgt for Enhedslisten.

Det er ikke Pernille Rosenkrantz-Theil, der henter de to gerningsmænd ved folketingets indgang. Det Enhedslistens politiske koryfæ Per Clausen, der i dag er medlem af byrådet i Aalborg. Tanker om politisk vold har desværre gode kår i Enhedslisten. Gerningsmændene slippes løs på Christiansborgs gange, hvor de angriber statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller.

De to folkevalgte får sprøjtet maling i ansigtet og på deres tøj. Der bliver yderligere begået hærværk på ting for mange tusinde kroner. Pernille Rosenkrantz-Theil bakker efterfølgende op om det voldelige angreb på demokratiets repræsentanter.

“Da det skete, synes jeg det var en stærk aktion…det var jo bare maling,” fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil 11 år efter det voldelige overgreb, der udløste fængselsstraffe til gerningsmændene.

Pernille Rosenkrantz-Theil er nu blevet en magtfuld socialdemokrat, og hun har fået titlen som børne- og undervisningsminister. I dag tager hun afstand fra sine politiske angreb på demokratiet.

Pernille Rosenkrantz-Theils politiske kollegaer peger kun på de amerikanske uromagere.

Hykleriet er ubærligt. Danskerne må affinde sig med en ræverød minister, der er dømt efter straffeloven for at hindre folketingets demokratiske arbejde.

6 Kommentarer på "Amerikanske tilstande: Danmarks børne- og undervisningsminister dømt for at angribe folketinget"

  1. de røde er nogle hyklere, de er ligesom muslimerne, de har fælles fodslag med islam

  2. Den amerikanske højrefløj har nu igennem fire år fået tudet ørerne fulde om at de er racister, nazister, fascister, kvindefjendske, patriarkalske, umenneskelige, uvidende, umælende hjernedøde, særdeles småt begavede, antisemitiske, generelt hadefulde, potentielt voldelige, mandschauvinistiske, white supremacy-tilhængere… og det, der er værre. De har set måbende til, mens venstrefascister, af respektive borgmestre og guvernører i USA, har fået frit slag i løbet af foråret og sommeren til at hærge, vandalisere, afbrænde og ødelægge og besætte hele bydele, vælte statuer af historiske personligheder samt myrde folk, der protesterede mod deres opførsel og som ikke var med på deres dagsorden. De har set på berømtheder, sportsstjerner og politikere, der i fuld alvor har stillet sig op og skreget op om de påståede store problemer med racisme mod sorte i USA. De har set til når de samme mennesker, på trods af alle de forbrydelser, der er begået, både i “anti-racismen”s og “klimaredningen”s og alle de andre venstrefascistiske kæphestes navn, er fortsat med at støtte de voldelige bevægelser og ovenikøbet sværge troskabsed til dem ved at knæle.. hvis de har protesteret fredeligt mod de voldelige totalitære, er de blevet slået ned, har fået deres virksomheder ødelagt, har fået deres adresser afsløret så voldsmænd kunne besøge dem, og meget andet. Hvis de har protesteret med opslag på de sociale medier, er de blevet censureret eller har fået deres konto lukket eller er blevet fyret fra deres job.
    Og de store verdensfirmaer har fuldt ud støttet de voldelige totalitære. Både med hensigtserklæringer og officiel firmapolitik. Nu skal alle arbejde for “klimaredning”, “bæredygtighed”, “grøn genstart”, “ny kønspolitik”, “antiracisme og inklusion”, “mangfoldighed” osv, kodeord for en ekstremistisk venstreorienteret dagsorden, der kommer til fuldstændig og totalt at destruere enhver form for borgerrettigheder og frihed for befolkningen, der tvinges til at rette ind eller imødese total personlig destruktion..
    Men den amerikanske højrefløj havde dog et es i ærmet- troede de.. præsidentvalget den 3.november. Dér ville den amerikanske befolkning dog i det mindste kunne vise deres mening om den vanvid, der har omgivet dem i 2020 (og jeg har ikke engang nævnt corona-fascismen endnu).. men det kunne de så også glemme! Valget blev stjålet og den kommende vicepræsident Harris tidlige udmelding om at “Vi kommer efter jer Trump-vælgere efter valget”, som ingen til at begynde med kunne tage seriøst, tonede lige pludselig frem som den trussel, den var. For når man kan svindle sig til en valgsejr, hvad kan man så ellers finde på. Hadet mod Trump-vælgerne fra demokratiske er så ufatteligt dybt at jeg personligt ikke er tvivl om at det nye styre kan finde på at udføre udrensninger i stil med det, man har set i diktaturstater. Og Trump-vælgerne ved det godt. Derfor var angrebet på Capitol ganske enkelt deres sidste udvej for at standse det kommende diktatur og etpartisystem og forfølgelse af anderledes tænkende. Vicepræsident Pence og Mitch McConnells svigt i kampen mod valgsvindelen var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Ja, der er bekræftede rygter om Antifa-bøllers tilstedeværelse ved demonstrationerne, men masser af Trump-støtter brød ind på Capitol og deltog derfor i både ulovlig indtrænegn og hærværk. I forhold til en typisk black lives matter-demonstration må det dog siges at det gik stille for sig..
    Men her er spørgsmålet: Hvad ville vi gøre, hvis samme massive valgsvindel foregik i Danmark? (Spørgsmålet er om ikke også det var valgsvindel, der var årsagen til at Stram Kurs, der lå til mindst 4% af stemmerne, på magisk vis på valgdagen pludselig gik under spærregrænsen?). Hvis vi var blevet angrebet verbalt og fysisk i årevis. Hvis vi var blevet censureret, blokeret fra ytringer, udelukket fra sociale sammenhænge, erklæret som uønskede gæster overalt, hånet, mobbet konstant og familiemedlemmer havde afbrudt forbindelsen pga vores politiske tilhørsforhold? Slæbt i retten for “upassende” ytringer? Havde fået frataget vores rettigheder som borgere fordi vi stemte på en bestemt politisk kandidat? Og nu truet af den indkommende vicepræsident med yderligere foranstaltninger fordi vi stemte, som vi gjorde?..
    Efter min mening så var det her Trump-vælgernes sidste chance. Og den sidste chance for at genoprette den amerikanske forfatning, som er blevet tilsidesat af demokraterne gennem denne valgsvindel, som der vel at mærke er masser af beviser på. Og demonstrationerne er stadig Trump-vælgernes sidste og eneste chance. Jeg vurderer at hvis de ikke fortsætter demonstrationerne i Washington, så fortsætter den politiske vold og forfølgelserne af republikanske vælgere i landet efter den 20. i en grad så det vil få 2020 til en ligne et skænderi i børnehaven..

  3. Manden med fuldskæg, Lys jakke, er tatoveret med et “Hammer og Sejl” symbol på venstre hånd.
    Det tyder på at hele invasionen af det hvide hus er blevet infiltreret af Antifa og de røde stormtropper.
    Men det lægger medierne ikke så meget mærke til.
    Men det gør jeg.

  4. Set på potten:
    https://jyllands-posten.dk/international/usa/ECE12674666/trump-demonstranter-er-en-skaendsel-for-demokratiet/
    “Umiddelbart efter at Kongressen godkendte Bidens sejr, erkendte Trump for første gang sit valgnederlag gennem sin talsmand, Dan Scavino.” Som JP Skriver-??

    Jeg har et spørgsmål:
    Kan man godkende en sejr til et Parti, der har begået valgsvindel. ??
    Jeg tror næppe Trump har godkendt noget her.!

    • Lige netop. Valget er ulovligt og derfor er der ikke andet at gøre for borgerne at invadere Capitol og overtage magten ved et modkup. Jeg fatter ikke at militær og politi ikke har støttet modkuppet, som var sidste chance for at stoppe selve kuppet, begået af de demokratiske valgsvindlere.. det er åbenbart helt fint med at man svindler sig til en valgsejr.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.