Fodboldlandsholdet støtter hjemmerøver, men glemte danske terrorofre

Det danske fodboldlandshold har et forklaringsproblem.

De rødhvide boldmillionærer udviser respekt for en bundkriminel amerikaner – men glemmer uskyldige terrorofre fra Danmark.

Hvorfor skal der knæles for en amerikanske hjemmerøver, der har siddet i fængsel adskillige gange for blandt andet narkokriminalitet og tyveri?

Landsholdet knælede lørdag aften og udviste respekt for den seriekriminelle George Floyd. Afroamerikaneren døde sidst i maj i forbindelse med en voldsom anholdelse. Landsholdspillerne mindedes George Floyd over tre måneder efter hans død.

George Floyd er tidligere idømt fem års fængsel for et bevæbnet hjemmerøveri i den amerikanske stat Texas.

Anderledes ser det ud, når det gælder danske ofre, der rammes på mest grufulde vis.

Det danske fodboldlandshold knæler ikke og udviser ingen respekt, når spillernes egne landsmænd rammes af islamisk terror. De venstreorienterede fodboldspillere vil angiveligt ikke fornærme islams tilhængere.

I februar 2015 bliver Finn Nørgaard og Dan Uzan dræbt i et Islamisk Stat-terrorangreb i København. Lidt over en måned senere spiller fodboldherrerne en venskabskamp mod USA. Her knæler landsholdsspillerne IKKE, og de udviser ingen respekt for de to terrorofre.

I december 2018 var tavsheden endnu engang larmende. Danske Louisa Vesterager Jespersen og hendes norske veninde er blevet halshugget i et islamisk terrorangreb i Marokko.

Få måneder senere spiller fodboldlandsholdet en venskabskamp mod Kososvo. Her bliver der IKKE knælet i respekt for en 24-årig dansk kvinde, der døde på grund af islam.

Tre danske terrorofre og deres efterladte kunne have modtaget en respektfuld og knælende hilsen fra landsholdsspillerne inden kampstart. Det skete ikke.

I dansk topfodbold bakker man i stedet op om en bevæbnet hjemmerøver samt en bevægelse, der deler befolkningen op i sorte og hvide hudfarver.

Det danske fodboldlandshold burde skamme sig.

2 Kommentarer på "Fodboldlandsholdet støtter hjemmerøver, men glemte danske terrorofre"

  1. DOBBELTMORAL ER DOBBELT SÅ GODT💩

  2. Det irriterer mig ad h. til, at de 2 nederste billeder ikke kan ses.
    Hvad fanden skal de så på for, sådan noget ubrugelig lort.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.