Inger Støjbergs lånte fjer

Inger Støjberg forsvarer i et opslag på sin Facebookprofil det franske satiremagasin Charlie Hebdo ‘s genoptrykning af magasinets egne og Jyllands-Posten ‘s Muhammedtegninger.

Inger Støjberg skriver på Facebook:

“Tak til det franske satiremagasin Charlie Hebdo, der i dag genoptrykker 13 Muhammed-tegninger. Heriblandt Kurt Westergaards ikoniske tegning.
Dermed forsvarer de modigt retten til at kritisere religion. Det gør de på trods af, at usle terrorister angreb magasinets redaktion og dræbte 12 mennesker tilbage i 2015. Alene på grund af tegninger af Muhammed, som Charlie Hebdo havde trykt.

Ytringsfriheden er presset – også i Danmark. Herhjemme mener 76 pct af indvandrere og efterkommere af indvandrere fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og Somalia, at det skal være ulovligt at kritisere islam.
Det er nødvendigt, at vi står fast nu. Lige nu. Ellers skrider fundamentet under vore frie og demokratiske land. Det må aldrig blive en flok fundamentalistiske muslimer, der bestemmer, hvordan vi skal leve vort liv i Danmark.

Jeg har selv i efterhånden mange år haft Kurt Westergaards Muhammed-tegning som baggrundsskærm på min iPad. Det har jeg for dagligt at minde mig selv om, hvor vigtigt det frie ord er, og at det er os danskere, der skal bestemme, hvordan livet leves her.


At begrænse ytringsfriheden og retten til at kritisere religion for i stedet at tage hensyn til nogle muslimers fine fornemmelser er så langt fra danske normer og værdier, som noget kan være.

I Danmark er ordet frit. Her kan vi skrive, tegne og kritisere, lige hvad vi vil. Og sådan skal det blive ved med at være!”

*

Men nogen særlig stor kærlighed til Muhammedtegninger og ytringsfrihed har Inger Støjberg ikke, når det kommer til stykket. Da jeg i 2013 tilbød at male et portræt af profeten Muhammed på Inger Støjbergs husgavl (endda kvit og frit), blev det til en blank afvisning fra Støjbergs side.

2 Kommentarer på "Inger Støjbergs lånte fjer"

  1. er Støjberg bare fake❗❓

  2. Hun er i Venstre, selvom hun passer bedre til NB.
    Hun lader sig styre af Jakob Elle “Belle” Mand.
    Det bedste for hende ville være, NB.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.