Afsløring: Tyrkisk voldsmand er tidligere dømt i retten

I dag falder der dom i den meget omtalte ‘kys min fod’-sag i Retten i Sønderborg.

Tyrkiske Mehmet Ali Yücelbaş har undervejs i sagen erkendt at have begået et voldeligt overfald mod en kun 14-årig dansk dreng.

Et overfald, der har vakt harme i befolkningen og på Christiansborg, fordi der er tale om såkaldt dominansvold, hvor Mehmet Yücelbaş nikker skaller, slår i hovedet og truer med knivstik. Til sidst tvinger Mehmet Yücelbaş sit offer på knæ og truer offeret til at kysse sine sandalbeklædte fødder.

Det hele blive optaget på video, og videoen deles efterfølgende på Facebook i en offentlig gruppe for at ydmyge offeret yderligere.

Nu afsløres det, at Mehmet Ali Yücelbaş allerede har en plettet straffeattest. Den unge tyrker har tidligere modtaget en dom i en dansk retssal.

Det drejer sig om en dom for ‘falsk anmeldelse’, som Mehmet Ali Yücelbaş fik i foråret 2020. Knap en måned inden tyrkeren udsætter en dansk dreng for dominansvold.

Sydøstjyllands politi bliver ringet op af Mehmet Ali Yücelbaş 15. marts i år. Her forklarer den 16-årige tyrker, at han har set en person med et skydevåben på Fredericia Banegård.

Senere tilstår Mehmet Ali Yücelbaş, at det hele er løgn.

Telefonopkaldet til politiet i Horsens, der kommer cirka klokken 19.20, viser sig at være en falsk anmeldelse om skydevåben i det offentlige rum, det viser retsdokumenter i sagen.

Det er værd at bemærke, at den falske anmeldelse kommer få dage efter, at statsminister Mette Frederiksen har lukket landet ned på grund af coronavirus.

Danmark står på daværende tidspunkt i sin største nationale krise siden Anden Verdenskrig, og en tyrkisk migrant prøver samtidig at skabe frygt i befolkningen.

Retssagen om den falske anmeldelse blev behandlet som en tilståelsessag ved Retten i Sønderborg 25. maj 2020. Der deltog også repræsentanter fra de sociale myndigheder fra Tønder Kommune.

Mehmet Ali Yücelbaş’ far stod frem i medierne i juli og fortalte om den tyrkiske families trængsler i forbindelse med sagen om dominansvold. Det 52-årige familieoverhoved valgte på daværende tidspunkt at mørklægge, at hans søn havde en tidligere dom.

“Jeg kan ikke finde nogen fejl. Han er opvokset som et almindeligt barn,” erklærer pizzeriaejeren Yusuf Yücelbaş til BT.

I dag risikerer Mehmet Ali Yücelbaş en ny dom i en sag, der omfatter dominansvold, vidnetrusler og hærværk på en knallert.

Yusuf Yücelbaş erklærer, at han har prøvet at holde Mehmet Ali Yücelbaş væk fra kriminalitet. Faren føler ikke, at han bærer et ansvar for sønnens kriminelle løbebane:

“Jeg giver ham penge for at passe telefonen i mit pizzeria. Men jeg kan ikke styre ham,” forklarer Yusuf Yücelbaş, der ejer to pizzeriaer i Sønderjylland.

Mehmet Ali Yücelbaş har allerede indrømmet væsentlige dele i voldssagen mod den 14-årige danske teenager.

Den tyrkiske migrant erkender at have udsat sit offer for spark, slag og skaller.

“Det var, fordi han (offeret, red.) ville spille smart,” lyder undskyldningen fra Mehmet Ali Yücelbaş.

Grov vold og ydmygelse af et offer er et fænomen, der allerede er kendt fra Sverige, hvor den ydmygende behandling især bruges af unge kriminelle migranter fra primært muslimske lande. Ofrene er ofte unge etnisk svenske mænd.

I en undersøgelse fra universitetet i Lund beskriver de svenske indvandrerkriminelle situationen som om, at de er i krig med svenskerne.

Den ‘krig’ har nu for alvor bredt sig til Danmark, hvor danske unge må betale prisen for masseindvandringen.

Hvis Mehmet Ali Yücelbaş bliver dømt, kræver anklagemyndigheden, at den tyrkiske voldsmand bliver anbragt på en sikret institution for børn og unge.

*

Mere om sagen her

Se også Casper Ussing: – Vi har en ytringsfrihed vi skal værne om, men det er ikke carte blanche til agere som en imbecil 

2 Kommentarer på "Afsløring: Tyrkisk voldsmand er tidligere dømt i retten"

  1. få nu det indavl fjernet fra landkortet

  2. Lad os se svinet.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.