Giver det mening, at en udenlandsk statsborger, der er jurist i det danske embedsværk, tager afstand fra den lovgivning, som hun skal administrere?

Udlændingestyrelsens jurist Soma Mayel er kommet i vælten på grund af sit afghanske statsborgerskab.

Flere centrale politikere hos Dansk Folkeparti mener, at udlændinge ikke skal administrere den lov, der giver andre udlændinge adgang til Danmark. Og afghanske Soma Mayel er blevet brugt som eksempel på denne type ansættelser hos udlændingemyndighederne.

Udmeldingen har skabt stor politisk tumult. Lige nu kappes selvgode politikere, fagforeninger og debattøren Christian Marcussen om at forsvare den afghanske kvindes faglighed som jurist i Udlændingestyrelsen.

“Det er både uacceptabelt og vammelt, at Martin Henriksen fra DF hænger en ansat i Udlændingestyrelsen ud … Ingen ansatte fortjener at blive hetzet eller blive brugt i et politisk spil,” skriver Dansk Magisterforening, der mere end antyder, at kritikken fra Dansk Folkeparti bunder i racisme.

Et blindt forsvar af en afghansk statsborger, hvor Dansk Magisterforening og de andre kritikere ikke undersøger, hvad Soma Mayel egentlig mener om den udlændingelov, som hun er ansat til at håndtere.

“Hvad jeg ikke er stolt af, er den lovgivning, der skabes oppefra,” skriver Soma Mayel i et Facebookopslag i vinteren 2017.

Soma Mayel tager direkte afstand fra den udlændingelovgivning, der vedtages af folketingets politikere.

Det er præcis den udlændingelov, som Soma Mayel, der er afghansk statsborger, er ansat til at administrere ud fra, når grænsebommen skal åbnes eller lukkes.

På dette tidspunkt har Soma Mayel allerede arbejdet i halvandet år som juridisk kyndig i Udlændingestyrelsen. Få måneder senere får hun et sommerjob i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I det kontroversielle Facebookopslag fra 2017 er der ingen tvivl om, at det netop er udlændingelovgivningen, som Soma Mayel ikke er stolt af.

Soma Mayels opslag bærer overskriften ‘Integration i Udlændingestyrelsen’. Den afghanske jurist fortæller om sin arbejdsplads og en nyansat kollega, der betegnes som en ‘sød syrisk kvinde’.

Det viser sig, at den ny syriske kollega i Udlændingestyrelsen kun har opholdt sig i Danmark i to år. Det går hurtigt, når de danske myndigheder rekrutterer udlændinge fra muslimske lande.

Soma Mayel fortæller videre, at det er ‘sygt trættende’, når Udlændingestyrelsen bliver udsat for kritik. Den afghanske kvinde understreger, at hun er stolt af sin arbejdsplads og styrelsens håndtering af de mange syriske migranter.

Der er tale om den såkaldte ‘flygtningekrise’, hvor syriske og nordafrikanske migranter på bogstavelig vis invaderede de danske motorveje i 2015.

Til slut i Facebookopslaget understreger Soma Mayel, at hun på ingen måde er stolt af folketingets lovgivning på udlændingeområdet. Og det er der måske en grund til.

I dag er Soma Mayel politisk aktiv hos Det Radikale Venstre, og tilbage i 2017 var det Venstres Inger Støjberg, der sad på magten i Udlændinge- og Integrationsministeriet – det ministerium, der kontrollerer Udlændingestyrelsen.

Soma Mayel er ikke enig med den borgerlige regerings indvandrerkritiske lovgivning på udlændingeområdet. Den afghanske kvinde er selv tidligere asylansøger og ved, at lovgivningen skal lempes, hvis flere af hendes afghanske landsmænd skal have opholdstilladelse og gøre krav på familiesammenføring. En metode som Soma Mayel og hendes familie selv benyttede 16 år tidligere.

En bizar situation opstår.

Danskerne har fået en jurist ansat i embedsværket, der er statsborger i Afghanistan. Denne jurist lægger afstand til den lovgivning, som hun er ansat til at bestyre og administrere på neutral og faglig vis.

Det beviser ikke, at Soma Mayel har handlet mod udlændingelovens ord. Men det viser, at den afghanske kvinde ikke er enig i den lovgivning, der skulle sænke antallet af migranter fra underudviklede muslimske lande.

Juridiske beslutninger på udlændingeområdet er ikke en nem størrelse, hvor alt er sort/hvidt, når der for eksempel skal uddeles opholdstilladelser.

Jurister i Udlændingestyrelsen tager ofte skønsmæssige beslutninger og sammenligner med tidligere asylsager. På den måde kan beslutninger i udlændingesager ‘bøjes’ i den ene eller anden retning alt efter, hvordan juristen vurderer asylsagen.

Jura er med andre ord ikke en eksakt videnskab. Alt skal vurderes nuanceret fra sag til sag.

Så når fagforeninger som DJØF og Dansk Magisterforening blankt afviser, at der kunne være den mindste fejl, og at det hele bunder i racisme, så fortæller de ikke sandheden om de juridiske arbejdsprocesser og personlige skøn, der foretages af embedsværket.

Udlændingeloven er en dynamisk størrelse, der kan bøjes i flere retninger. Lovgivningen er blevet fortolket på mange måder gennem tiden – både lempeligt og med hårdere restriktioner.

Den afghanske jurist Soma Mayel har i hvert fald meldt klart ud. Hun er IKKE stolt af landets lovgivning, hvis den gør det svært at blive statsborger i Danmark.

***

Læs om asyljuristen Soma Mayels fortid som asylansøger, hvor hun ‘flygtede’ sammen med familien fra det sikre og stabile Rusland til Velfærdsdanmark