Nyhedschef Simon Andersen laver selvmål: Berlingske bringer fake news – og retter ikke

Den ofte nedladende nyhedschef på Berlingske – Simon Andersen – har lavet et af mediebranchens større selvmål.

Fredag eftermiddag går mediechefen Simon Andersen på Facebook og skriver, at hans følgere skal droppe nyhedsstrømmen fra mindre netmedier og lytte til Berlingske.

Berlingskes Simon Andersen fortæller, at læserne kan stole på det, der står i hans avis og onlinemedie. Og Simon Andersen insinuerer samtidig, at mindre netmedier lyver og løber med en halv vind.

Skæbnens ironi er, at Berlingske halvanden time tidligere har bragt en løgnehistorie. En løgn, som Berlingskes journalister ikke engang retter, da sandheden kommer frem.

Fredag klokken 15.26 fortæller Berlingske om en række voldsomme knivdrab i den skotske storby Glasgow: ‘Tre dræbt under knivstikkeri,’ lyder overskriften i Berlingske.

Problemet er, at Berlingskes overskrift ikke er korrekt. Simon Andersen og hans statsstøttede medie har bragt lodret forkerte oplysninger.

I virkelighedens verden har en afrikansk asylansøger såret seks mennesker med en kniv. Alle personer overlever. Kun den sudanesiske gerningsmand bliver skudt og dræbt under den efterfølgende politiaktion.

Det er skærpende, at Berlingske bringer de falske nyheder kun to og en halv time efter knivstikkeriet i Glasgow. På dette tidspunkt er alle de pårørende endnu ikke underettet.

Falske oplysninger spredes hurtigt via de sociale medier. Pårørende til de implicerede i knivsagen fra Glasgow kunne få den opfattelse, at familiemedlemmer eller venner er døde. En nærmest utilgivelig brøler i journalistikkens verden.

Det et yderligere skærpende, at nyhedschefen Simon Andersen og Berlingske IKKE retter den falske artikel, da det står klart, at ingen uskyldige civile eller politifolk har måttet lade livet i Glasgow.

Berlingskes artikel bliver publiceret fredag eftermiddag og op mod to døgn senere, kan læserne stadig se den falske overskrift, der beskriver de tre knivdræbte personer.

Nyhedsforbrugere, der vælger at følge Berlingske og avisens tvivlsomme nyhedschef Simon Andersen, får dermed serveret en vaskeægte løgn.

Berlingske har under nyhedschef Simon Andersens ledelse oparbejdet en kedelig vane, når det kommer til at bringe falske nyheder.

Da coronakrisen raser på sit højeste i marts 2020, og befolkningen er rædselsslagen for virussmitte, bringer Berlingske en falsk historie:

“Du skal melde det til politiet, hvis du kender en coronasmittet,” lyder overskriften i Berlingske. Der er tale om det rene fake news.

Simon Andersen er også personlig afsender af falske nyheder. I februar 2020 skriver Simon Andersen en falsk historie om en barnebegravelse, som han kæder sammen med Stram Kurs.

Det hele viser sig at være en løgn og et politisk vendetta. Det falske optrin, der inkluderer en rustvogn og en tom barnekiste, er fabrikeret af muslimer fra en radikaliseret moské i Københavnsområdet.

Nyhedschef Simon Andersen skriver sin falske nyhedshistorie på baggrund af løgne, der figurerer i en venstreorienteret københavnsk lokalavis, hvor chefredaktøren er pædagoguddannet.

Der er heller ikke i disse grelle tilfælde af ‘fake news’ bragt en berigtigelse eller en undskyldning fra Simon Andersens eller Berlingskes side.

Det står mere end klart:

Læserne kan IKKE stole på Berlingske og nyhedschefen Simon Andersen.

3 Kommentarer på "Nyhedschef Simon Andersen laver selvmål: Berlingske bringer fake news – og retter ikke"

  1. VELKOMMEN TIL LØGNPRESSEN?

  2. Landets mest løgnagtige avis, advarer imod dens små modstandere?. Det er meget op i tiden at være totalitær og mon ikke Berlingske ville elske, at kunne få monopol på udgivelsen af nyheder. Gang på gang bliver jeg chokeret, af disse aviser som støtter nedbrydningen af landet til fordel for hitlers ideologi og hans tidligere muslimske kompagnoner.
    Socialisme er løgn og tyveri og det virker mærkeligt at det overhovedet er lovligt. Alle de der døde i 2. Verdenskrig, er døde forgæves, for socialismen forsætter ufortrødent.

    Dem der vælger løgnere og tyve til at lede landet er ikke ofre, men medskyldige.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.