Raceaktivisten Bwalya Sørensen nægter at svare på, hvordan hun kan lede en større græsrodsbevægelse – Black Lives Matter Denmark – samtidig med, at hun ikke kan bestride et arbejde.

“Jeg skylder ingen en forklaring,” lyder det fra den afrikanske kvinde, der ikke vil tale om sin jobsituation.

Den arbejdsløse Bwalya Sørensen bliver, ifølge hende selv, tvunget ud i jobpraktik i foråret 2017:

“Aldrig mere praktik. Modern slavery,” udtaler Bwalya Sørensen og sammenligner det danske velfærdssamfund med moderne slaveri.

Bwalya Sørensen er født i Zambia og er en del af Bantu-stammefolket. Da hun er 16 år, får hun en syv år ældre dansk kæreste. Året efter bliver Bwalya Sørensen gravid, og hun kommer til Danmark som 17-årig.

“Jeg har været i Danmark i 31 år, men har aldrig vænnet mig til den kapitalistiske, fascistiske og selvcentrerede skovlen til sig,” udtaler Bwalya Sørensen, da hun bliver træt af danskernes højtider.

52-årige Bwalya Sørensen lider, ifølge hende selv, af ‘traumatisk stresssyndrom’ på grund af de store mængder racisme, som hun udsættes for i Danmark.

Bwalya Sørensen er fraskilt og har fire børn – tre sønner og en datter. Datteren er gift med en nordafrikansk muslim og bor i Malmø, hvor islamisk kultur i høj grad hersker.

Derfor er to af Bwalya Sørensens muslimske børnebørn iført ‘hijabs’ og sharia-tørklæder – efter koranens anvisninger.

“Jeg tog døtrene med hen for at købe hijabs, inden vi skulle til Algeriet,” fortæller Bwalya Sørensens datter Chileshe Rahim.

Bwalya Sørensen fortæller, at børnebørnenes glæde ved islamisk kultur stammer fra deres muslimske skolekammeraters indflydelse i den sydsvenske by.

Det multikulturelle Sverige sætter sit præg på hele Øresundsregionen. Og nu er shariatørklæder på små piger en naturlig del af hverdagen.

De familiære bånd til islam er en af grundene til, at Bwalya Sørensen i høj grad kæmper muslimske migranters sag. Islam er en stor del af Bwalya Sørensens hverdag.

Men hvem betaler for det afrikanske kontanthjælpseventyr, der har varet siden midten af 1980’erne?

Danskerne betaler regningen for Bwalya Sørensens raceopdelte aktivisme, hvor man opdeler folk efter hudfarve. Sorte går forrest – hvide bagerst.

Spørgsmålet er, hvor længe danskerne ønsker at bidrage med deres skattekroner?