I Danmark står det klart, at systemet mellem linjerne accepterer venstreorienteret vold, men slår hårdt ned på højrefløjens fritænkere.
I 2003 udfører den venstreradikale Lars Grenaa et voldeligt angreb på Danmarks statsminister. Den rå vold takseres til tre måneders fængsel.
Det står i skærende kontrast til dommen til den frihedselskende aktivist og tidligere politibetjent Lars Kragh Andersen, der i 2020 mærker lovens knytnæve på et helt andet niveau.
Lars Andersen udstiller myndighedernes magtbegær og de statsansatte, der krænker befolkningens basale rettigheder. Alt dette foregår med fredelige midler og pennens magt.
Frihedsaktivisten Lars Kragh Andersen kæmper for danskernes ret til at forsvare sig selv og privatlivets fred, og han udstiller gerne magtelitens gerninger. Vel og mærke på fredelig vis.
Men Staten tolererer ikke, at Lars Kragh Andersen går op imod systemet, og systemets straf er nådesløs. Frihedsaktivisten får en straf på hele ni måneders ubetinget fængsel.
Hvorfor slipper en venstreradikal voldsmand med en langt mildere straf for regulær fysisk vold?
Se også Lars Andersen idømt ni måneders ubetinget fængsel
Han kæmper en kamp mod et korrupt system som næppe kan vindes.
Der er ingen proportioner af disse to gerninger, der angives på billederne.
Lars Kragh Andersen er ikke helt enig man Rasmus Paludan. Men een ting er meget vigtig i denne sammenhæng. De trækker begge på samme hammel, og det er godt.
Os Nationale skal holdes nede, midlerne er underordnet. Der er bare den hage ved det: Den holdet ikke i længden.
Rasmus Kæmper for Fædrelandet Danmark og Lars kæmper mod korruption og for frihed, man ser disse to idealer griber ind i hinanden. !