SF-profil dømt for familiesex: Borgmesterkandidat Brian Franklin havde et seksuelt forhold til sin steddatter

Hvorfor er medierne tavse, når venstrefløjens politikere begår sexforbrydelser og får fængselsdomme?

Socialistisk Folkeparti skjuler en ydmygende sexsag i partirækkerne. Og de røde journalister mørkelægger sagen, hvor en indflydelsesrig SF-politiker forgriber sig på sin steddatter.

Politiet anholder SF’eren Brian Franklin, der er byrådsmedlem i Tårnby Kommune. Der går et sug gennem SF, der ser partiets borgmesterkandidat ryge bag tremmer.

Voldtægtsanklagerne hober sig op, da Brian Franklins kæreste og hendes teenagedatter alarmerer Københavns Politi.

Et uhyggeligt sexdrama udspiller sig i den lille familie i sommeren 2014 – det fremgår af anklagemyndighedens sigtelser.

Den 53-årige Brian Franklin lægger sig, ifølge politiet, ned i sengen til den 17-årige steddatter.

Det påståede overgreb foregår i et kolonihavehus, og den 36 år ældre Brian Franklin gør seksuelle tilnærmelser. Teenage-steddatteren vil ikke være sammen med stedfaderen, og hun prøver at forlade sengen.

Brian Franklin giver ikke op, og han fører hånden op under den unge kvindes kjole. Her indfører han, ifølge sigtelsen, en finger i offerets kønsdele.

De slibrige og seksuelle SMS-beskeder farer frem og tilbage mellem stedfaderen og teenageren. Det bliver til 26.000 SMS-beskeder mellem Brian Franklin og steddatteren.

Få uger efter det påståede sexovergreb i kolonihavehuset er den gal igen. Forklaringen lyder, at den ældre SF-politiker har penetrationssex med steddatteren.

Den unge kvinde er alkoholpåvirket, og hun kan ikke modsætte sig stedfaderens sextrang. Sigtelsen lyder på et fuldbyrdet samleje i kolonihavehuset.

“Hvor var du dejlig at mærke i nat,” siger Brian Franklin til den 17-årige steddatter. Det fremgår af retsdokumenter fra sagen.

Den rystede kvinde, der er kæreste med Brian Franklin, opdager Brian Franklins seksuelle forhold til sin datter. Et forhold, der skal have stået på igennem ‘et års tid’.

Moderen er dybt chokeret, og hun bliver handlingslammet. Først efter at have konsulteret en psykolog går mor og datter til Københavns Politi og lægger kortene på bordet.

En voldtægtssigtelse i dansk politik er en realitet. Der er ingen forside på Ekstra Bladet, Berlingske eller BT – journalisterne taler kun om skandalen over frokostbordet.

Brian Franklin nægter alt. SF-byrådsmedlemmet og lufthavnsmedarbejderen Brian Franklin har bare haft en ‘usund relation’ til steddatteren, lyder det fra politikerens forsvarer.

Brian Franklin får varetægtsfængslingen forlænget flere gange. SF ser sexskandalen eksplodere i partiet. Men heldigvis for folkesocialisterne – så tier de ræverøde medier.

SF indkalder en suppleant i kommunalbestyrelsen, mens Brian Franklin venter på retssagen.

Anklagemyndigheden forlanger, at SF’eren skal to år og tre måneder i fængsel for sexovergrebene på steddatteren.

I 2015 falder dommerens hammer. Byretten dømmer Brian Franklin for ‘anden seksuel omgang end samleje‘ med den 17-årige steddatter.

Politikeren har kendt sit offer, siden hun var 12 år, hvilket betegnes som et familiært forhold. Dommeren slår fast, at Brian Franklin har haft et ulovligt ‘stedfaderligt forhold’ til kærestens datter.

Retten godtager ikke forklaringen om voldtægten i kolonihavehuset – samt en blufærdighedskrænkelse af steddatteren.

Strafudmålingen lyder på 40 dages ubetinget fængsel til Brian Franklin. Både anklagemyndigheden og politikeren anker sagen.

Østre Landsret vælger at mildne den politisk betændte sag. Landsretsdommeren gør de 40 dages fængsel betinget. Det betyder, at Brian Franklin ikke skal bag tremmer – medmindre politikeren begår ny kriminalitet.

SF’s magtfulde leder i Tårnby Kommune slipper reelt med 60 timers samfundstjeneste for sexforholdet til steddatteren.

Brian Franklin skal endvidere betale en erstatning på 10.000 kroner til steddatteren.

Socialistisk Folkeparti vil ikke repræsenteres af en dømt sexforbryder i kommunalbestyrelsen. Brian Franklin bliver ekskluderet fra partiet.

Brian Franklin nægter at forlade sit politiske hverv, og han fortsætter som løsgænger i kommunalbestyrelsen i Tårnby. Brian Franklin må dog sige farvel til sæderne i kommunens økonomiudvalg samt kultur- og fritidsudvalget.

Brian Franklin mister også sit job i Københavns Lufthavn.

En dømt sexforbryder beholder sit medlemsskab i en kommunalbestyrelse. Og danskerne kan spørge sig selv: Hvorfor trækker denne historie ikke store overskrifter i medierne?

Der tegnes et billede af, at højreorienterede politikere udstilles i pressen for selv det mindste fejltrin. Men når en venstrefløjspolitiker dømmes for seksuelle forhold til stedatteren, så tier de fleste journalister.

SF har gjort alt for at mørkelægge den grufulde sexsag i partiet. Og de statsstøttede medier lader partiet få fred.


Se også Medierne er tavse: Mobbeofferet Karina Muriel Mimoun, der selv blev mobber

2 Kommentarer på "SF-profil dømt for familiesex: Borgmesterkandidat Brian Franklin havde et seksuelt forhold til sin steddatter"

  1. For mig ser det ud til at De røde og islammerne gerne må pille.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.