Når jeg besøgte Glistrup for godt 20 år siden, omkring den tid, da han genindtrådte i Fremskridtspartiet med uovertruffent markante udtalelser imod islam, i fokus i alle medier, var det en vandring fra Sorgenfri station og ned ad den som regel mennesketomme Hummeltoftevej. Jeg ringede på i nr. 125, og Glistrup åbnede efter nogen tids baksen med nøglerne selv døren, den var dog låst. Men ingen andre sikkerhedsforanstaltninger ved den fritliggende villa, skønt han kunne vise mig trusselsbreve nok.
Både Paludan og flere andre islamkritikere skal nu omgives af adskillige vagter uafbrudt og på ubestemt tid – reelt kan det kun ophøre, hvis Stram Kurs‘ program implementeres fuldt ud, og Danmark bliver trygt igen. Denne kurve for tilstanden i Danmark er da mere foruroligende end nogen corona-kurve, og den flader ikke ud, men forværres kun. Det værste er, at næsten alle vænner sig til den og bare trækker på skuldrene, for man forbliver jo (oftest) “rask”, hvis man blot holder kæft …
Kronisk islamisk epidemi eller hjemsendelser?
“for man forbliver jo (oftest) “rask”, hvis blot man holder kæft…”.
Ja, på individplan slipper man på kort sigt, nu og her, for forfølgelse og det der er værre (“sygdom”). Men samfundet bliver dag for dag stadigt mere syg når så mange holder kæft, og så kommer forfølgelsen og det der er værre bare senere.
Med islam iblandt os er forfølgelse m.v på længere sigt uundgåelig – indtil der rettes ind.
Det er derfor Lars Hedegaard skrev på sin t-shirt : “hellere dø, end holde kæft”.
Men alt alt for få har hans mod, og det får konsekvenser.
En skønne dag bliver kvinderne overalt på kloden stillet bagbundne i et hul, og deres kranier knust med sten, blot de mistænkes for utroskab.
Megen folkelig forståelse for sagens alvor, men INGEN tar action. Danske kvinder vågn nu op, det er jer det bl. a. handler om, og udsigterne er ikke kønne. Politikere vågner først op når det begynder at blive skudt i gaderne, – og det er ikke banderne der skyder.