Som sundhedsminister gjorde Astrid Krag sig upopulær blandt lægerne på grund af sin manglende forståelse for deres arbejdsforhold. Så blev hun socialdemokrat kort efter nederlaget i valgkampen om SF’s formandspost, og hun gjorde sig ugleset blandt sine tidligere partifæller ved at erklære, at hun “altid havde været socialdemokrat”. Altså også, da hun var SF-formandskandidat. Det faldt mange for brystet. Her var altså en karrierepolitiker, der siger præcis det fordelagtige i situationen…

Da hun var i opposition, kom hun med ubeføjet kritik af ældreministeren. LA-politiker Knud Damgaard fortalte da i Folkets Avis, direkte henvendt til Krag, om sine oplevelser med hende: “I vores diskussion foran 50 læger og sygeplejersker, der fejede du mine helt klare kendsgerninger af bordet som det rene nonsens, som pure opspind. Informationer som jeg havde søgt hos fagpersonale og som jeg ufiltreret serverede i debatten.” I sin polemik mod regeringen blev Krag flere gange beskyldt for mildt sagt “skødesløs” omgang med statistik.

I år leverede Krag så på kommunernes økonomiske topmøde en tale, som “både faktuelt og politisk ifølge borgmestrene var uden kontakt med virkeligheden ude i det kommunale Danmark. Inden nogen borgmestre kunne nå at vende et ord med ministeren, var hun på vej tilbage med flyveren til København.”

Dette er ikke udtømmende for Krags tvivlsomme politiske generalieblad, og nu har hun altså valgt at føre politisk sag med ubeviste påstande om snyderi fra Stram Kurs’ side i forbindelse med indsamling af vælgererklæringer. Der er jo netop kun tale om formodninger, som ikke ville holde i en retssal, idet de angiveligt primært mistænkelige – men i relevante situationer eksplicit tilladte – forhold med flere identiske e-mail-adresser for enhver betragtning lige så vel kan skyldes personer uden tilknytning til partiet, der bevidst eller uagtsomt har indtastet en adresse mange gange. Det kender de fleste nok udmærket fra det offentliges ofte dysfunktionelle hjemmesider, hvor man ikke aner, om man er trængt igennem, og derefter gentager indtastningen, indtil man får klar besked eller opgiver.

Men pointen er, at Krags hele politiske karriere har vist hende som en, der griber grundløse sager ud af luften og forvrænger (eller venligt: fortolker) facts til det yderste, hvis det kan forventes, at det giver hende yderligere politisk medvind. Hun har jo intet fagligt at falde tilbage på, hvis politikerkarrieren slår fejl. Det er klart, at i hendes potentielle vælgerskare i almindelighed og i magthaverkredse i særdeleshed er det en populær sag at ville uskadeliggøre Stram Kurs. Der kan ikke forventes respekt for almindelige rimeligheds- og retfærdighedsprincipper, hvis hun får magt som agt. Nu ligger den formelle afgørelse hos Valgnævnet, men der er gode grunde til at antage, at flere medlemmer der også er SK fjendtlig stemte og tager bestik af, hvilke veje de politiske vinde blæser.

Håbet kan ligge i, at det her trods alt bliver for pinligt at sabotere den demokratiske proces, fordi det er for indlysende, at bevisbyrden er for let i Astrid Krags seneste, i dårlig forstand populistiske stunt for at give landets mest markante systemkritiske bevægelse et tilbageslag. Det vil dog i givet fald alligevel kun blive et ganske midlertidigt irritationsmoment, og endda give bagslag for ministeren, fordi hendes anmodning til Valgnævnet altså sagligt set er så dårligt begrundet.